Antallet af unge, der i år starter på de danske universiteter, falder dramatisk med hele 12 procent – på trods af, at der aldrig har været flere nyudklækkede studenter i en årgang.

»Det er det rene blodbad for universiteterne, som kommer til at lide under dette her i mange år«, siger studiechef Jakob Lange, leder af Den Koordinerede Tilmelding, og betegner udviklingen som »en katastrofe«.

Kun 18.093 nye studerende vil stå klar på universiteterne 1. september. Så lavt har tallet ikke været siden 2002. Sidste år toppede antallet af nye studerende med hele 20.649 efter års ubrudt vækst.

Rammer økonomi og studiemiljø
Tilbagegangen kommer til at ramme økonomi og studiemiljø hårdt på universiteterne, der i altovervejende grad får deres statslige tilskud i forhold til antallet af studerende – det såkaldte taxametersystem. Værst ramt er Syddansk Universitet (SDU), som optager 26 procent færre studerende end sidste år.

»Det er selvfølgelig en kæmpe skuffelse for os«, siger rektor Jens Oddershede. Han siger, at SDU kun kan ride stormen af økonomisk, hvis tallene retter sig næste år.

»Hvis det varer ved, mister vi en fjerdedel af vore bevillinger, 100 millioner kroner. Vi må se på, om der er noget, vi skal gøre anderledes«, siger han og henviser især til nye optagelseskrav.

»Regler for stramme«
»Det er ikke regler, vi selv har ønsket, og de er for stramme. Der er for mange, som egentlig er kvalificerede til at blive optaget på et studium, men som ikke opfylder reglerne«, siger han.

Også på Københavns Universitet og Aalborg Universitet er tilbagegangen markant. De mister henholdsvis 15 og 16 procent studerende. Mens Danmarks Tekniske Universitet og IT-universitetet som de eneste oplever fremgang.

Nemt at få et arbejde
Studiechef Jakob Lange peger i lighed med mange andre på en række forklaringer på, at de unges lyst til at søge ind på de lange videregående uddannelser lige nu falder brat.

»Det er en blanding af de nye skærpede adgangskrav, som rammer mange, heriblandt de 80 procent af ansøgerne som har en studentereksamen fra før den seneste gymnasiereform. Og så er der mange, der tager arbejde i stedet for at studere, fordi jobmulighederne er så gode lige nu«, siger han.

Paradoksalt nok har det aldrig været lettere end i dag at komme ind på eftertragtede studier som medicin, jura og statskundskab, hvor adgangskvotienterne er raslet ned i forhold til tidligere år.

Faldet er en »katastrofe«
»Fag, der før var uopnåelige, kan almindelige dødelige nu også komme ind på. Fra at være den bedste i klassen skal man nu blot være blandt den bedste tredjedel«, siger Jakob Lange, som frygter, at det lavere gennemsnit vil øge frafaldet.

Videnskabsminister Helge Sander (V) afviser at betegne faldet som en katastrofe:

»Det er et temmelig voldsomt ord. Det er selvfølgelig ikke ønskværdigt, at der er færre, der søger ind på universiteterne, men jeg håber, at det er en enlig svale, og at den fremgang, vi har haft de seneste år, kan fortsætte næste år«, siger Sander.

Også uddannelserne til lærer, pædagog og sygeplejerske er ramt af voldsomme fald i optaget. Sygeplejerskeuddannelsen, som for nogle år siden var blandt de mest eftertragtede med tårnhøje adgangskrav, står med masser af tomme pladser, og hverken pædagog- eller lærerseminarier kan fylde deres klasser op.