Kildebjergskolen i Holbæk Kommune har netop fået tilladelse af børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) til at slå to børnehaveklasser sammen.

Dispensationen gælder til og med 3. klasse, hvor børnene i stedet for at være 16 i en klasse, bliver 32 – fire elever over de 28, som loven tillader. Skolen er en af mange, der har fået lov til at skrue op for elevtallet. Tal, som Ministeriet for Børn og Unge har indhentet til Politiken, viser, at 83 folkeskoler i øjeblikket har en dispensation. 16 af dem er givet af den nuværende regering, ni af dem i forbindelse med frikommuneforsøg.

Bekymrende, mener Enhedslisten, der gik til valg på højst 22 elever i klasserne.

»Jeg kan simpelthen ikke se perspektivet i det. Når man går i børnehaveklasse, er man sådan et lille menneske, og så er 31 andre børn mange at skulle forholde sig til. De stille elever vil skulle kæmpe hårdt for at tilegne sig en plads i hierarkiet«, siger partiets folkeskoleordfører, Lars Dohn, der har været folkeskolelærer i 37 år.

Han har flere gange påpeget over for Christine Antorini, at hun bør trække de dispensationer, som den tidligere regering har givet til skoler, tilbage. I stedet har hun givet nye.

»Hun har givet dispensationer, selv om hun gik til valg på, at der højst måtte være 24 i klasserne«, understreger han.

Også i S og SF’s valgprogram ’Sammen om Danmark’ lovede de to regeringspartier, at der skulle være færre i klasserne i folkeskolen.

Ministeren er stadig betænkelig
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) siger, at hun »stadig er betænkelig ved kæmpeklasser«.

»Derfor har vi også givet skærpet betingelse for, at man kan få en dispensation. Forsøget skal være pædagogisk begrundet og må ikke være en spareøvelse«, siger hun.

Viceskoleinspektør på Kildebjergskolen, Hanne Daugaard, fortæller, at skolen slår klasserne sammen, fordi det giver bedre mulighed for at lave holddeling. De 32 elever vil have to lærere hele tiden og en støttepædagog tilknyttet i nogle af timerne.

»Vi gør det, så vi bedre kan tilgodese børnene socialt og fagligt. I den ene halvdel af tiden bliver børnene undervist sammen, mens den anden bliver brugt til holddeling (man må højest holddele halvdelen af timerne, red.)«, siger hun og tilføjer:

»Der er store faglige spredninger mellem eleverne. I 0. klasserne har vi elever, der ikke kan et eneste bogstav, og elever, der kan læse. Holddeling giver bedre mulighed for at træne med dem og møde dem der, hvor de er«.

Men er 31 andre børn ikke mange at skulle forholde sig til?

»Det kan godt være, jeg ved ikke, hvordan det bliver, men jeg tror på, at det bliver godt«, siger Hanne Daugaard.

Angreb på kronjuvel i det danske skolevæsen
I Lars Dohns ører lyder det som et »forsøg på at niveaudele helt ned i de små klasser«.

Hvorfor er niveaudeling så skidt?

»En af vores kronjuveler i det danske uddannelsessystem er enhedsskolen med klassen som den bærende enhed. Jeg er sikker på, at det har vidtrækkende følger for vores identifikation som folk, hvis vi går og taler om dem, der er dygtigere eller svagere end de andre«, vurderer Lars Dohn.

Også Dansk Folkepartis børne- og undervisningsordfører, Alex Ahrendtsen, ryster på hovedet over Antorinis godkendelse af forsøg med mere end 28 elever i en klasse. Også selv om der skal være pædagogiske argumenter for at gøre det.

»Det her er i modsætning til, hvad regeringen ellers har sagt. Regeringen gik til valg på højst 24 i klasserne. Med den ene hånd laver den et loft på højst 28 elever i gymnasiet, med den anden godkender man, at der må være 32 i folkeskolen. Det stritter i alle retninger«, siger han.

Antorini sidste år: »Det er rigtig dårlig stil«
I maj 2011 sagde Antorini til Ritzau, at den daværende regering »indførte megaklasser ad bagvejen«, og at:

»alle de kommuner, som søger om dispensation for klasseloftet på 28 elever, får ja. Det er rigtig dårlig stil at ændre noget så grundlæggende som klassestørrelser«.

Antorini, hvorfor godkender du så selv forsøgene nu?

»Fordi der er forskel. Dengang sagde den tidligere undervisningsminister (Tina Nedergaard (V), red): Bare send ansøgninger om forsøg ind, så siger vi ja. Vi siger, at vi vil være sikre på, at der er en pædagogisk begrundelse. Og bagefter følger vi det tæt«, siger Christine Antorini og tilføjer:

»Personligt havde jeg måske ikke selv valgt at lave et forsøg med 32 elever. Derfor er det også ekstra vigtigt, at vi følger op«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken