Stadig flere unge følger samfundets ønske om, at de skal skynde sig med at komme i gang med en videregående uddannelse.

Det viser nye tal fra Videnskabsministeriet, skriver Berlingske Tidende.

For få år siden tog flere end hver tredje studerende sabbatår på sabbatår, inden de satte sig på skolebænken på en af de videregående uddannelser. Men de unge har på få år ændret adfærd så markant, at langt de fleste nu dropper årelange ansættelser på cafeer og i børnehaver og de serielle ture med rygsæk jorden rundt.

Dugfriske tal fra Videnskabsministeriet viser, at blandt de nye studerende, som i disse dage begynder på en videregående uddannelse, har markant færre holdt en lang sabbat. Hvor 35 procent af de nystartede studerende i 2002 havde holdt tre års pause eller mere inden studiestart, er det i år kun 23 procent.

Glade vismænd
De nye tal vækker glæde hos de økonomiske vismænd, der gerne vil have de danske unge hurtigere på skolebænken.

»Det er ikke nødvendigvis et mål, at alle skal starte direkte efter gymnasiet. Men danske unge har længe haft den gennemsnitligt højeste alder set i forhold til stort set alle andre lande, før de kom ud på arbejdsmarkedet. Så set med de samfundsøkonomiske briller er det her en positiv tendens. Det forudsætter selvfølgelig, at de også færdiggør studiet i ordentlig tid og får en god uddannelse, men indtil videre er der grund til at glæde sig over, at flere kommer hurtigere i gang,« siger Peter Birch Sørensen, økonomisk overvismand og professor i økonomi ved Københavns Universitet til Berlingske Tidende.

Pisken kommer først til næste år
At antallet af unge på sabbat er dalet så drastisk, er overraskende set i lyset af, at den pisk og gulerod, der for alvor skal få unge til at skynde sig i uddannelse, først tages i brug næste år.

Fra 2009 kan studerende, der skynder sig i uddannelse, gange deres karaktergennemsnit med 1,08, så de får lettere ved at komme ind på drømmestudiet.

Minister: Vi er tilfredse
Også videnskabsminister Helge Sander (V) kan altså glæde sig over en studiestart, hvor han ellers er blevet kritiseret for, at der samlet set er optaget markant færre studerende på landets universiteter.

»Sabbatperioden er ved at være nedbragt. Samtidig kan vi se, at langt flere unge på 21 år eller derunder er kommet ind på et studie, så samlet er det en udvikling, vi kun kan være tilfredse med. Det er helt fint med et til to sabbatår, men op til fire-fem stykker, som vi har set tidligere, er ikke hensigtsmæssigt, dels fordi man så bliver sent færdig på universitetet, men også fordi den viden, man skal bygge videre på fra f.eks. gymnasiet, ligger langt tilbage,« siger han til Berlingske.