For mange børn med diagnoser som ADHD og adfærdsvanskeligheder ødelægger klassen for de andre elever.

Det vil de radikale i Københavns Borgerrepræsentation nu sætte en stopper for ved at indføre et loft på højst to ’problembørn’ i en enkelt skoleklasse. Kommer der flere, skal de i nogle tilfælde henvises til en anden skole.

»Vi bliver nødt til at tage et opgør med rummelighedsbegrebet og tanken om, at der er plads til alle i den københavnske folkeskole«, siger Kasper Johansen, som er uddannelsesordfører for de radikale.

LÆS ARTIKEL Flere autister får budgetter til at kollapse

»Mange børn med diagnoser har en meget udadreagerende adfærd, og den bliver kun forstærket, hvis de ikke får den rigtige støtte. De slider deres omgivelser ned. Vi ser klasser, der bliver ødelagt, og hvor de ressourcestærke familier flygter fra«, siger han.

Socialdemokraterne: En god idé
Socialdemokraterne støtter tanken.

»Man kan ikke bare fylde klasserne op med børn, der er visiteret til specialundervisning. Vi bruger henvisningsretten i forvejen«, siger skoleordfører Jan Andreasen (S) og henviser til, at nogle skoler har spor med specialklasser, som samler børn fra flere skoledistrikter.

Kasper Johansen mener, at der har været for ensidigt fokus på at sprede og fordele børn fra tosprogede familier. De urolige børn, der forstyrrer og slår, er et mindst lige så stort problem. Han kender personligt til lærere, der har eksempelvis en 1. klasse med 28 børn, hvoraf 4 har diagnoser, der gør dem meget opmærksomhedskrævende.

LÆS ARTIKEL Flere børn går i specialskole

»Skolen skal have politisk opbakning til at sige: Det går ikke at danne sådan en klasse. Det bliver for meget«.

Klassens behov skal vægtes højere
Klassens samlede miljø skal komme før den enkelte elevs behov. Derfor skal skolerne også i højere grad benytte sig af muligheden for at bortvise elever, der ødelægger undervisningen.

LÆS ARTIKELKommuner svigter de 'skæve børn'

Endelig efterlyser Kasper Johansen øget brug af obs-klasser og støttelærere, der kan tage de urolige elever ud af klassen i nogle af timerne og give både læreren og kammeraterne et tiltrængt pusterum.

Børn bliver stemplet
Formanden for de københavnske skolelærere, Jan Trojaborg, kan godt genkende problemstillingen. Men han er ikke enig i ideen om et loft, som vil indebære, at nogle børn skal flyttes til andre skoler.

»Distriktsskolen skal være for kvarterets børn; det må være udgangspunktet. Jeg mener ikke, man skal flytte de her børn rundt, for så giver man dem et stempel to gange«, siger han.

LÆS ARTIKELBørn med handikap må blive hjemme

Ifølge Jan Trojaborg er det største problem, at der ikke følger penge nok med hvert enkelt af de børn, der har brug for særlig støtte. Skolen skal selv finde ressourcerne til at give ekstra støtte, og det betyder, at skoler, som ved en tilfældighed har mange børn med diagnoser, skal tage pengene fra de andre elever.

Borgmester stejler over forslaget
SF’s Bo Asmus Kjeldgaard, som er borgmester for skolerne i København, stejler især over, at de radikale vil sætte klassens trivsel over det enkelte udsatte barns problemer.

»Det er forkert, for begge dele er lige vigtige. Og jeg vil ikke være med til at blæse på i forvejen udsatte børns behov«, siger han.

Han mener ikke, man kan sætte et fast loft over antallet af børn med særligt behov for støtte.

»Man kan ikke gøre det så rigidt, for hvad er en diagnose? Sådanne børn kan også være indadvendte og sidde for sig selv, mens andre børn, som er meget aktive og udadvendte, ikke har nogen diagnose«.

SF’s bud på en løsning er at ansætte to lærere i alle dansk- og matematiktimer i de yngste klasser. Det vil koste ca. 130 millioner, som skal findes inden for de eksisterende budgetter. Heller ikke R og S vil bevilge ekstra millioner. I stedet skal der omprioriteres inden for den milliard kroner, som i dag omtrentligt bruges på specialundervisning.

Diagnosebørn fra alle sociale lag
Men det er en illusion at tro, at der er en masse penge at finde i budgetterne, siger Jan Trojaborg fra de københavnske læreres forening.

»Det fedt, nogle antyder skulle være der, findes ikke. Der er ikke meget at omprioritere, for der har været nedskæringer siden 1990. Og samtidig kommer der stadig flere børn med diagnoser. Det er på alle skoler i alle sociale lag, og videnskaben kan ikke forklare hvorfor«, siger han.