Ni ud af 10 børn begynder i børnehaveklasse som seksårige, og det er en god udvikling, mener børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S).

Men af de omkring 66.000 børn, der begyndte i børnehaveklasse i 2011, endte 2.000 med at dumpe - og det skal man jo nødigt, når man går i børnehaveklasse, mener ministeren.

65 procent af dem, der gik om, var drenge, og 35 procent var piger.

»Så selv om det er rigtig godt, at flere starter tidligere, så er et flertal af dem, der går om, drenge. Tre ud af fire, der bliver henvist til specialundervisning, er også drenge. Vi har fået indrettet skolen, så den ikke passer lige godt til drenge og piger«, siger hun.

Mere bevægelse til drengene
En sammenhængende skoledag, hvor det er muligt at kombinere undervisning med bevægelse og andre pædagogiske aktiviteter, er afgørende for at få alle med, mener ministeren. For drengene er motiveret til at lære.

LÆS OGSÅ Minister godkender forsøg med 32 børn i klassen

»Vi ved, at hvis man arbejder praktisk med bevægelse, hvis man gør de boglige fag konkrete, og får noget praktik, værksted, udeskole og it ind i undervisningen, så er det meget mere motiverende for drenge«, siger Christine Antorini.

Og det samspil bliver en del af forslaget til at løfte folkeskolen, som regeringen er på vej med.

Fleksibel skoledag
Skolen skal blive meget bedre til at gøre dagen fleksibel med forskellige typer aktiviteter. Det er nøglen til at lave en skole for alle - ikke kun for piger.

»Eleverne skal have flere timer på en mere spændende måde, for så bliver de dygtigere. Men hvis de kun får flere timer af den samme slags, så vil vi se flere drenge, der mister modet undervejs«, siger Christine Antorini.

Folkeskoleloven slog i 2009 fast, at børn som udgangspunkt skal begynde i skole i det år, de fylder seks år.