200 eksemplarer af Danmarks fremtid står klemt sammen inde i et enkelt klasselokale.

»Vi skal alle sammen ind i lokalet«, lyder råbet fra en af indpiskerne ved døren.

Eleverne på Metropolitanskolen på Nørrebro i København er i fuld gang med at demonstrere imod nedskæringer ved at teste, hvor mange, de kan være i et klasselokale på én gang.

Tusindvis af unge på gaden
Demonstrationerne er en protest imod det, eleverne kalder gentagne nedskæringer på uddannelsesområdet. Deres budskab er, at det er en investering i fremtiden at investere i ungdommen.

En protest, der er en del af de landsdækkende aktioner, hvor 25.000 unge går på gaden for at kræve flere midler til ungdomsuddannelserne.

LÆS ARTIKELElever nedlægger undervisningen på stribe

Støjniveauet i det lumre lokale stiger i takt med, at de 200 elever maser sig ind i lokalet. Folk sidder i vindueskarmen, står på stolene eller skynder sig ud med blussende kinder, hvis folkemængden bliver lidt for anmassende.

42 elever i klassen
For Emilie Haug Rasch er det ikke uvant med mange elever i et klasselokale, selv om demonstrationen med 200 på en gang selvfølgelig ikke er realistisk.

»Da jeg gik i 1.g. var vi 42 i min klasse. Hvis man kom for sent, kunne man ikke få en plads, så måtte man sidde i vindueskarmen eller sidde to på en stol«, siger hun til politiken.dk.

Hun er sikker på, at forholdene fik eleverne til at falde fra, så der nu, hvor hun går i 2.g., kun er 27 elever tilbage.

Det er derfor, hun i dag står allerindest i det stopfyldte lokale med blussende kinder og råber med på kampråbet »vi vil ikke gå til spilde, vi er Danmarks råstofkilde«.

Fem stemte imod
Emilie Haug Rasch er ikke med til at arrangere festlighederne. Men det er en anden Emilie. Hun har efternavnet Stær Hansen, er 18 år, går i 2.g og sidder på en af de tre formandsposter i elevrådet.

Hun fortæller, at næsten alle har bakket op, selv om det tæller som fravær, når elevrne protesterer.

»Vi havde en skriftlige afstemning i morges, og jeg tror, 220 stemte for, tre stemte blankt, og fem stemte imod«, siger hun til politiken.dk efter at de tætpakkede elever atter er sluppet ud fra skyggen i klasselokalet til solen i skolegården.

»Nedskæringerne betyder, at vi ikke kan købe nye bøger, at udstyret i fysiklokalerne er for dårligt, vi er for mange i klasserne og der er for mange lærerløse timer«, siger hun.

Bertel Haarder afviser, at der er tale om nedskæringer?

»Det er stadig nedskæringer, han pakker det bare ind på en anden måde. Og Danske Gymnasieelevers Sammenslutning har lavet en undersøgelse, der viser, at 73 procent af alle landets rektorer mener, at nedskæringerne vil give dårligere forhold for de studerende«, siger hun.

PÅ DEN ENE SIDE Bertel Haarder om gymnasiernes økonomi (eksternt link)

PÅ DEN ANDEN om DGS's undersøgelse (eksternt link)

I skolegården sidder eleverne i klynger og ryger, spiser eller drikker en enkelt øl. Der sælges nemlig billige øl som en del af arrangementet.

Er I ikke bange for, at det udvikler sig til en fest frem for en protest?

»Nej, jeg tror, folk tager det ret afslappet«, svarer Kirstine Saxe, der går i 1.g. og er 16 år gammel, og som også er elevrådsformand.

Mødes til stordemonstration
»Folk drikker sig ikke fulde, og klokken er jo også kun omkring 12. Selv drikker jeg ikke øl, for jeg kan ikke lide det. Og her er også mange muslimer, som ikke drikker. Så nej, det er jeg ikke bekymret for«, siger hun.

Senere bevæger eleverne fra Metropolitanskolen sig ind mod Christiansborg og Rådhuspladsen, hvor de skal mødes med andre protesterende elever fra Københavnsområdet.

LÆS OGSÅHaarder afviser gymnasieelevers eksempler