Annonce
Annonce
Annonce
Uddannelse 7. jun. 2012 KL. 06.21

Nyt tilbud til unge: 2.000 kroner for at tage til jobsamtale i udlandet

Europa-Kommissionen vil tilbyde unge arbejdsløse penge for at søge job i andre lande i EU.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Tag til jobsamtale i Barcelona, London eller Berlin - og få flybilletten betalt.

Sådan lyder det gavmilde tilbud fra Europa-Kommissionen, der har søsat et nyt projekt, som skal få arbejdsløse unge til at søge blandt mere end én million ledige job i Europa. Det skriver Avisen.dk.

Ordningen betyder, at unge mellem 18 og 30 år kan få omkring 2.000 kroner til at tage til jobsamtale i et andet EU-land. Får man jobbet, smider EU yderligere mellem 4.500 og 9.000 kroner oveni til at hjælpe med flytningen.

Tiltaget skal hjælpe mod stor ungdomsarbejdsløshed
»Det er et positivt tiltag, der udvider mulighederne for, hvor man kan søge job som arbejdsløs ung«, siger Emilie Turunen (SF), medlem af Europa-Parlamentet, til Avisen.dk.

Europa-Kommissionen satser på, at tiltaget kan være med til at afhjælpe den galopperende ungdomsarbejdsløshed i Europa.

LÆS OGSÅ 75 millioner unge står uden job

I Danmark er det Aarhus Kommune, der står for at administrere ordningen, som gælder alle EU-borgere i alderen 18-30.

»Det giver mulighed for, at man kan supplere sin almindelige jobsøgning med at søge i EU og endda få støtte til det«, siger Ea Nielsen, sekretariatschef i Beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus Kommune.

1,2 millioner ledige stillinger på jobportal
Hun påpeger, at der, trods den høje arbejdsløshed, er masser af ledige job rundt i Europa. På den europæiske jobportal Eures er der i øjeblikket flere end 1,2 millioner ledige job.

»Der skulle nok være nogen i Danmark, der kunne passe ind i et af de job, men mange kender ikke muligheden«, siger Ea Nielsen, der forventer, at »nogle hundrede« danskere kommer af sted i løbet af det næste år.

Sverige og Tyskland mangler sygeplejersker
Idéen bag Europa-Kommissionens tiltag er, at der i nogle EU-medlemslande kan være mangel på en bestemt gruppe medarbejdere, som er arbejdsløse i andre medlemslande.

Som eksempel nævner Ea Nielsen fra Aarhus Kommune, at der for tiden er masser af ledige job for sygeplejersker i både Sverige og Tyskland.

I løbet af i år og næste år er det planen, at 5.000 unge skal have støtte til at finde job i et andet EU-land. Cirka 30 millioner kroner er sat af til projektet.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau