De dyrt indrettede faglokaler udnyttes mindre end en tredjedel af skoledagen. Kantinen ligger øde og forladt tre fjerdedele af skoledagen.

Grupperummene bruges kun en femtedel af tiden.

Det viser en omfattende analyse, som firmaet Signal Arkitekter har gennemført på over 50 skoler fordelt over hele landet.

»Masser af lokaler står gabende tomme. Samtidig skal kommunerne spare og spare, og både elever og lærere klager over mangel på plads«, siger direktør Gitte Andersen fra Signal Arkitekter, som sidder med i børne- og undervisningsminister Christine Antorinis (S) dialoggruppe om Ny Nordisk Skole.

Skoler følger svinestaldsprincippet
Firmaet har gået rundt på de mange skoler tre gange om dagen mellem kl. 8 og 13 og åbnet samtlige døre og konstateret, om rummet er i brug og til hvad.

Dertil kommer interview med lærere og elever om deres ønsker og behov. Direktør Gitte Andersen efterlyser, at skolerne f.eks. bruger faglokalerne til flere formål og underviser i en del af kantinen.

Formand for Foreningen af Skoleledere Anders Balle er enig i analysen.

»Den gængse indretning af skoler følger svinestaldsprincippet med en fodergang og båse ud til siderne. På mindre skoler ser man, at de både har et hjemkundskabslokale og et sløjdlokale stående, som måske bruges fire timer om ugen. Men vi er jo vant til at gøre det sådan«, siger Anders Balle.

Kunne I i virkeligheden klare jer med mindre plads?

»Ja, hvis vi tænker skole og undervisning på en anden måde og lærer at udnytte kvadratmeterne bedre«.

Banen er kridtet op for nytænkning
Ifølge en undersøgelse fra 2008 foretaget af Skole og Samfund havde over halvdelen af skolerne problemer med indeklimaet. Og de fleste klasseværelser er mindre end 45 m{+2}, hvor Danmarks Lærerforening anbefaler 60 m{+2} som minimum.

På den politiske ønskeseddel står, at skole og fritidsordning skal tænkes sammen i en helhedsskole, at lærerne skal tilbringe en større del af arbejdstiden på skolen, samt at Ny Nordisk Skole skal bringe det praktiske og det teoretiske tættere sammen. Politisk er banen dermed kridtet op for nytænkning, men vanetænkning er en barriere, mener Gitte Andersen.

Billedet er uendeligt forskelligt
Det afviser Jørgen Bruun Christensen, som er arbejdsmiljøkonsulent i Danmarks Lærerforening.

»Jeg oplever ikke, at der er berøringsangst for at gøre tingene på nye måder«, siger han. Dog er det vigtigt for lærerne at bevare princippet om, at hver klasse skal have sit eget rum.

»Alle lærere er interesserede i, at klassen har et stamlokale: Her hører vi til, det er vores klasse, som vi kan udsmykke og dekorere og sætte vores præg på«, siger han.

Hos Kommunernes Landsforening kan formand for børn og ungeudvalget Jane Findahl (SF) ikke genkende billedet af, at der står så mange ledige kvadratmeter hen.

»Rigtig mange kommuner er ved at bygge om og bygge nyt, så billedet er uendeligt forskelligt. Men det må da være fedt for en kommune at få at vide, at de kan bygge om i stedet for at bygge ud«, siger hun.