Det kommer ikke bag på Danmarks Lærerforening, at mange kommuner sammenlægger skoler, efter kommunerne er blevet lagt sammen ved kommunalreformen.

En rundspørge blandt landets 98 kommuner viser, at op mod 100 folkeskoler er i gang med at blive sammenlagt, men Lærerforeningens formand, Anders Bondo Christensen, advarer kommunerne mod at tro, at større skoler altid kan betale sig.

»I alt for mange tilfælde opstår der en privat skole, når en kommune nedlægger en lille landsbyskole. Forældrene er tit så utilfredse med, at deres skole lukker, at de driver den videre i de samme lokaler med de samme lærere. Og så har man ikke sparet noget, men bare flyttet nogle penge«, siger han.

Skal sikre forældrenes opbakning
Der er mange faldgruber, kommunerne kan falde i, når de sammenlægger skoler, advarer formanden.

»Det er meget afgørende, at kommunerne får forældrene med på ideen, for noget af det, der betyder mest for elevernes undervisning, er, at forældrene bakker op om skolen og engagerer sig i elevernes skolegang. Hvis man lukker en landsbyskole, kan man risikere at svække opbakningen«, siger Anders Bondo Christensen.

Kommuner skeler til økonomien
Mange kommuner begrunder deres skolesammenlægninger med, at det faglige niveau hæves, når skolerne samles i større enheder, hvor lærerne kan nøjes med at undervise i det, de er specialiserede i.

Men det er der ingen videnskabelig dokumentation for, pointerer lærerforeningen.

»Kommunerne sammenlægger skoler, fordi de kan spare penge. Det kan godt være, der er nogen, der bruger fagligheden som undskyldning, men jeg er ikke i tvivl om, at det er økonomien, der spiller ind«, siger Anders Bondo Christensen.

Han frygter også, at mange af de knap 100 skolesammenlægninger, kommunerne for øjeblikket gennemfører, er et skalkeskjul for, at kommunerne reelt vil lukke skolerne helt inden for kort fremtid.

Bedre kvalitet på større skoler
Ifølge forskningsleder og økonom Henrik Christoffersen fra Anvendt Kommunal Forskning (AKF) er skolesammenlægningerne en del af en tendens, der ses overalt i velfærdssektoren i disse år.

»Vi skaber for øjeblikket større, professionaliserede enheder mange steder i velfærdssektoren. Det sker, fordi der er en tro på, at kompetencer og viden er med til at skabe bedre kvalitet og mere værdi«, siger han.

Henrik Christoffersen mener, at kommunerne ville have lagt små skoler sammen, lige meget om de havde været igennem kommunalreformen eller ej.

»På seminarierne specialiserer lærerne sig mere og mere, og de betoner deres linjefag. Når skolerne er samlet på større enheder, får man mere ud af lærernes specialisering - man kan udnytte deres kompetencer inden for bestemte opgaver«, siger han.

Økonomien ikke hovedårsag
Ifølge forskningslederen er det netop det fokus på kvalitet og viden, der får kommunerne til at lægge skolerne sammen.

»Jeg tror ikke, det er økonomisk pres, der fører til sammenlægninger«, siger han.

»Selv i velstående kommuner som Frederiksberg og Gentofte ser man, at de nye skoler, der bygges i disse år, er store og meget professionelle«, siger han.

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) er i eftermiddag kaldt i samråd om skolesammenlægninger, hvor han skal redegøre for konsekvenserne af sammenlægningerne og hvilke birvirkninger, de har.