Et totalt digitalt løft til landets folkeskoler kan frigive så mange ressourcer, at det kan løse fremtidens lærermangel.

Det siger Det Digitale Råd i en ny analyse, som har regnet på en modelkommune med 16 skoler, 5.760 elever, 515 lærere og et budget på 400 millioner til folkeskolen.

»Det kan faktisk godt betale sig«, siger direktør i Det Digitale Råd Michael Karvø.

»Gennem mange år har vi løst udfordringerne i folkeskolen ved at ansætte flere, så en lærer nu underviser i gennemsnit 12-14 klokketimer om ugen. Ved at investere i teknologi kan man udnytte lærernes ressourcer bedre«, siger han.

Forudser massis lærermangel om få år
I regnestykket kan modelkommunen spare 51 lærerstillinger – hver tiende lærer.

Det er mere end nok til at betale for et massivt digitalt løft med professionelt trådløst net på alle skoler, bærbare computere til lærere og elever, interaktive tavler og et bredt udvalg af undervisningsprogrammer.

Og det bliver faktisk nødvendigt, for andre regnestykker forudser en massiv lærermangel om få år.

Er blevet stedmoderligt behandlet
It-investeringen skal ske på et helt andet niveau end i dag, hvor mange skoler bøvler med systemer og udstyr, der ikke er driftssikkert, så der går masser af spildtid, hver gang eleverne skal arbejde digitalt.

Ude i virksomhederne ville man ikke finde sig i at arbejde med systemer som dem, der er blevet tildelt folkeskolen, siger Michael Karvø.

»Folkeskolen er blevet stedmoderligt behandlet. Det koster at investere i en solid infrastruktur, og jo, det er rasende dyrt, men så må man også prøve at hjemtage gevinsterne«, siger han.

Hvis bare én ugentlig matematiktime ud af fem på et af de ældre klassetrin afvikles som fjernundervisning via nettet, er der rigtig mange lærertimer at spare.

Opgaverne retter sig selv
Masser af færdighedstræning – staveøvelser, tabeller, regneopgaver, sprogtræning – kan udføres sjovere, lettere og tilpasset elevens niveau på computer end i opgavehæfter og øvebøger.

Eleverne kan arbejde selvstændigt, de får med det samme at vide, om de har svaret rigtigt, og resultaterne kan registreres centralt, så læreren kan få et hurtigt overblik over hver enkelt elevs standpunkt.

»Tænk på, at der sidder masser af veluddannede mennesker og bruger hver mandag og onsdag aften på at rette opgaver. Det kan it-systemerne gøre for dem, og så kan de bruge deres kompetencer på at udvikle spændende undervisning«, siger Michael Karvø.

Lektor: Ikke belæg for store hold
Et tredje område, hvor der kan spares lærerkræfter, er ved at give alle lærere adgang til en fælles ’bank’ af forberedte undervisningsforløb, som man kan bruge løs af og tilpasse sin egen undervisning efter behov.

Men lektor Karin Tweddell Levinsen fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole advarer imod at tro, at flere computere kan spare lærere i skolen. Hun har forsket i brug af it i folkeskolen.

Hun mener blandt andet slet ikke, at der er belæg for, at man kan sætte skoleelever ned i store hold og give dem fjernundervisning via en skærm.

»Hvis vi nu var i Singapore, som er en diktaturstat, kan man da godt forestille sig, at en lærer kan holde styr på 60 elever og få dem til at sidde pænt og lade sig gennemflyde af information. Så holder regnestykket, men hvad nu, hvis ikke alle elever opfører sig, som de skal, og lærer som forventet. Hvad vil det koste af lærertimer og økonomi at samle op på«, spørger hun.

Det er økonomisk ønsketænkning
Hun synes, hele regnestykket lyder som økonomisk ønsketænkning. En digital skole kræver nøjagtig lige så mange lærerressourcer som den undervisning, vi kender i dag – for børn har brug for, at der er voksne omkring dem, som sætter rammerne og hjælper dem med at styre gennem et undervisningsforløb.

»Voksne mennesker på en arbejdsplads kan tvinge sig selv til at stå igennem et kedeligt powerpointmøde, fordi de gerne vil beholde jobbet eller gøre karriere. Men børn har svært ved at lave så rationelle valg – nogle af dem vil meget hurtigt vælge at gøre noget andet«, siger hun.

Problematisk med samlebåndsmaskine
Hun er lige så skeptisk over for tanken om, at træning af stave- og regnefærdigheder kan automatiseres ved hjælp af it, som retter opgaverne automatisk. Det er ikke så enkelt at finde ud af, hvilke øvelser der reelt egner sig til automatiserede it-løsninger.

Og læreren kommer på for lang afstand og kan ikke altid gennemskue, hvorfor eleverne svarer rigtigt eller forkert, mener hun.

»Det lyder, som om man forestiller sig en samlebåndsmaskine, og det er problematisk«, mener hun.

Rapporten om den digitale skole kan læses på www.raadet.cedi.dk