Knap halvdelen af de folkeskoleelever, der bliver vurderet ’ikke uddannelsesparate’, kommer i gymnasiet alligevel, viser nye tal fra Ministeriet for Børn og Unge.

Vurderingen bliver foretaget af en lærer og en ungdomsuddannelsesvejleder, der ser på, om den unge socialt og især fagligt kan klare sig i gymnasiet. Men vurderingerne giver ingen mening, når de bliver ændret af gymnasierne. Og det gavner heller ikke eleverne, siger Jørgen Christensen, der er en del af ledelsen i Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) København.

»Når vi laver en vurdering, er det ud fra vores bedste faglige skøn: Er eleven klar til at starte? Hvis vi siger nej, og eleven bliver optaget alligevel, kan vores arbejde være lige meget«, siger han og tilføjer:

»Gymnasierne siger, at de får for mange elever ind, der ikke kan klare det. Og så tager de eleverne ind alligevel. Det er en misforstået måde at tackle det på«.

Som noget nyt siden sommeren 2010 er folkeskoleelevers uddannelsesparathed blevet vurderet af en UU-vejleder – netop for at vejlede eleverne, skåne dem for nederlag og mindske frafald. Tallene fra ministeriet viser, at 6 procent af de unge, der i foråret søgte gymnasiet, blev vurderet uegnede. Det svarer til 2.965 elever, hvoraf 1.267 alligevel får lov at starte efter sommerferien.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) ser med alvor på tallene.

»Jeg er meget overrasket over, at så relativt mange alligevel bliver optaget. Uddannelsesparathedsvurderingen er et værktøj, der skal hjælpe de unge, ikke gøre dem en bjørnetjeneste, så de vader lige ind i et nederlag«, siger hun og understreger, at man er opmærksom på problemet i det ministerudvalg, som er nedsat for at få 95 procent af en årgang til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Andelen af forkastede UU-vurderinger er dog faldet 10 procent siden sidste år.

Antorini kalder det »tankevækkende«, at gymnasierne optager uegnede unge, når de samtidig siger, at alt for mange starter i gymnasiet. I foråret søgte 72 procent af eleverne i 9. og 10. klasse om at komme i gymnasiet, men langtfra alle er rustede til at komme i mål. Sidste år gennemførte 84 procent af eleverne på det almene gymnasium, mens tallet var 76 for procent for handelsgymnasiet og 72 procent for det tekniske gymnasium.

En mulig forklaring på det store optag på gymnasierne er taxametersystemet, siger uddannelsesforsker Ulla Højmark Jensen fra Aarhus Universitet, DPU.

»Man kunne foranlediges til at tro, at uddannelsesinstitutionerne tager de unge ind, der er vurderet uegnet, fordi de får taxameterpenge«, siger hun.

Gymnasierne får cirka 75.000 kroner per elev årligt plus en bonus på 13.000 kroner, når studenterhuen er sat på.

Hvorfor er det et problem, hvis uegnede elever kommer ind?

»Fordi al frafald er forbundet med nederlag, det er jo ikke godt, hvis de eleverne falder fra, fordi de ikke magter det. Hvis gymnasierne vælger at tage uegnede elever ind, kræver det, at gymnasierne tager sig af dem. Og det er ikke nok med mentorordning, morgenvækning og morgenmad, som der er nogle steder«, siger Ulla Højmark Jensen.

Hvordan så?

»Der skal mere drastiske tiltag til såsom at tilrettelægge undervisningen helt anderledes, så den imødekommer de elevers måde at lære på«.

Formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening, Jens Boe Nielsen, afviser, at taxameterpenge spiller ind.

Hvorfor lukker I så uegnede elever ind?

»Vores vurderingsgrundlag er måske for spinkelt. Nogle gange løber hjertet måske af med os«, siger han.

FACEBOOKBliv ven med Politiken