Afstanden mellem Dyvekeskolen og Skolen ved Sundet er kun 3,5 kilometer, men målt i penge og karakterer er der en verden til forskel mellem de to folkeskoler på Amager.

Ifølge en opgørelse fra København Kommune koster hovedstadens dyreste folkeskoler over dobbelt så meget som de billigste per elev. De mest udgiftstunge er samtidig de skoler, der har den største koncentration af elever med indvandrerbaggrund.

På Dyvekeskolen med godt 50 procent tosprogede er prisen for en elev godt 97.000 kroner om året, mens Skolen ved Sundet med knap 10 procent bruger omkring 45.000 kroner.

LÆS OGSÅ Rejsehold vil lukke 500 skoler

Sammenligner man de to naboskolers karakterer i 9. klasse, klarer Skolen ved Sundet sig til gengæld væsentligt bedre; ikke mindst ved prøverne i dansk og matematik, hvor den typiske elev scorer over 7 i gennemsnit mod knap 4 på Dyvekeskolen.

Spørger man kritikerne af opdelingen i skoler med mange og få tosprogede elever, er sammenligningen med til at illustrere, hvordan flere penge ikke er løsningen på faglige problemer:

»Nu har København gennem 20 år forsøgt at hæve fagligheden på socialt udsatte skoler ved at tilføre dem flere penge. Men strategien er slået fejl, fordi man kan ikke kompensere sig økonomisk ud af et dårligt indlæringsmiljø. En bedre fordeling af eleverne vil ikke kun give højne fagligheden; på længere sigt vil det også være en god forretning for kommunen«, siger forfatteren Lars Olsen, der i flere bøger har beskæftiget sig med den københavnske folkeskole.

LÆS OGSÅRejsehold: Lærere skal uddannes bedre
Han er overrasket over, at prisforskellen mellem elever alligevel er så markant. Skolelederne på Dyvekeskolen og Skolen ved Sundet er enige om forklaringen: Det skyldes primært skolernes forskellige elevsammensætning.

»Vi ligger lige op ad et privilegeret villakvarter og har en meget stor søgning fra børn af velstillede forældre. Samtidig viser al erfaring, at jo større skolen og klasserne er, desto billigere er den at drive. Her er har vi klasser på op til de maksimale 28 elever. Dyvekeskolen skal tage sig af nogle sociale problemer, som vi ikke skal løfte«, siger Skolen ved Sundets leder, Niels Hannibal, der driver Københavns billigste folkeskole med omkring 750 elever.

Dog mener han, at elevprisen reelt er lidt højere, fordi kommunen i sin opgørelse ikke har taget højde for nogle specialklasseelever.

LÆS OGSÅ Skole-rejsehold vil afskaffe 10. klasser
På Dyvekeskolen har lederen, Lisbeth Palm Olesen, umiddelbart svært ved at se, hvordan hendes skole med omkring 470 elever skal kunne tage ved lære af Skolen ved Sundet i forhold til at opnå bedre faglige og økonomiske resultater.

»Børnenes udgangspunkt er simpelthen for forskelligt. Vi har små klasser og elever med indlæringsvanskeligheder og dårlig begavelse, og derfor ser udgifterne særligt voldsomme ud hos os. Samtidig står vi med en stor udfordring i forhold til sociale problemer og sager, hvor vi er mere end magtesløse. Lige om hjørnet ligger det store sociale boligbyggeri Urbanplanen med mange belastede familier. Det smitter af på vores skole og gør det svært at få fat i elever fra gode middelklassehjem«, siger Lisbeth Palm Olesen.

Hun er enig i, at flere penge ikke er løsningen på alle skolens problemer, og med til billedet hører, at Dyvekeskolen nu skal spare to lærerstillinger og skære ned på udgifterne til blandt andet lejrskole:

»Hvis man bruger penge til at købe chokoladeboller til børnene, så sker der nok ikke så meget fagligt. Men det er heller ikke tilfældet, og til næste skoleår vil der blive gjort en kæmpe indsats på det matematiske område. Øvelsen er ikke at drive den billigste folkeskole, men den bedst mulige, så vi kan tiltrække flere af de elever, vi har brug for«.

LÆS OGSÅ Regeringen bebuder nye regler for folkeskolen
Københavns Kommunes beskæftigelses- og integrationsforvaltning har i et notat opgjort karaktererne på folkeskoler med mange tosprogede elever, og resultatet er, at de klarer sig væsentligt dårligere end gennemsnittet.

Til de fagligt dårligste hører elever på heldagsskolerne Klostervænget, Hillerødgades og Tingbjerg, der er byens suverænt dyreste.

Her er prisen omkring 150.000 kroner per elev, men til gengæld opholder de sig også længere på skolen. I gennemsnit koster en københavnsk skoleelev knap 64.000 om året, hvilket svarer nogenlunde til landsgennemsnittet.

LÆS OGSÅ Slut med fri adgang til at blive lærer
Professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitet har tidligere advaret imod, at Danmark kommer til at stå med en ny underklasse og »et enormt problem«, hvis der ikke snart bliver gjort noget alvorligt ved det lave uddannelsesniveau blandt ikke mindst tosprogede elever.

»Det vil give anledning til en enorm frustration, og den frustration vil føre til mere kriminalitet«, som han siger.

Han tror ikke på, at tvangsspredning af elever er realistisk, er derfor foreslår han, at politikerne tager ved lære af de skoler, der er bedst til at undervise tosprogede elever. Det gælder bl.a. nogle af de muslimske friskoler, der opnår bedre faglige resultater.

Københavns børne- og ungdomsforvaltning står foran at skulle spare 350 millioner kroner i år, og det er på den baggrund, at kommunen nu har fået opgjort prisen på folkeskolerne. For også blandt skoler med en mere sammenlignelig elevsammensætning er der ganske stor forskel i kroner og ører.

»Det er naturligt, at en skole får ekstra penge til tolkebistand og til at løse sociale problemer«, siger børne- og ungdomsborgmester Anne Vang (S): »Når vi har en så stor koncentration af sociale problemer på nogle skoler og ingen på andre, så får vi så store forskelle i udgifterne. Men vi er nødt til at se på, hvorfor nogen skoler gør det bedre og billigere. For eksempel er det dyrere at drive en lille skole, fordi der er grundomkostninger til bygninger og fysiklokaler. Selvfølgelig kan skolerne lære noget af hinanden både i forhold til økonomi og faglige resultater. Vi sidder i en presset økonomisk situation, og det er klart, at det giver stof til eftertanke, når der er så store prisforskelle«.