Forældre presser deres børn til at gå benhårdt efter studenterhuen i stedet for svendebrevet.

Otte ud af ti ungdomsuddannelsesvejledere siger i en rundspørge, som Politiken Research har foretaget, at eleverne føler sig presset af deres forældre til at tage en gymnasial uddannelse. Hver tredje af de 356 UU-vejledere, der har deltaget i rundspørgen, svarer, at eleverne ofte mærker forældrepresset.

Til sammenligning oplever kun hver fjerde UU-vejleder, at forældrene blander sig til fordel for erhvervsuddannelserne.

»Der er noget status i studenterhuen. Det er almindeligt blandt mange forældre og unge, at de gymnasiale uddannelser rangerer højere end erhvervsuddannelserne«, siger UU-vejleder Jeppe Johansen, der kalder forældrenes ensidige fokus på de gymnasielle uddannelser for uddannelsessnobberi og manglende kendskab til andre muligheder.

»Forældrene har en ambition, en drøm eller en forventning om, at deres børn tager en gymnasiel uddannelse. Nogle elever fortæller, at deres forældre bliver skuffede, hvis de ikke søger gymnasiet«, siger Jeppe Johansen.

Forældet uddannelsessyn
Men uddannelsessystemet har forandret sig markant, siden forældregenerationen selv havde snuden i skolebøgerne, mener UU-vejleder Helle Würtz.

LÆS OGSÅVejledere tror ikke på uddannelsesmål

Ifølge hende kommer nogle forældre til at læsse deres egne uopfyldte ambitioner eller manglende muligheder for uddannelse over på børnene. Og det kan give store nederlag.

»Visse steder er det et meget stort problem, fordi mange af eleverne ikke kan leve op til forventningerne hjemmefra. For mange elever forlader grundskolen som funktionelle analfabeter, der tror, de skal på gymnasium. Men nogle af dem kan hverken begå sig socialt eller fagligt på gymnasieniveau«, siger Helle Würtz.

Kritisk tidspunkt for erhvervsuddannelserne
Ifølge uddannelsesforsker og forskningsleder på Center for Ungdomsforskning Noemi Katznelson er der i stigende grad en tendens til at opfatte en gymnasial uddannelse som den eneste rigtige. En udvikling, der kan få store konsekvenser i fremtiden.

»Vi er på et kritisk tidspunkt for erhvervsuddannelserne. De må ikke fortsætte med at tabe elever. Det vil betyde, at vi får for stor en andel af unge, der har en studiekompetencegivende uddannelse frem for en erhvervsrettet uddannelse. Og det er et problem, hvis der ikke er nogen til at reparere vores toiletter, bygge veje og konstruere broer«, siger Noemi Katznelson.

Den manglende uddannelsesgaranti på erhvervsskolerne giver en oplevelse af, at en studentereksamen er en større garanti for uddannelse og job. Men sådan er virkeligheden ikke helt. En dårlig studentereksamen er ikke adgangsgivende til særligt mange uddannelser, understreger hun.

»Man kan risikere at stå med en dårlig studentereksamen og dermed faktisk have svært ved at komme videre«, siger Noemi Katznelson.

Virksomheder risikerer at gå glip af dygtige unge
Direktøren for Danske Erhvervsskoler, Lars Kunov, efterlyser mere opbakning til erhvervsuddannelserne. Både fra forældre og politikere. Konsekvenserne, hvis det ikke sker, er store, advarer han.

»Vi risikerer at gå glip af mange unge, der kunne blive rigtig dygtige faglærte, og dem, der kunne være med til at skabe innovation ude i virksomhederne«, siger Lars Kunov.

I Dansk Byggeri mener uddannelseschef Louise Pihl, at undersøgelsens resultater er et symptom på, at erhvervsuddannelserne har et dårligt image i befolkningen.

»Der er et indbygget uddannelsessnobberi i vores samfund, der betyder, at forældrene gerne ser, at deres børn får en videregående uddannelse«, siger Louise Pihl.

»Langt flere vælger gymnasiet i dag, end for ti år siden. Den tendens bekymrer os rigtig meget, fordi det betyder, at nogle af de stærke elever, der tidligere valgte erhvervsuddannelserne i dag vælger gymnasierne«, siger hun.