Når Folketinget åbner den første tirsdag i oktober, vil meget handle om den kommende reform af folkeskolen.

S-R-SF-regeringen har erklæret, at de vil skabe den mest veluddannede generation nogensinde.

Men hvis ambitionen skal holde stik, har folkeskolerne i København og forstadskommunerne en stor opgave foran sig. For når det gælder uddannelse, kan de ikke følge med resten af landet.

Det står værst til i hovedstadsområdet
Ministeriet for Børn og Undervisning offentliggør i dag de såkaldte profiltal for samtlige landets kommuner.

Tallene viser, at sammenlignet med landets øvrige kommuner forventes markant færre af de afgående elever fra 9. klasse i hovedstadsområdet i 2010 at gennemføre en ungdomsuddannelse i løbet af de næste 25 år.

Regeringens erklærede målsætning er, at 95 procent af landets elever i 2015 skal gennemføre mindst én ungdomsuddannelse.

Ingen kommuner opfylder målsætning
Men de nyeste fremskrivninger viser, at ingen af landets kommuner opfylder den målsætning endnu, selv om tallene rykker sig i den positive retning og nu ligger med et landsgennemsnit på knap 90 procent.

Mens kommunerne i Skive, Allerød og Hørsholm alle kan prale af at være blot 1 procent fra at leve op til ambitionerne, er København, Brøndby og Ishøj alle mere end 10 procent fra målet på 95 procent.

Står foran store udfordringer
Lars Olsen, forfatter til bøger om lighed og uddannelse og deltager i flere arbejdsgrupper om reformer på uddannelsesområdet, er ikke overrasket over de enkelte kommuners placering i profilmodellen.

Han mener, at Københavns Kommune står foran store udfordringer.

»Københavns Kommune må spørge sig selv, hvorfor de ligger så dårligt placeret - ikke bare i forhold til Nordsjælland, men også i forhold til mange jyske kommuner. Jeg tror, at ghettodannelser, alt for løse normer for at lære noget og virksomhedernes manglende sociale ansvar i forhold til praktikpladser er afgørende«.

En fælles opgave at løse
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) medgiver, at der er tale om en meget stor social udfordring i såvel København som hovedstadens forstadskommuner.

Hun kalder det en fælles opgave for politikerne og kommunerne at løse problemerne, så målsætningerne på uddannelsesområdet kan blive indfriet om tre år.

»I vores udspil til en reform af folkeskolen har vi meget fokus på, hvordan eleverne kan få flere timer på en bedre måde med lektiecafé og fokus på de grundlæggende faglige kompetencer, så alle kommer med. Men det er klart, at kommunerne også har en opgave i at løfte fagligheden for alle«, siger hun.

Venstre er ikke overrasket
Venstres forhenværende undervisningsminister Tina Nedergaard finder det positivt, at de landsdækkende tal går i den rigtige retning, men er ikke overrasket over, at Københavns Kommune sakker bagud.

»Vi ved, det er en kommune med nettotilflytning, og der er en særligt høj koncentration af unge med anden etnisk herkomst. Og hvis der er noget, der virkelig er vigtigt for vores samfund i fremtiden, er det, at de har en lige så stor mulighed for at gennemføre en uddannelse som etnisk danske unge«, forklarer hun.