Mandlige studerende ved Aarhus Universitet får i gennemsnit 9,4 for deres speciale, mens deres kvindelige medstuderende ligger på 9,1.

Det viser en undersøgelse blandt 2.291 kandidater, der afsluttede deres studier i perioden 2007-2010.

Forskellen er signifikant, det vil sige, at den ikke er tilfældig, og der er kontrolleret for, at mænd og kvinder går på forskellige studier. De mandlige og kvindelige studerende i undersøgelsen fik til gengæld præcis samme karaktergennemsnit frem til specialet, nemlig 8,1. Det er altså kun ved afgangsopgaven, der er forskel.

»Man kan undre sig over, hvad det er, der sker i sidste øjeblik. Det er ikke en overvældende stor karakterforskel, men den skal tages alvorligt. Vi må spørge, om vi med specialet er med til at skabe det første glasloft, kvinder møder, eller om de studerende skaber det for sig selv. For hvis der allerede opstår et fint lag glas på universitetet, kan det nå at blive meget tykt på resten af karrierevejen«, siger lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet Vibeke Lehmann Nielsen, som har lavet undersøgelsen sammen med to kolleger.

Har jagtet en forklaring
Resultaterne er netop offentliggjort i Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift.

Forskerholdet har jagtet en forklaring på den kønsbestemte karakterforskel ved at tjekke, om kombinationen af vejlederens og den studerendes køn slår ud i karaktergivningen. Men det gør den ikke.

»Vi havde en forventning om, at det kunne betyde noget. Enten i form af Rip, Rap, Rup-effekten, hvor vejlederen – flertallet er mænd – kunne forventes at prioritere de studerende, der har samme køn som ham selv. Eller omvendt, at mandlige vejledere tager sig særligt godt af kvinderne, mens de kvindelige vejledere lader deres kønsfæller mere i stikken«, siger Vibeke Lehmann Nielsen.

Ingen tegn på bidronningesyndromet
I rapporten henviser hun til tidligere studier af mænds sociale adfærd, som har demonstreret, at mænd er særligt tilbøjelige til at hjælpe kvinder, især unge, attraktive af slagsen. Adfærden er blevet fortolket som et ubevidst forsøg på at tiltrække partnere.

Andre undersøgelser har vist, at kvindelige ledere kan have en tendens til at behandle kvindelige underordnede mere kritisk end mandlige, også kaldet bidronningesyndromet. Hvis disse to teorier også gjaldt i Aarhus, ville det være til kvindernes ulempe, at de ofte søger mod de få kvindelige vejledere.

Ingen af delene ser dog ud til at spille ind på karaktergivningen i Aarhus.

»Det er jo betryggende, for som borgere skal vi helst kunne være sikre på, at vi bliver behandlet ens, uanset om vi træder ind hos x eller y«, siger Vibeke Lehmann.

Flere mulige forklaringer
Resultatet udelukker dog ikke, at alle vejledere uanset køn udøver en ubevidst diskrimination, for eksempel ved at have lavere forventninger til kvindelige studerende og derfor lade dem arbejde med mindre ambitiøse problemstillinger.

En anden forklaring kan være, at kvaliteten af kvindernes specialer simpelthen er lavere end mændenes. Det kan skyldes, at de kvindelige specialestuderende i højere grad end mændene er i faste parforhold, ofte med lidt ældre partnere, og at de allerede ved specialet er i gang med at stifte familie og gøre karriere.

Teorien er ikke testet, men Vibeke Lehmann Nielsen ser selv tendensen i sit arbejde som vejleder: »Det er oftest pigerne, der kommer og siger: Nu skal jeg bare være færdig. Mens drengene måske stadig har den mere nørdede tilgang til specialet og hygger sig med det. Der kan være en forskel i livssituationen, som spiller ind«.
FACEBOOKBliv ven med Politiken