Over 70.000 kroner om året til en sygeplejerskestuderende og knap 50.000 kroner for en lærer.

Forskellene i statens årlige undervisningstilskud til uddannelserne på professionshøjskolerne er urimeligt store, lyder det nu fra både studerende og rektorer på baggrund af en ny opgørelse fra Professionshøjskolernes Rektorkollegium.

Den store forskel på undervisningstilskuddet eksisterer, på trods af at mange af uddannelserne er lige dyre at udbyde og ofte deler både lokaler og undervisere.

Taxameterordning rammer skævt
Mens de studerende frygter for store kvalitetsforskelle på uddannelserne, er flere rektorer utilfredse med, at taxameterordningen rammer landets syv professionshøjskoler skævt – herunder rektor på Professionshøjskolen UCC i København Laust Joen Jakobsen.

På UCC tegner uddannelser til pædagog og lærer – der modtager lavt undervisningstilskud – sig for godt 90 procent af alle skolens udbudte linjer, mens eksempelvis Professionshøjskolen Metropol i København har mange sundhedsuddannelser – der modtager højt undervisningstilskud – og ingen pædagoguddannelser.

Det betyder samlet set, at Metropol modtager 48.900 kroner om året i undervisningstilskud for en gennemsnitsstuderende, mens naboskolen UCC må nøjes med 39.500 kroner, viser tallene fra Professionshøjskolernes Rektorkollegium.

Tilskud reguleres ikke efter omkonstninger
»Det er fuldstændig ulogisk, at der skal være den forskel på to skoler, der har cirka det samme antal studerende (ca. 10.000, red.)«, siger Laust Joen Jakobsen og tilføjer, at skævheden er særlig uheldig set i lyset af det politiske fokus på professionsuddannelserne.

»Det giver ikke mening, at landets to største uddannelser – pædagog- og læreruddannelserne – som der er meget politisk bevågenhed om for tiden, også er dem, man prioriterer lavest i hierarkiet«.

Fordelingen af undervisningstilskud er historisk funderet og reguleres ikke efter omkostningerne på de enkelte uddannelser.

Behov for analyse af systemet
Kritikken af tilskudsfordelingen bakkes op af Birthe Friis Mortensen, rektor på UC Syddanmark, der på grund af en overvægt af lærer- og pædagoguddannelser også modtager et lavt statstilskud per gennemsnitselev. Hun mener, der er »behov for en analyse af hele taxametersystemet«.

»Helt generelt er det et problem, at der er den forskel på taxametertaksten mellem de forskellige uddannelser. Det er ikke logisk for mig, at der skal være en forskel på 10.000 kroner i undervisningstaxameter på pædagoger og lærere. Det er rigtig meget«, siger Birthe Friis Mortensen.

Frygter dårlige pædagoger
Det forholdsmæssigt lave undervisningstilskud kan i sidste ende gå ud over kvaliteten af fremtidens pædagoger, mener Pædagogstuderendes Studieorganisation.

»Det giver en skævvridning, når nogle uddannelser er så underprioriteret i forhold til andre. Vi er landets største uddannelse, men også den dårligst finansierede. Vi er bekymrede for, om vi bliver dårligere kvalificeret i forhold til studerende på de andre uddannelser«, siger talsperson Kathrine Bødker Tegllund, der peger på, at timetallet allerede »er meget lavt på pædagoguddannelsen«.

Også repræsentant for de lærerstuderende på UC Syddanmark Jeppe Vestergaard kalder forskellen »urimelig« og foreslår, at taxametersystemet helt smides på porten. Mange af uddannelserne fungerer nemlig »på samme præmisser«, understreger han.

»Vi deler lokaler med nogle af uddannelserne, og vi deler også nogle af underviserne. Taxametersystemet er forældet. Man bør smide det helt væk og finde på noget nyt«.

Rammer timetallet
Konsekvenserne ved den skæve fordeling vil ifølge Laust Joen Jakobsen fra UCC gå ud over antallet af undervisningstimer, som de studerende vil modtage.

»Det bliver vanskeligere for skoler med en stor andel af pædagog og lærerstuderende at prioritere, som man gerne vil«, siger han.

Opgørelser viser, at der ikke altid er sammenhæng mellem tilskud og antal undervisningstimer. Men selv om der er professionshøjskoler med høje bevillinger, der giver få timer, hæfter Joen Laust Jakobsen sig ved, at lige netop pædagoguddannelsen modtager lavt tilskud.

»Det må hænge sammen med, at pædagoguddannelsen også har det laveste gennemsnitlige timetal«.

Ministeren lover at se på sagen
Birthe Friis Mortensen fra UC Syddanmark er enig:

»Den største del af vores omkostninger er forbundet med undervisning. Men det kan godt have en konsekvens på de udstyrskrævende aktiviteter – eksempelvis i idræt og i forhold til laboratorielokaler, som er dyre at drive«.

Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) lover, at regeringen vil se på taxameterordningen:

»Det kræver jo ikke nogen matematisk eksamen at se, at der er store forskelle. Og det vil vi også se på«, siger han.