Det er første skoledag i 1. klasse.

På første række sidder en lille dreng sammen med sine klassekammerater og kigger op mod tavlen, hvor læreren lige er gået i gang med at fortælle om bogstavet A. Hele klassen er dybt koncentreret – undtagen drengen på første række.

For drengen kan godt alfabetet. Han kan også læse, og året i børnehaveklassen har han brugt til at lære sig selv det græske og russiske alfabet.

Nogenlunde sådan er virkeligheden for cirka fem procent af en årgang – det vil sige cirka 3.000 børn – der er født med særlige evner eller talent for bestemte ting.

Det behøver ikke at være sprog – det kan også være matematik eller sociale kompetencer – men fælles for børnene er, at de risikerer at blive mobbet og udstødt af klassen, fordi deres evner gør dem specielle.

»Det er et stort problem, fordi det kan udvikle sig til en alvorlig trussel mod børnenes trivsel. De bliver ramt på selvtilliden, hvis ikke der er nogen, som tager sig af dem – og det er i en sådan grad, at det kan præge dem hele livet«, fortæller Heidi Stolberg, formand for Gifted Children, der er udsprunget af Mensa – en forening for særligt intelligente mennesker.

Men nu er der hjælp på vej.

Fem millioner og en hjemmeside
De Radikale har netop fået politisk opbakning til et forslag, som skal sikre, at lærerne får adgang til et forum, hvor de kan finde og udvikle undervisningsmateriale, der kan udfordre børnene på et niveau, som svarer til deres færdigheder.

Helt præcist skal der bruges cirka fem millioner kroner årligt på en stribe konsulenter, som skal samle og udvikle undervisningsmateriale fra de lærer, der har erfaringer med superbørnene. Og samtidig skal der udvikles et fagligt ARTO (ARTO er et mødested for børn og unge på internettet), hvor superbørnene kan udveksle deres tanker med hinanden.

»Der findes specielle skoler for de her børn, men vi vil gerne have en folkeskole for alle, og derfor håber vi, at det her kan føre til en differentieret undervisning, så familier ikke behøver at flytte for at deres børn kan få en meningsfyldt undervisning«, siger De Radikales Margrethe Vestager, der er af arkitekterne bag forslaget.

»For der findes masser af engagerede lærere derude, der gerne vil gøre en indsats for de her børn, men som ikke ved, hvad de skal stille op. Det kan det her forslag forhåbentlig være med til at rette op på«, siger Margrethe Vestager.

Håb om et bedre børneliv
I følge Heidi Stolberg er det »en fantastisk nyhed«. Ikke fordi det vil udvikle deres kompetencer, men fordi det kan være med til at sikre, at de får et godt liv.

»Vi ser ofte, at børnene enten lukker sig inde, fordi de er anderledes eller begynder at hænge i gardinerne, fordi de keder sig. Forhåbentligt får vi nu fokus på børnene, så vi undgår, at nogen bliver tabt. For hvis lærerne har de rette redskaber, så kan de være med til at sikre børnenes selvtillid, så de også kommer til at fungere socialt i en klasse – og det betyder ikke kun noget for deres barndom, det kan meget vel have indflydelse på deres tid som voksne også«, siger Heidi Stolberg.