Danske unge giver sig god tid til at gennemføre en uddannelse.

Det koster samfundsøkonomien milliarder, og det har kun gjort en marginal forskel, at politikerne de senere år har forsøgt at opmuntre de unge til at komme hurtigere i gang med studierne ved blandt andet at indføre den såkaldte kvotientregel.

Reglen giver mulighed for at forhøje gennemsnittet på studentereksamensbeviset med en faktor 1,08, hvis man starter inden for to år.

»De rå tal tyder dog på, at den kun har haft en meget marginal effekt«, siger forskningschef Esben Schultz fra tænketanken Kraka, som har regnet på tallene for de unges uddannelseshastighed.

LÆS OGSÅ Minister vil have to årlige optagelselsesrunder på universiteter

»Der er ganske vist en meget svag tendens til, at unge søger hurtigere ind på uddannelser i dag, end før ordningen blev indført. Men det skal holdes op imod, at vi dengang befandt os i en højkonjunktur, hvor unge havde meget let ved at finde arbejde, og mange derfor valgte at tage job i stedet for en uddannelse. Siden dengang er beskæftigelsen blevet tydeligt forværret, og det trækker i retning af, at flere unge går hurtigere i gang med en uddannelse. Så umiddelbart er effekten af kvotientordningen i bedste fald meget begrænset«, siger han.

Kandidater som 23-årige
Danske unge kunne i teorien være flyvefærdige som kandidater i en alder af 23 – fem år efter afsluttet studentereksamen. Men i realiteten er de danske kandidater i snit over 28 år, når de tager deres eksamen, viser tal fra Uddannelsesministeriet.

Hvis danske unge kom i gang og færdiggjorde deres videregående uddannelse et år før, har fremskrivningsberegninger fra Dream vist, at det vil give en permanent positiv årlig effekt af holdbarheden på de offentlige finanser på 4 milliarder kroner og en stigning i BNP på 0,5 procent.

LÆS OGSÅ Regeringen: Studerende skal have mere undervisning

Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) har som mål at spare 2 milliarder i 2020 ved at nedbringe forsinkelserne i uddannelsessystemet. Til det formål vil han i det kommende folketingsår fremsætte et udspil til en bred reformpakke, siger han.

»Modsat vore forgængere vil vi ikke bare skære et år af SU’en. Vi arbejder på en meget omfattende og bredspektret reform, hvor vi både vil kigge på SU-systemet og i høj grad også på de unødige forsinkelser, der opstår som følge af blindgyder og barrierer i hele uddannelsessystemet«, siger han.

For eksempel skal det være slut med, at hver tredje gymnasieelev må tage suppleringsfag efter studentereksamen for at komme ind på de ønskede studier. Og hvis de studerende kan nedbringe den gennemsnitlige forsinkelse med bare fire måneder, er den første milliard sparet, siger Morten Østergaard.

Forsinket hele vejen
Men i virkeligheden starter forsinkelsen lige fra børnehaven, påpeger studiechef ved Syddansk Universitet Per Christian Andersen.

»Vi sammenligner os med angelsaksiske uddannelsessystemer, hvor man starter i skolen allerede som 5-årig og typisk er færdig med gymnasiet, når man er 17-18 år. I den alder er man mere villig til at flytte efter en uddannelse, fordi man hverken har etableret sig med bolig eller kæreste. Vores unge tager ofte et ekstra skoleår i 10. klasse og er i gennemsnit 19-20 år, når de bliver studenter«, siger han.

LÆS OGSÅ Minister garanterer mere fokus på timetal på universiteterne

Tilmed flytter mange hjemmefra, allerede mens de går i gymnasiet, og har etableret sig med bolig m.m., når de skal vælge uddannelse.

»Unge menneskers vaner er svære at ændre. Og så er vi selv stadig så politisk ukorrekte, at vi siger til dem, at et sabbatår kan være en god idé, og at det kan være fornuftigt at komme lidt væk og prøve sig selv af, før man begynder på studiet«, siger Per Christian Andersen.

Sabbatår er nordisk tradition
Vicedirektør Bjarne Lundager Jensen i uddannelsestænketanken DEA mener, at der er behov for at gøre op med den danske holdning til uddannelse som et personligt projekt for selvrealisering.

»I velfærdssamfundet har vi vænnet os til, at velfærdsstaten betaler for vores uddannelse. Det er et gode, men det har medført, at man har udviklet nogle rettigheder til sabbatår og lang studietid, som er dyre for samfundet«, siger han. Bjarne Lundager Jensen mener blandt andet, at vi kunne skele til Norge, hvor studiestøtten er lånebaseret – men lånet konverteres til et stipendium, når man færdiggør uddannelsen. Det har ført til, at flere studerende bliver færdige på normeret tid.

»Hvis vi for alvor skal flytte adfærd, er det værd at kigge nærmere på«, siger han.

Camilla Hutters forsker i unges uddannelsesvalg ved Center for Ungdomsforskning på Aarhus Universitet. Hun savner, at man inddrager flere faktorer i regnestykket.

»Argumentet er, at de færdige kandidater ikke er produktive længe nok på arbejdsmarkedet. Men hvem siger, de ikke også er produktive under sabbatårene og i deres studiejob?«, spørger hun. »Man kan ikke nøjes med at se på, hvad der sker, efter at man bliver kandidat, det giver ikke hele billedet«, siger hun.

Sabbatår er et nordisk fænomen
Ifølge Camilla Hutters er det primært et nordisk fænomen, at så mange unge holder sabbatår.

»Det skyldes, at vi i de nordiske lande lægger vægt på andre kvalifikationer end uddannelse. Man lægger vægt på at modnes personligt og prøve andre ting af, at rejse og få erhvervserfaring. Den slags udvikler jo også realkompetencer, som man kan bruge senere hen. Rigtig meget tyder da også på, at vore studerende er mere selvstændige end i de lande, hvor man går direkte fra high school til universitetet«, siger hun.

Morten Østergaard peger på, at forsinkede studerende fylder unødigt op på uddannelsessteder, hvor pladsen er trang i disse år: »Kan vi få de studerende til at nærme sig normeret tid, højner vi kvaliteten for alle«.