Fysik, kemi og biologi ligger helt i top på listen over de fag, som skolerne har svært at skaffe kvalificerede lærerkræfter til.

Det viser en rundspørge til over 600 folkeskoler i hele landet, som Politiken har foretaget.

Og fremtiden tegner endnu værre. Antallet af lærerstuderende, som vælger naturfag som linjefag, er faldet dramatisk til en fjerdedel, efter at den ny læreruddannelse blev indført.

Fagene er vigtige for samfundsøkonomien
I DI – Organisation for Erhvervslivet er bekymringen stor.

For de naturvidenskabelige fag er vigtige for virksomhederne og dermed for samfundsøkonomien.

»Det er dybt ulykkeligt«, siger forsknings- og uddannelsespolitisk chef Charlotte Rønhof. »Den onde spiral begynder, når unge mennesker ikke fra starten bliver undervist af lærere, som har forstand på og kærlighed til naturfagene og kan begejstre dem. Så får de en dårlig oplevelse og vælger heller ikke fagene i gymnasiet og videre i uddannelsessystemet«.

Især svært at skaffe fysiklærere
I Politikens rundspørge svarer hver sjette skole, at de har svært eller meget svært ved at skaffe lærere.

Af dem nævner hele 68 procent fagene fysik, kemi og biologi som særligt vanskelige at skaffe lærerkræfter til.

Selv blandt de skoler, som siger, at det stadig er nemt eller ligefrem meget nemt at skaffe lærere, er der mange, der fremhæver særlige problemer med faget fysik – foruden tysk og musik.

Sølystskolen ved Egå får generelt mange ansøgere til stillinger med almene skolefag, men kun få ansøgere, når de søger lærere i fysik og musik. Og på Gørlev skole i Vestsjælland har de søgt en fysiklærer i fire år uden at få interesserede ansøgere.

Alderfordelingen blandt lærerne er skæv
Danmarks Fysik- og Kemilærerforening advarer om, at aldersfordelingen blandt de nuværende lærere er så skæv, at cirka halvdelen vil gå på pension i de kommende 5-7 år, og så vil lærermanglen for alvor slå igennem på dramatisk vis.

»Bertel Haarder lytter med det døve øre«, siger næstformand Kurt Lorenzen.

Det kræver både solid teoretisk viden og et stort pædagogisk overblik at styre undervisningen i et fysiklokale, når eleverne skal udføre forsøg, påpeger han.

»Elever gør jo ikke alt fuldstændig, som man fortæller dem. Pludselig har man ødelagt udstyr for tusinder af kroner, eller der er kommet farlig syre i sprøjterne – der kan ske mange sjove ting«.

Foreløbig ingen opmuntring at hente
Vender man blikket mod læreruddannelserne er der ingen opmuntring at hente.

Tværtimod. Antallet af lærerstuderende, der vælger fysik og kemi eller natur/teknik, er faldet til en fjerdedel efter den seneste reform af uddannelsen.

Erland Andersen, som er formand for Natur/teknik-foreningen og underviser på Læreruddannelsen på Frederiksberg, kritiserer politikerne bag loven:

»Man har opnået det stik modsatte af det, man ville. Loven er simpelthen en ommer. Der bliver, firkantet sagt, kun uddannet dansk- og matematiklærere, mens de andre fag er ved at forsvinde«.

Læreruddannelsen er skruet sådan sammen, at det ikke er muligt at kombinere ’store’ linjefag som dansk og matematik med fysik/kemi eller natur/teknik.

»Man begrænser de studerende meget, når det at vælge naturfag betyder, at man skal fravælge næsten alt andet«,siger Line Hjarsø, formand for Landsforeningen af Lærerstuderende.

De færdiguddannede naturfagslærere kommer til at undervise i mange små fag med få timer om ugen uden tæt kontakt med de enkelte klasser, og det er ikke et perspektiv, der tiltaler mange.

1-3 studerende per årgang
Den manglende tilstrømning betyder, at mange læreruddannelser har svært ved at oprette hold i naturfagene. University College Sjællands tre læreruddannelser i Vordingborg, Holbæk og Roskilde har måttet opgive at oprette fysik/kemi i år. Der kommer først et hold i 2010 og kun i Vordingborg, fortæller dekan for læreruddannelsen Gert Fosgerau.

»Vi har fem på fysik/kemi i Vordingborg, der bliver færdige i år, og vi forudser, at der de kommende år kun vil være 1-3 studerende per årgang«, siger han.

Advarsel mod at være for rundhåndet
På sigt kan læreruddannelserne få problemer med at fastholde de kvalificerede undervisere i fagene.

Og de studerende, der oplever at må vente et år og rejse til en anden by for at tage timer i fysik/kemi, vil være endnu mindre tilbøjelige til at vælge fagene, frygter han.

Meritlærere med anden faglig baggrund er en af de løsninger, der kan lappe hullerne i folkeskolen.

Men Kurt Lorenzen, som har besøgt mange skoler som censor i fysik/kemi ved afgangsprøverne, advarer mod at være for rundhåndet.

»Så snart man har en uddannelse med et teknisk islæt, om det så er elektriker eller radio/tv-mekaniker, får man fuld merit i fysik og kemi, uden at man nødvendigvis ved noget som helst om kemi eller atomkernefysik. Jeg har for eksempel oplevet en meritlærer, der aldrig havde undervist sine elever i det periodiske system, for det kendte han ikke«, fortæller han.