Forældrene er en uudnyttet ressource, når det gælder om at sikre, at unge tager ungdomsuddannelser.

Det vurderer Benedikte Ask Skotte, der er formand for Skole og Forældre.

Nye tal fra Undervisningsministeriet viser, at en række kommuner ligger langt fra målene om at sikre ungdomsuddannelser til 95 procent af de unge.

De tal må og skal løftes, mener politikerne.

LÆS MEREKøbenhavns elever halter bagefter

Benedikte Ask Skotte er enig. Hun peger på de unges forældre som et af midlerne til at få flest muligt til at gennemføre uddannelser på tekniske skoler, gymnasier eller lignende ungdomsuddannelser.

»Vi skal inddrage forældrene i forståelsen af, hvad uddannelserne betyder, og hvad opbakningen fra forældrene betyder«, siger hun til politiken.dk.

Usikre forældre har svært ved at støtte studievalg
Det kan være vanskeligt for forældre, der ikke selv har været gennem ungdomsuddannelser eller ikke kender til de uddannelser, som deres børn vælger at søge ind på.

»Hvordan bakker vi op om noget, vi ikke selv ved hvad er? Hvis vi ikke selv har været i gymnasiet eller på en erhvervsuddannelse, hvordan guider vi så børnene til det? Vi har med social arv at gøre, fordi vore børns valg af uddannelse ligger tæt op ad det, vi selv kender til«, siger hun.

LÆS OGSÅBorgmester: København vil løfte sine svageste elever

Forældre skal også hjælpes til at få og videregive realistiske forventninger. Nogle stiller for højre krav.

Skole  og Samfunds formand. »De kan have høje forventninger, som børnene ikke kan opfylde. Magter børnene ikke rent fagligt at blive læge, så knækker filmen for forældrene«, siger organisationsformanden.

Provinsunge vejledes bedre
Problemet med unge, der ikke kommer længere efter folkeskolen, findes især i hovedstadsområdets storbymiljøer.

»På landet er der ikke mange arbejdspladser, medmindre man har en ungdomsuddannelse. De skoler, der ligger i provinsen, er mere opmærksomme på det. Der har været en anden tradition for at signalere, at dét her er væsentligt«, mener hun.

LÆS OGSÅKøbenhavnske forældre snyder sig til favoritskoler

Til gengæld kan unge fra storbyerne lettere finde job, der ikke kræver uddannelse - og det kan ifølge Skole og Forældres formand også spille ind.

Pas på med sociale fordomme
Et andet element, der også - efter Benedikte Ask Skottes mening - bør gøres op med, er de krav, der stilles.

»Vi skal have visioner, lige meget hvor børnene kommer fra. Ikke det der med, at 'det er synd for dig'-kulturen. Hvis vi - når vi møder mennesker, sætter dem i bås, så sætter vi ikke ambitionerne højt nok i forhold til, hvor langt de kan nå. Så vi må se bort fra den sociale baggrund«, mener hun.

LÆS OGSÅKøbenhavn får lektiefri skoler

Benedikte Ask Skotte hæfter sig ved, at for eksempel Københavns Kommune - en af de kommuner, der lægger længst fra målet om at give 95 procent en ungdomsuddannelse - alligevel har oplevet et beskedent løft.

»Vi er inde i en positiv løbebane«, mener formanden for Skole og Forældre.