Drop 95 procent-målsætningen og erstat den med en ny, mere ambitiøs målsætning om at sikre uddannelse til alle unge.

Sådan lyder opfordringen fra tre elevorganisationer og Dansk Industri, der er gået sammen om at råbe de danske politikere op.

Regeringens målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en uddannelse er simpelthen for uambitiøs.

Og den dækker over nogle negative sideeffekter, der på overfladen ser tilforladelige ud, men som i virkeligheden er et skalkeskjul for manglende politisk handling, mener Dansk Industri, Danske Skoleelever, Erhvervsskolernes Elev-Organisation og Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

»Det er uholdbart, at man har en strategi, som sorterer en gruppe unge fra. Derfor efterlyser vi en plan for, hvordan vi får en målsætning, der også inkluderer de unge, der i dag ikke får en uddannelse«, siger direktør i Dansk Industri, Lars Goldschmidt, til politiken.dk.

Relevant, realistisk og udfordrende tilbud til alle
Opfordringen til politikerne kommer, efter at en rundspørge i dagens Politiken viser, at ungdomsuddannelsesvejlederne ikke tror på, at 95 procent-målsætningen kan opfyldes inden for de næste ti år.

Regeringens egne tal fra den såkaldte profilmodel viser, at det forventes, at 89,6 procent af ungdomsårgangen får en uddannelse. Det er dog et tal, som flere organisationer sætter spørgsmålstegn ved.

LÆS OGSÅVejledere tror ikke på uddannelsesmål

Under alle omstændigheder mener organisationerne, at målsætningen skal gøres endnu mere ambitiøs, så det bliver målet, at alle unge skal have et relevant, realistisk og udfordrende tilbud i forlængelse af grundskolen.

»Vi opfordrer politikerne til at lave en målsætning, der fokuserer på, at unge skal have en uddannelse, fordi det er det, der giver dem de bedste vilkår for et godt liv og ikke fordi, det er det, der ser bedst ud på papiret«, siger formanden for Danske Skoleelever, Vera Rosenbeck.

Kombiner job og uddannelse
Vera Rosenbeck opfordrer desuden til at ændre måden, man måler ,om målsætningen bliver opfyldt på, så man kigger på, hvor mange procent af en ungdomsårgang, der har en uddannelse fem år efter endt grundskole og ikke 25 år efter.

LÆS OGSÅDanske studerende elsker sabbatår

På den måde får man et mere reelt billede af de unges uddannelsesniveau og ikke en teoretisk modelfremskrivning som i dag, mener hun.

Derudover er det nødvendigt med en større vekselvirkning mellem uddannelse og job for en gruppe af unge, som i dag ikke er klar til en ungdomsuddannelse, skriver organisationerne i oplægget. Og for nogle unge vil det betyde, at de bør få et tilbud, der kombinerer job og uddannelse.

»Man er nødt til at tænke på, om der er andre måder at give de unge et kompetenceløft på end ved bare at få dem ind på en ungdomsuddannelse«, siger DI-direktør Lars Goldschmidt.