Flere og flere uddannelser kræver absolutte topkarakterer, hvis ansøgerne skal gøre sig håb om en studieplads.

Det viser en opgørelse foretaget af Politiken Research.

LÆS OGSÅ18.000 vinker farvel til en uddannelse

I 2009 var der kun 29 uddannelser, hvor adgangskravet var et karaktergennemsnit på 9 eller derover. Ved årets optag kræver hele 52 uddannelser samme høje snit.

»Problematisk udvikling«
Formand for De Studerendes Fællesråd Torben Holm kalder udviklingen en konkurrenceforvridning, der er »svært uhensigtsmæssig«, når ambitionen er, at flere skal have en uddannelse.

»Det er et udtryk for, at karaktererne er blevet boostet kunstigt op til et niveau, de ikke bør være på. Det er en rigtig problematisk udvikling, for det betyder, at vi mister nogle rigtig dygtige, motiverede og kvalificerede ansøgere«, siger han.

Hurtigstartere belønnes
Fra flere fronter bliver der især peget på to årsager til de skrappere karakterkrav. I 2009 blev en bonusregel indført, der belønner hurtigstartere. Holder du maks. to sabbatår, kan du gange dit snit med 1,08.

Men også den nye karakterskala, der i 2006-07 afløste 13-skalaen, har været med til at give kvotienterne et nøk op.

Der bliver skrevet betydeligt flere topkarakterer på eksamensbeviserne nu, fordi ambitionen er, at 10 procent skal have 12.

LÆS OGSÅTidligere studiechef: Uddannelsessteder afviser for mange ansøgere

Og den ambition bliver efterlevet, fortæller Jens Boe Nielsen, der er formand for Gymnasieskolernes Rektorforening. Men han mener også, at de unge mennesker er blevet mere stræbsomme, ligesom der de sidste år er blevet gjort mere for at dygtiggøre de dygtigste. For eksempel med særlige akademier for talentfulde unge.

»Men der er mange spændende unge mennesker, som måske ikke har topkarakterer, og jeg kan frygte, at hvis nogle studier kun får de bogligt meget dygtige, kan de mangle dem, der har andre kvaliteter«, siger Jens Boe Nielsen.

Molekylær biomedicin er topscorer
Et af de fag, der har fået en meget snæver indgang, er også årets topscorer. Molekylær biomedicin på Københavns Universitet kræver i år det højeste snit på 11,7, mens adgangen i 2009 hed et snit på 9,8.

Medicin er steget til et snit på 10,9 på KU mod 10,3 i 2009.

LÆS OGSÅNu pakker uddannelserne skæbnebrevene til håbefulde unge

Studiechef på KU Claus Nielsen peger på, at dygtige, men lidt ældre studerende kan gå tabt i karakterræset:

»Hvis man er startet på en uddannelse, har brugt sin bonus og så opdager, at man ønsker at skifte uddannelse, står man med håret i postkassen. Også selv om man har gode kvalifikationer, er en superdygtig studerende og måske i virkeligheden sådan en, der vil klare sig bedre end en, der kommer direkte fra gymnasiet«.

Flere skal optages på kvote 2
Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) mener, at uddannelsesinstitutionerne kan overveje at optage flere gennem kvote 2 og for eksempel holde optagelsesprøver eller samtaler, hvis de mener, at de optager for ensrettede studerende:

»Det er rigtigt, at en del uddannelser kræver, at man har gjort sig umanerligt umage i gymnasiet for at få direkte adgang, men jeg har samtidig signaleret, at mine forgængeres tendens til at holde kvote 2 nede på et minimum ser jeg ikke nogen grund til«, siger han.

LÆS OGSÅDansk Industri: For mange uddannes forkert

Bonusreglen er dog kommet for at blive, fastslår han:

»Danske unge er blandt Europas ældste, når de er færdige med deres uddannelse, og derfor er der ikke nogen planer om at fjerne den regel«.

LÆS OGSÅStuderendes formand: Universiteterne bevæger sig på kanten af lovbrud

Et større optag i kvote 2 er noget, der bliver drøftet på KU, fortæller Claus Nielsen:

»Men det er værd at bemærke, at jo mere man lukker op for kvote 2, jo færre pladser bliver der i kvote 1, og det betyder, at kvotienten stiger«.