Mens kommunerne og lærerne strides om lærernes arbejdstid i en ny overenskomst, bliver der i fred og ro indgået lokale aftaler, hvor lærerne siger ja til at undervise mere.

4. december fremlagde regeringen sit bud på en skolereform, der skal få lærerne til at være flere timer i klasselokalet. Derfor kræver kommunerne mere fleksible arbejdstidsregler i de overenskomstforhandlinger, der foregår i disse dage.

Men i syv kommuner har man samtidig indgået aftaler med de lokale lærerforeninger, som nærmer sig regeringens ønsker. Og det er sket med den gamle og udskældte overenskomst i hånden.

Eksempelvis har lærerne i Herlev accepteret at undervise én time mere om ugen, ligesom man også vil indføre aktivitetstimer.

Hemmeligholdt evalueringsrapport
»Det viser, at man lokalt udmærket kan lave aftaler, som i hvert fald på nogle punkter imødekommer de ønsker, der er i folkeskolereformen«, siger forskningsleder Mikkel Mailand fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (Faos), Københavns Universitet.

Tendensen understøttes af en hidtil hemmeligholdt evalueringsrapport, som Politiken er kommet i besiddelse af. Rapporten, der er lavet i et samarbejde mellem netop Kommunernes Landsforening (KL) og lærerne, evaluerer den eksisterende aftale fra 2008.

LÆS OGSÅCorydon indgår aftale, som får gymnasielærere til at undervise mere

Kort og godt fastslår den, at der både blandt lærerne og kommunerne er bred tilfredshed med aftalen, og at den har sat en positiv udvikling i gang.

Det står i kontrast til det, som KL’s chefforhandler, Michael Ziegler (K), sagde til Newspaq for tre dage siden:

»Aftalen har alvorlige skavanker og er en begrænsning for udviklingen af folkeskolen. Det er noget, de 98 kommuner siger samstemmende til KL«.

Ikke interessant
Rapporten skulle have været offentliggjort sidste år, men siden 28. november 2012 har den været gemt af vejen på KL’s kontorer. Det erkender Michael Ziegler.

Hvorfor er rapporten ikke kommet ud?

»Fordi vores fokus er skavankerne, som vi hører massivt om fra kommunerne. Vi synes faktisk ikke, at det er voldsomt interessant med den evaluering lige nu, hvor vi sidder i forhandlinger«.

Kan du forstå, at det virker lidt fordækt?

»Det er jo helt legitimt, at vi har vores fokus på det, som vi mener er de store problemer. Ligesom det er legitimt, at lærerne prøver at finde de argumenter de kan for det nuværende system«.

Så I ønsker ikke, at rapporten kommer ud?

»Næ, men vi har ikke noget problem med, at den kommer ud. Vi synes bare ikke, at det er voldsomt interessant, at den kommer ud lige nu, hvor vi sidder og diskuterer helt nye arbejdstidsregler«.

Hvis kommunerne taler om alvorlige skavanker, hvorfor fremgår det så ikke?

»Fokus i evalueringen er et andet, for det er klart, at når der er pæne skudsmål i evalueringen, så er det, fordi kommunerne synes, at det er et fremskridt. Og det er det jo også. Men når vi taler med kommunerne nu, så er der helt massivt et ønske om at få gjort op med aftalen«.

Kan ikke skjules for evigt
Lærerne er meget skuffede over KL.

»Det er et taktisk spil, hvor man forsøger at tegne et billede af en aftale, som er et problem for skolen, selv om undersøgelsen viser noget andet«, siger lærerformand Anders Bondo Christensen.

LÆS OGSÅDanmarks Lærerforening og DF i nyt samarbejde om fremtidens folkeskole

Uanset hvad er KL’s strategi ikke smart, mener kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole:

»Rapporten kan ikke skjules for evigt, og så virker det som et desperat forsøg på at bremse det, undersøgelsen viser. Det sender et signal om, at man åbenbart er nået frem til noget, man ikke synes om«.