Mere it i den daglige undervisning.

Sådan lyder en af regeringens målsætninger for folkeskolen. Men hver fjerde elev i 6. til 10. klasse bruger kun it-udstyr som en bærbar computer, iPad eller mobiltelefon i undervisningen ’en gang om måneden’ eller ’sjældnere’. Samtidig oplever mere end hver tredje af skolebørnene, at der ’tit’ eller ’meget tit’ er problemer med at få f.eks. computere, den elektroniske tavle og internettet til at fungere i timerne.

Det konkluderer en ny undersøgelse, som KMD, der er storleverandør af it-løsninger til kommuner, har gennemført i samarbejde med Danske Skoleelever.

»Problemet er, at netkvaliteten og forbindelsen mange steder er alt for dårlig og trænger til et løft. Og så bør skolerne interessere sig noget mere for at købe flere digitale læremidler. Det giver bedre mulighed for at ramme den enkelte elevs niveau, og vi ved, at det fremmer deres motivation«, siger direktør i KMD, Lars Monrad-Gylling.

DEBATDen danske læreruddannelse er relativt let at gennemføre

I undersøgelsen svarer 48 procent af de 918 elever fra 6. til 10. klasse, der har deltaget, at der går en måned eller mere, uden at de bruger digitale læremidler – eksempelvis digitale opgaver, hvor de får det rigtige svar med det samme.

Formand for Danske Skoleelever, Vera Rosenbeck, genkender billedet:

»Faktum er, at vi ikke har en digitaliseret folkeskole. Mange steder er it-udstyret ikke opdateret, og lærerne har ikke altid de nødvendige kompetencer, fordi man ikke har satset på at klæde dem på«.

»Det er ikke nok bare at købe nyt. Man kan ikke basere en undervisning på it, hvis lærerne ikke ved, hvordan de skal udnytte det potentiale«, påpeger Rosenbeck.

Skolelederformand: Katastrofalt
Fra 2005 til 2007 blev der brugt næsten en milliard kroner på at købe et stort antal computere, og regeringen har fra 2012 til 2015 afsat 500 millioner til at styrke it i folkeskolen. Meningen er, at en del af pengene skal gå til efteruddannelse af lærere og indkøb af digitale læremidler.

Formanden for Skolelederforeningen Anders Balle er rystet over rapporten:

»Holder de her tal, er det katastrofalt«.

Han finder det især problematisk, at hver anden elev kun sjældent møder digitale læremidler, fordi disse – ifølge ham – kan give en bedre undervisning.

»Man kan lave nogle helt andre ting end med en blyant. Der er så mange gode it-programmer, der gør, at børnene føler sig mere motiverede. Det er især en god måde at få drengene med«, siger han og tilføjer, at nogle lærere føler sig mere sikre ved at bruge traditionelle undervisningsformer frem for digitale læremidler.

DEBATFolkeskolen er et teknologisk museum

»Og så spiller det ind, at netværkene er for svage rundt omkring. Der er stadig skoler, hvor det er it-vejlederen og pedellen, der står for at finde kabler og få det til at virke. Kommunerne må få det tekniske op at stå. Ellers mister lærerne tålmodigheden«, fastslår Anders Balle.

Også eleverne taber tålmodigheden. I KMD-rapporten siger en pige i 9. klasse:

»Vi har en pc i klassen, der mangler otte taster, ikke er online og sikkert er 10 år gammel«.

Tidsspilde
En dreng fra 7. klasse siger:

»Der er alt for tit problemer med, om nettet virker. Man spilder rigtig meget tid«.

Samme oplevelse har formanden for Skole og Forældre, Benedikte Ask Skotte:

»En af de største udfordringer er at få nettet til at fungere. Tit må lærerne have en plan a, b og c, fordi det ikke virker. KL (Kommunernes Landsforening, red.) har lovet, at nu skulle det være i orden, men flere steder er det stadig et problem«.

Tidligere på året viste en anden undersøgelse fra KMD, at omkring hver femte folkeskole sakker bagud, når det gælder digital infrastruktur på skolen. Jane Findahl (SF), der er formand for KL’s børne- og kulturudvalg, erkender uden tøven, at ansvaret ligger hos kommunerne.

»Det skal komme til at virke, det skal fungere. Vi har lavet en aftale med regeringen, der går på, at kommunerne skal sørge for, at it-infrastrukturen er i orden ved udgangen af 2014. Så det er en kommunal opgave«, siger hun.