Aalborg topper, og Odense hitter. Ansøgningerne til landets bacheloruddannelser rettes i stigende grad mod provinsen, viser årets opgørelse over de unges studiedrømme.

Aalborg Universitet har modtaget 18 procent flere ansøgninger end sidste år. Syddansk Universitet følger efter med en stigning på 14 procent, mens universiteterne i hovedstadsområdet må kigge langt efter samme boom.

Blot 3 procent flere ansøgninger har Roskilde Universitet modtaget, mens landets største, Københavns Universitet, oplever en stigning på under 2 procent.

SE OGSÅFærre unge vil uddanne sig til lærer

Mere realistiske
Ifølge samfundsforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet søger de unge i stigende grad søger mod provinsen, fordi de er mere realistiske.

»Tidligere har rigtig mange levet efter en idé om, at ’det kan godt være, jeg ikke har karakterer til at komme ind i København, men nu tager jeg derover og ser, hvad der sker, og måske arbejder jeg bare et år’. Den tankegang er nu bremset«, siger han.

LÆS OGSÅKrisen gør det svært for studenter at få et job

I det nordjyske er rektor ved Aalborg Universitet Finn Kjærsdam svært tilfreds med årets statistik.

»Det er tredje år i træk, den ligger så højt, og det er lidt vildt. Vi har travlt med at skaffe plads«, lyder det fra rektoren, som glæder sig over, at folk fra hele landet valfarter til Nordjylland.

Tager ikke chancer
83 procent af universitetets studerende læser på afdelingen i Aalborg, og under halvdelen af dem kommer fra Nordjylland.

Provinsens succes hænger ifølge Johannes Andersen sammen med, at krisebevidstheden er slået igennem hos de unge. Det får mange til at gå efter det sikre i stedet for at tage chancer, mener han:

»Det sikre kan være at blive i nærheden af, hvor man kommer fra, eller hvor man er mere sikker på at få en studieplads«

Slut med selvrealisering
Samtidig, påpeger samfundsforskeren, er der andre aspekter end de geografiske, der får de unge til at søge ud i landet.

»Det, som især kan gøre, at Aalborg står stærkt, er den tekniske og naturvidenskabelige uddannelsesprofil, som kan virke meget attraktiv, når folk ser gennem konkurrencesamfundets briller. Og her er en ingeniøruddannelse lige i øjet«.

SE OGSÅKræsenhed forsinker unge i uddannelsen

Logikken er, at mange unge derfor vælger uddannelser, der giver direkte adgang til erhvervslivet og er mere »umiddelbart nyttige i forhold til det produktive liv«, hvor for eksempel humanistiske fag og kommunikationsgenren virker mere svævende.

»De unge har også set, at arbejdsløsheden tegner sig for rigtig mange humanister. Der er kommet en form for selvdisciplin, så hvis de skal orientere sig efter at få et job, begynder de at tænke en anelse mere målrettet og direkte mod erhvervslivet«, mener Johannes Andersen.

Interesse for naturvidenskabelige fag
De praktiske færdigheder til specifikke jobfunktioner kan også være en forklaring på, at IT-Universitetet har øget ansøgningsantallet med næsten en femtedel i forhold til sidste år.

Samtidig melder både Aarhus Universitet og Københavns Universitet om et boom i interessen for naturvidenskabelige og teknologiske fag.

SE OGSÅUniversiteter underviser for lidt

Samme forklaring har Aalborgrektor Finn Kjærsdam, der efter eget udsagn ikke står i spidsen for et universitet med studerende, der læser for at realisere sig selv og udvide deres horisont.

»Vi tilbyder folk at læse til noget, hvor der så at sige står en profession for bordenden. Og det er antageligt også det, der er forklaringen på, at to tredjedele af vores studerende bliver ansat i det private erhvervsliv«, siger han.

Unge skal have alternativer
Specialkonsulent på Københavns Universitet Pernille Kindtler mener, at ansøgerstatistikken afspejler »en vis realisme« hos de unge.

»De unge vil ikke vente mange år på en studieplads, og derfor søger de også de steder, hvor de har en reel chance for at komme ind. Vi råder dem også i vores vejledning til at tænke bredt og have alternativer«, siger Pernille Kindtler. Hun glæder sig over, at hovedstadsuniversitetet stadig har førsteprioritet hos en væsentlig del af ansøgerne.

LÆS OGSÅUnges valg af uddannelse er blevet et gedemarked