Et gennemsnit på 5,4 mod 8,3. Karaktererne til studentereksamen springer markant fra gymnasium til gymnasium.

En del af de gymnasier, der ligger under landsgennemsnittet, ligger i Udkantsdanmark eller socialt belastede områder, fortæller uddannelsesforsker fra Roskilde Universitet Christian Helms Jørgensen.

»Når eksempelvis Vestsjælland og sydhavsøerne ligger under gemmesnittet, er det, fordi det kun er en mindre del af forældrene her, der har en gymnasial uddannelse«, siger han.

Bland befolkningsgrupperne
Den del af kortet, som ikke kan forklares ud fra den såkaldte socioøkonomiske baggrund, er det nordvestlige Jylland.

Ifølge uddannelsesforskeren er der en kulturforskel i forhold til store dele af Sjælland: »Der er en eller anden form for pligtorientering og mentalitet om, at når man starter på noget, skal man gøre det færdigt, og man skal gøre det ordentligt«.

Hvis gymnasieeleverne landet over i fremtiden skal have nogle bare lidt mere ens tal på studenterbeviset, kræver det flere ting, siger Noemi Katznelson, forskningsleder ved Center for Ungdomsforskning, DPU.

»Der er ingen tvivl om, at gymnasierne vil komme til at lave mere af de forældrekompenserende tiltag i forsøget på at indhente de sociale forskelle, fordi flere og flere kommer i gymnasiet. Men det vil være naivt at tro, at gymnasierne selv kan løse den her udfordring«, siger hun og påpeger, at man skal kigge ud over uddannelsespolitikken, nemlig også på socialpolitikken og boligpolitikken og sørge for at blande befolkningsgrupperne noget mere, så fagligt stærke og fagligt svage elever bliver blandet mere.

Gymnasiefremmede hjem
Et af de gymnasier, der ligger under landsgennemsnittet med 6,5, er Frederikshavn Gymnasium. »Den her del af landet er en, hvor vi uddannelsesmæssigt halter bagefter. Vi har mange elever, der kommer fra gymnasiefremmede hjem, det betyder altså noget for karaktererne«, siger skolens vicerektor, Steffen Bruun Christensen.

Skolen forsøger at hjælpe elever på vej med tiltag som lektiecafe, et ’skrivefængsel’ for dem, der har svært ved at få afleveret deres opgaver, samt sprogscreeninger, der viser, hvilke elever der har brug for ekstra hjælp.

LÆS OGSÅBopæl afgør studentereksamen

Hvad er jeres målsætning: at få et så højt snit som muligt eller at få så mange som muligt til at bestå, selv om de får en dårlig eksamen?

»Vi er klemt af to hensyn. Det ene er, at eleverne får så gode resultater som muligt. Men i et område som her, hvor de ikke bliver studenter, er vi forpligtet til, at så mange som muligt kommer i gymnasiet. Det er vi på grund af den politiske målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse«, forklarer Steffen Bruun Christensen.

Mere hjælp til de trængte
Andre eksperter mener, at et socialt taxameter – som regeringen har planer om at indføre – kan være med til at udligne karakterforskellene. Blandt andre journalist og forfatter Lars Olsen, der har skrevet bøger om uligheden i det danske uddannelsessystem.

Han kalder det nuværende taxametersystem, hvor alle gymnasier får lige mange ressourcer, »branduretfærdigt«.

»De skoler, der har store udfordringer på grund af mange mønsterbrydere, bliver i virkeligheden diskrimineret. De får jo ikke penge til at lave undervisning på mindre hold og ekstraundervisning. Derfor bør man lave et socialt taxameter«, siger han.

Christian Helms Jørgensen er enig.

»Når der er så store geografiske forskelle, og kravene til eleverne er standardiseret, vil det være rimeligt, at der gives flere ressourcer til gymnasier, der har en stor andel af elever med dårlige forudsætninger«, siger han.

LÆS OGSÅStudenterhuen giver ingen garanti for job

Vicerektor på Ishøj Gymnasium Suzanne Strange tror også på et socialt taxameter.

»Flere penge ville gøre, at vi i større grad kunne have mentorordninger og tage endnu bedre hånd om de elever, der har brug for det«, siger hun.

En del af skævheden i gymnasiekaraktererne kan også forklares med noget så enkelt som distancen mellem skole og hjem ude i landområderne, siger Christian Helms Jørgensen:

»Det kan forklare, hvorfor store dele af Sjælland ligger under landsgennemsnittet. Vi synes måske ikke, det er noget at køre 25 kilometer, men det er langt, når man er 15 år, og det er blevet snevejr, og man skal fragte sig selv af sted på knallert. Så kan det være nemmere at blive hjemme«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken