Det er slut med, at svenske studerende strømmer over broen for at læse medicin i Danmark.

Beregninger af universiteternes optagelsestal viser, at mens 34 procent af de medicinstuderende i 2006 kom fra et andet nordisk land, udgør samme gruppe kun 7 procent i 2012.

Den daværende regering blev dengang udsat for kritik, fordi de svenske studerende havde nemmere ved at blive optaget, da de fik en karakterbonus, hvis de havde flere A-niveau-fag i gymnasiet.

Svenskerne får ikke længere fordel
Antallet af nye svenske medicinstuderende er faldet fra 314 i 2006 til 29 i 2012. Ifølge uddannelsesminister Morten Østergaard (R) skyldes det, at ordningen nu er ændret, så svenskerne ikke længere får en fordel i forhold til de danske studerende.

Han er tilfreds med, at antallet af øvrige nordiske studerende nu er faldet.

»Som udgangspunkt er vi glade for internationale studerende, men de skal søge om optagelse på lige vilkår som de danske studerende, og det gør de, efter at systemet er blevet justeret. Derfor er det helt rimeligt, at der optages færre«, siger Morten Østergaard.

7-trins skalaen spiller ind
Ifølge Hans Henrik Saxild, der er prodekan på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, har 7-trins skalaen, som blev indført på gymnasierne i 2007, også indflydelse på fordelingen.

I den nye karakterskala er der kun 7 trin, hvilket har medført, at en større andel studerende får karaktererne 10 og 12, hvilket øjensynligt har bidraget til, at flere får topkarakterer. Samtidig blev det indført, at man kan gange sit snit med 1,08, hvis man søger optagelse inden to år efter sin adgangsgivende eksamen.

»Det betyder, at det danske karaktergennemsnit er blevet hævet. Det gør de danske studerende mere konkurrencedygtige i forhold til svenskerne og har skabt mere fair vilkår«, siger Hans Henrik Saxild.

Han mener, at udviklingen kan gavne det danske sygehusvæsen på sigt.

»Størstedelen af de svenske studerende tager jo hjem bagefter, så det vil betyde, at der vil komme flere læger ud på det danske arbejdsmarked. Man kan sige, det er positivt, hvis der altså er arbejde til dem«, siger han.

Vigtig at bevare internationalt studiemiljø
Samtidig mener han, at det er vigtigt at bevare et internationalt studiemiljø. Når nordiske studerende søger om optagelse i København, er det nemlig et kvalitetsstempel for universitetet.

Så længe der er internationale studerende, der søger ind på universitetsuddannelser, er han dog ikke bekymret for universitetets konkurrencedygtighed.

Allan Flyvbjerg, der er dekan ved Health på Aarhus Universitet, fremhæver, at der udelukkende undervises på dansk på medicinstudiet; derfor er det primært skandinaviske studerende, der bidrager til det internationale studiemiljø. Derfor er det afgørende, at de bliver ved med at søge ind. Han mener dog, det er rimeligt, at svenskerne ikke længere får positiv særbehandling.

Minister er ikke bekymret
Morten Østergaard er ikke bekymret for, at det faldende antal studerende fra nabolandene vil skade det internationale studiemiljø på de danske universiteter.

»Jeg synes stadig, vi har en flot udveksling med de andre nordiske lande. Hvis der er noget, vi skal arbejde på, er det snarere at få flere danske studerende til at læse i andre lande«, siger han.

Den svenske studenterorganisation SFS er stor fortaler for mobilitet i uddannelsessystemet. Mangfoldighed på uddannelserne er med til at sikre høj kvalitet, mener Erik Arroy, der er formand for SFS.

»Men det er selvfølgelig fuldt forståeligt, at de svenske studerende skal ansøge på samme vilkår som andre nationaliteter«, siger han.