Klar forskelsbehandling.

Sådan oplever en gruppe af jurastuderende deres eksamen i ejendomsret for to uger siden, hvor en del af studerende ved en fejltagelse fik udleveret et retteark til eksamensopgaven sammen med de seks eksamensspørgsmål.

Derfor klager mindst otte studerende nu både til Fakultetet og Universitets- og Bygningsstyrelsen over, at de har været til eksamen på uens vilkår.

Kun talt med dem, der begik fejlen
En af dem er Maria Kiesbye Damborg, der læser jura på tredje år. Hun er utilfreds med, at man fra fakultetets side nægter at undersøge sagen videre.

Det juridiske fakultet har udelukkende talt med eksamenstilsynet og ikke med de studerende, der var til eksamen, påpeger Maria Kiesbye Damborg:

»Eksamenstilsynet har vurderet, at der ikke er nogen, som har set rettearkene i særlig lang tid. Og i hvert tilfælde ikke i så lang tid, så vi kunne oplysningerne til noget. Men det stemmer ikke overens med, hvad vi studerende har oplevet og hørt fra hinanden. Der er nogen, der har siddet med arket i et til fem minutter, mens andre har haft det gennem hele eksamen«, påpeger hun.

Ikke godt nok
Hun tilføjer:

»Enhver forvaltningsmyndighed har ellers pligt til at oplyse en sag tilstrækkeligt«.

Fakultetet har beklaget fejlen, undskyldt for forvirringen og lukket sagen. Det er ikke godt nok, mener flere af studerende, som politiken.dk har talt med.

Reeksamen er mest fair
En anden af dem, der også har klaget er Frederik Damgaard Madsen. Han håber på, klagen vil medføre en omeksamen for dem, der har siddet i de lokaler, hvor rettearkene er blevet uddelt.

»De har haft en fordel, som jeg ikke har haft. Efter eksamen fortalte de, hvor længe de havde haft dem. Nogle havde endda haft to ark og kun tilbageleveret det ene. Men nu er de blevet musestille. Universitetet har også forsøgt at dysse sagen ned i stedet for at prøve at løse sagens kerne«, siger Frederik Damgaard Madsen.

Louise Johansen har også klaget. Hun er enig i, at eksamen bør gå om for dem, der har haft et fortrin:

»Ellers er vores retssikkerhed væk. Universitetet laver fejl og lader som ingenting bagefter«, siger hun.

Fart over feltet
For dem alle tre er det nemlig en selvfølge at kunne læse hurtigt indenad. Og en et A4-ark med oplysninger i punktform, som rettearket var, vurderer de til at tage under et minut af afkode indholdet af.

Der var også flere af de studerende, der gik i gang med skrive, stort set lige da opgaven blev udleveret. Normalt er der stille i lokalet, indtil de studerende har læst sig ind på problemstillingen og afkodet, hvilke paragraffer, de skal gribe til.

Nogle af de studerende, som ikke fik udleveret det omdiskuterede retteark, har anmodet fakultetet om at se det, men de har ikke fået det at se endnu. Deres ønske bliver behandlet som en aktindsigt.

Bekymret for konsekvensen
Maria Kiesbye Damborg sad - selvsagt - i et af de eksamenslokaler, hvor der ikke var nogen fejluddeling. Hun er sammen med flere af sine medstuderende nu ret bekymret for, hvad fejlen vil betyde for censors vurdering af opgaverne.

Ejendomsret har ry for at være en af de sværeste skriftlige eksamener på jurastudiet. Sidste år lå gennemsnittet omkring dumpegrænsen.

»Vi er bange for, at vores opgaver bliver bedømt dårligere i år, fordi niveauet bliver højnet efter nogen har haft adgang til rettearkene. Fakultetet kan vel heller ikke leve med, at karaktergennemsnit det ene år er to og det efterfølgende år er på syv«, siger Maria Kiesbye Damborg.

En fornærmelse mod de studerende
En anden studerende formulerer det således:

»Jeg er bange for at dumpe, fordi de i nabolokalet har siddet med et retteark og på den måde har løst mere, end de egentlig kunne. Omvendt har jeg ikke lyst til at svede mig igennem en omeksamen. Men jeg finder det dybt forrykt, at universitetet spiser os af med nogle forklaringer, der er en fornærmelse mod vores intelligens«, siger Mette Andersen.

Ombudsmanden er blevet gjort bekendt med sagen.