Mens kammeraterne daser i solen, sidder flere tusinde unge på skolebænken hver dag fra 8 til 16 i disse uger.

De lytter, læser og terper for at blive klar til eksamen, så de kan få papir på dansk A, matematik B eller et af de andre fag, der kræves, for at de kan komme ind på drømmeuddannelsen.

De har alle en studenterhue i bagagen, men har ikke valgt de rigtige fag eller scoret en tilstrækkelig karakter i for eksempel matematik.

Sidste år var der 11.500, der måtte supplere deres gymnasielle uddannelse ved at tage et såkaldt GSK-fag i løbet af året. Til sammenligning var der 41.000, der fik en studenterhue på hovedet.

I år er det et lignende antal, der står med en gymnasiel uddannelse, der ikke er god nok til drømmestudiet, skønner de to koordinatorer i hovedstaden på henholdsvis KVUC og Niels Brock.

LÆS MERERekordmange søger videregående uddannelser

På KVUC er der lidt flere, der i år tager et supplerende kursus, mens det på Niels Brock er lidt færre.

Søren Fersløv Andersen, der er forstander på KVUC, oplyser, at »30 procent af studenterne vil inden for tre år efter studentereksamen tage et GSK-kursus«.

Anya Eskildsen, der er direktør på Niels Brock, mener, at det skyldes, at de unge ikke ved, hvad de vil, når de vælger fag i gymnasiet.

Det er ikke yndlingsfag
En af dem, der må bruge sommerferien på at studere, er Stine Schmidt Nielsen fra Odense.

Hun er 22 år og får på mandag svar på, om hun kommer ind på ingeniørstudiet på Syddansk Universitet på linjen Lærings- og Oplevelsesteknologi.

Det regner hun med, men hendes optagelse er betinget af, at hun består eksamen i fysik B, og derfor har hun blandt andet i dag lært om atomfysik på et GSK-kursus. {fakta]

Stine Schmidt Nielsen færdiggjorde sin almene studentereksamen i 2010 med samfundsfag, matematik og engelsk på A-niveau. Fysik tog hun på C-niveau, men ikke på B-niveau.

»Jeg troede ikke, jeg skulle være ingeniør, så det kunne jeg ikke se nogen grund til at tage. Det har aldrig været mit yndlingsfag. Det er det heller ikke nu. Det er lidt tungt«, siger Stine Schmidt Nielsen.

Hun ærgrer sig alligevel over, at hun ikke tog fysik på B-niveau i gymnasiet.

»Det havde været nemmere at tage det dengang, men dengang vidste jeg ikke, hvad jeg ville. Jeg gik bare efter de fag, hvor jeg kunne få det højeste snit. Når jeg ikke vidste, hvad jeg ville, kunne jeg da komme langt med et godt snit«, siger Stine Schmidt Nielsen, der arbejder på en af de to rapporter, der skal afleveres hver uge, mens kurset varer.

Ingeniørvinklen
Det er især unge, der vil ind på de naturvidenskabelige uddannelser, som har brug for at blive opkvalificeret.

Frida Frost, der er formand for Ingeniørforeningen, kalder det skræmmende, at der er så mange, der har behov for ekstra fag.

»Det er bekymrende mange, som har valgt en naturvidenskabelig uddannelse, og som ikke er kvalificeret i løbet af gymnasiet«, siger Frida Frost.

LÆS MEREFormand for studerende: Universiteterne skal ikke optage flere

»Når vi har så stor en gruppe, som ikke er kvalificeret efter gymnasiet, så er det fallit. Så har vi et problem. Det er ikke godt nok. Det er i orden med få, der har valgt forkert, men det der er for stor en størrelsesorden. Det skal være undtagelsen, at man har brug for at supplere«, siger Frida Frost.

Hun mener, at de unge skal have mere studievejledning, så de undgår at træffe en forkert beslutning, når de vælger fag på de gymnasielle uddannelser.

»Gymnasierne skal være meget bedre til at vejlede i, hvad der kræves for at gå på en videregående uddannelse. Hvilke fag vil du med størst sandsynlighed, kunne få brug for, når du søger ind på universitetet«, siger Frida Frost.

Regning fylder meget
Fagene, som de unge især har brug for, er matematik, kemi, fysik og engelsk, hvor matematik er den klart mest efterspurgte, siger Søren Ferslev Andersen, forstander ved KVUC.

»Der er to steder, man kan sætte en løsning ind. Man kan sige, at alle videregående uddannelser fik standardiseret adgangskrav. Det andet var at gøre valgfriheden mindre på de gymnasielle uddannelser«, siger Søren Fersløv Andersen.

LÆS OGSÅPressede studenter fortryder sabbatåret

Han oplyser, at hvis alle studenter forlod gymnasierne med matematik på mindst B-niveau, kunne 20 procent af kursisterne på GSK-kurserne skæres væk.

Især studenter med en HF-hue kommer tilbage til skolebænken inden universitetet. Ifølge KVUC's statistik drejer det sig om 50 procent, mens det er cirka 30 procent af eleverne fra det almene gymnasium.

For HHX- og HTX-studenter er det 10 procent, der har brug for et GSK-kursus.

Blandt dem, der er i gang med et GSK-kursus nu, er knap 60 procent fra det almene gymnasium, 25 procent fra HF og 15 procent fra HTX og HHX til sammen.

Hvis de unge tager et GSK-fag inden for de første tre år, efter huen er kommet på hovedet, er undervisningen gratis. Ellers koster det 300 kroner pr fag.

Stigning de seneste år
Antallet, der har brug for et suppleringskursus, har været stærkt stigende siden 2005.

Anya Eskildsen, der er direktør på Niels Brock, vurderer, at det skyldes flere ting.

»Kravene til at komme ind på universiteterne er steget, så der flere steder er fagspecifikke krav. Derudover er der langt flere, der læser videre, og derfor er der naturligt flere, der har brug for at tage fag.

»Derudover lavede universiteterne tidligere nogle forløb, som de unge kunne tage, når de først var kommet ind, og det er nu taget væk. Sidst men ikke mindst er den 1-årige HH skåret væk. Det var en kæmpe uddannelse for studenter fra gymnasiet, som ville over på handelsskolen«, siger Anya Eskildsen.