Københavns Universitet har kapacitet til 6.887 nye studerende. Alligevel har universitetet tilbudt studiepladser til 811 flere.

Også universiteterne i Aarhus, Aalborg, Roskilde og Odense arbejder systematisk med en overbookning på 10-15 procent for at undgå tomme stole på uddannelserne, når semestret begynder.

»Hvis vi har en uddannelse, hvor der er plads til 100, overbooker vi med cirka 10 procent, fordi vi har en formodning om, at nogle af de nyoptagne ikke møder op eller takker nej til studiepladsen. Så ender vi for det meste med, at der starter 100, men de fleste uddannelser kan godt leve med, at der i stedet for 100 sidder 103 eller 104«, siger KU’s studiechef, Claus Nielsen.

811 skal helst falde fra igen
Han regner med, at de 811 indbudte, der egentlig ikke er plads til, bliver væk eller hurtigt falder fra, så regnestykket går op kort efter semesterstart. Samme forklaring lyder fra de andre universiteter.

LÆS MERE Optaget på studiet - hvor kan man bo?

Formand for Danske Studerendes Fællesråd Torben Holm er forarget og kalder dobbeltbookingerne en »taberstrategi«.

»Sidste vinter sad de på RUC og lavede gruppedannelse på gulvet, og det er ikke ualmindeligt at høre om jurahold på KU, hvor de sidder mange flere, end brandmyndigheden har godkendt til«, siger han og tilføjer:

»Det kan ikke være rigtigt, at universiteterne optager på en måde, der i sig selv skaber frafald«.

Flere studerende får mindre undervisning
For en måned siden kritiserede Rigsrevisionen, at de studerende får for få timer, og at for lidt undervisning varetages af forskere. Flere studerende vil forringe kvaliteten yderligere, ifølge Torben Holm.

LÆS OGSÅ Rikkes drøm skudt ned i København, Aalborg og Esbjerg

Studiechef på Roskilde Universitet Inger Rossing Jensen siger, at man »arbejder på at udvide bygningskapaciteten«, men erkender, at universitetet »stadig har en stor udfordring i at sikre, at de studerende får tid nok med deres underviser«.

Allerede sidste år overbookede Københavns Universitet med 761 pladser, viser et internt notat, som Politiken er kommet i besiddelse af.

Det førte til, at der på to tredjedele af bacheloruddannelserne blev optaget flere end 100 procent af den fastsatte kapacitet.

Flere gennemfører studiet
På alle universiteterne sker overbookningen til trods for, at færre dropper deres studieplads. I 2007 afbrød 20 procent af de universitetsstuderende deres uddannelse efter det første år på bacheloren, mens andelen var 14 procent i 2011.

POLITIKERNE Nej til at optage flere

Studiechef Per Andersen, Syddansk Universitet, er ikke bleg for at indrømme, at overbelægningen i høj grad handler om at få penge i kassen.

»Vi har en interesse i at få alle stole besat, for det her handler også om taxameterpenge. For at undgå tomme stole senere hen overbooker vi til at starte med. Men vi gør det også, fordi der står mange i kø for at komme ind på uddannelser med adgangsbegrænsning«, siger han.

Kassetænkning går ud over kvalitet
Forskningsleder ved Center for Ungdomsforskning Jens Christian Nielsen peger også på, at det fra universiteternes side handler om at få økonomien til at hænge sammen. Men det kan gå ud over kvaliteten:

»Det er klart, at sidder man 20 ekstra i et undervisningslokale, kan det blive vanskeligt, hvis faciliteterne ikke er til det. Det er et dilemma, for det er også en konkurrencesituation for universiteterne, hvor det handler om at få så mange ind som overhovedet muligt«.

Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) vil ikke blande sig i universiteternes optag. Og han afviser, at flere studerende giver ringere kvalitet.