Landets kommuner har det højeste antal praktikpladser nogensinde.

Der er nu 15.500, som har elevplads i en kommune.

»Det er et udtryk for, at kommunerne tager deres uddannelsesforpligtelse meget alvorligt«, siger Aarhusborgmester Jakob Bundsgaard (S), der er formand for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget i Kommunernes Landsforening (KL).

KL og VK-regerings plan er lykkedes
I begyndelsen af 2011 indgik KL en aftale med den tidligere VK-regering om, at kommunerne skulle oprette 1.560 ekstra praktikpladser i 2011 i forhold til 2009.

Det er mere end lykkedes, viser nye tal, som KL har fået fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Der er nemlig oprettet omkring 1.000 flere praktikpladser i kommunerne end aftalt.

»Vi ved, at der er unge mennesker, der bliver bremset i deres uddannelse, fordi de ikke kan finde en praktikplads. Vi har jo et målsætning i samfundet om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have gennemført mindst en ungdomsuddannelse. Det er vi meget optagede af i kommunerne«, siger Jakob Bundsgaard.

10.000 unge mangler stadig praktikplads
På trods af de ekstra uddannelsespladser i kommunerne er der fortsat knap 10.000 unge, som mangler en praktikplads. Og kommunernes udbud af praktikpladser er også ’skævt’ i forhold til hele arbejdsmarkedet. Der for eksempel en del praktikpladser inden for sosu-området og det pædagogiske felt.

»De områder fylder meget hos. Jeg håber, vi på sigt kan gøre endnu mere, men vi har opfyldt vores del af aftalen og lidt til, så der ligger en opgave for det private erhvervsliv«, siger Jakob Bundsgaard.

LÆS OGSÅFirmaer: Vi har praktikpladserne

I Dansk Arbejdsgiverforening (DA) føler de sig ikke specielt truffet.

»Kommunerne har haltet bagefter, når det gælder uddannelse, så det er fint, at de er kommet på niveau«, siger direktør Henrik Bach Mortensen, DA, der henviser til, at statistikken viser, at private virksomheder står for tre fjerdedele af uddannelsesindsatsen.

Stat og kommune er storkunder
Det ændrer ikke på, at for eksempel Odense føler, at der bliver gjort for lidt i de store virksomheder. Kommunen køber sin telefoni og it hos TDC, som ikke længere tager telesystemtekniker- og teleinstallationsteknikerlærlinge. De sidste blev færdige tidligere på året. Det forarger.

»Der er stor mangel på praktikpladser, så er det for galt, når store virksomheder som TDC, der oven i købet har stat og kommuner som storkunder, ikke tager deres samfundsansvar og uddanner de unge«, siger rådmand Peter Rahbæk Juel (S).

Rådmanden så gerne en certificering, når det gælder social ansvarlighed, så det var let for kommunerne at undersøge, om for en eksempel en virksomhed tog elever.

»Vi har mange samarbejdspartnere og kan ikke granske hver enkelt, så vi har som offentlig myndighed brug for en certificering, der garanterer os, at dem, vi handler med, løfter deres ansvar på uddannelsesområdet. Ellers mister vi en stor del af nutidens unge, som ikke bliver faglærte«, siger Peter Rahbæk Juel.

TDC: vi løfter vores del med 70 elever
TDC erkender, at der er skåret ned på de tekniske elever.

»Det har vi gjort helt bevidst, bland andet fordi der er tale om en forældet uddannelse. Vi har gennem længere tid forsøgt at få moderniseret den blandt andet via vores interesseorganisation Dansk Industri«, siger Inger Ørum Kirk, koncerndirektør i TDC.

Koncernen har ikke længere telesystemtekniker- og teleinstallationsteknikerlærlinge.

»Vi kan ikke tilbyde dem job efter uddannelse, og det er svært for dem at få job andre steder. Der er simpelthen ikke efterspørgsel efter så mange længere, som uddannelserne ser ud nu. Og samtidig vil vi ikke uddanne unge mennesker i forløb, som ikke er tidssvarende, og som ikke forholder sig til den teknologi, de processer og de læringsformer, som er relevante nu og i den fremtid, vi kan se ind i«, siger Inger Ørum Kirk.

Hun understreger, at TDC med godt 70 elever i blandt andet butikker og inden for logistik løfter sin del.

LÆS OGSÅHver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

»Vi er klart interesserede i at uddanne. Det er det, vi – og Danmark – skal leve af i fremtiden, men det er altså ikke ligegyldigt, hvad vi uddanner unge til«, siger hun.

Dansk Metal: behøvet kan opstå pludseligt
Dansk Metal, der organiserer teknikerne i TDC, mener, at der tænkes meget kortsigtet.

»Hvem ved, hvad der er brug for af uddannede om nogle få år? Det kan da godt være, at lærlingene ikke kan tilbydes arbejde bagefter lige nu, men vi risikerer at stå uden kvalificerede folk på et tidspunkt, hvor der lige pludselig er behov«, siger faglig sekretær Robert Larsson.

I det hele taget er fagbevægelsen stærkt kritisk over for de store virksomhedernes indsats: »Lige nu kører en længere kampagne mod de største firmaer i Danmark, som har færrest lærlinge per svend. Hvis vi ikke får uddannet unge håndværkere, kommer vi til at mangle en generation af håndværkere lige pludselig«, siger talsmand Trygve Bechsgaard fra 3F’s lærlingeorganisation på håndværksområdet, BJMF Ungdom.

FACEBOOKBliv ven med Politiken