Trods en samlet gæld på 350 milliarder kroner, historier om dyremishandling og en usikker fremtid styrer flere unge nu traktoren mod en fremtid som landmand.

1.100 har i år søgt ind på grunduddannelsen på landbrugsskolerne. Det er næsten en fordobling på to år og det højeste ansøgertal siden 1998.

»Det er ved at gå op for flere og flere, at en landmand ikke længere er en tosse på traktor. I dag kan du tage lederkurser, efter at du er faglært, og jobmulighederne er mange«, siger formanden for Landboungdom, Jeppe Bomann.

LÆS ARTIKELDer er ikke meget 'bonderøv' tilbage i landbruget

Fast beskæftligelse og praktikpladser til alle
Chefkonsulent for uddannelse i Landbrug og Fødevarer Carsten Jensen er enig og peger på kriseeffekten:

»Der er fast beskæftigelse i branchen, og det betyder noget i tider som denne, og samtidig er der praktikpladser til alle«.

Han vurderer, at de nyuddannede danske landmænd med tiden vil fortrænge de østeuropæere, der for få år siden tog det landbrugsarbejde, ingen danskere gad have.

LÆS OGSÅDanskerne ser positivt på landbruget

Prognose forudsiger halvering af landbrug
En prognose fra Landbrug og Fødevarer forudsiger en halvering i antallet af landbrug om 10 år. Det betyder få, men større gårde, men det får ikke unge landmænd til at ryste i kanvasbukserne.

Tværtimod.

Det giver mulighed for at blive mellemleder på en stordrift frem for at gældsætte sig med egen gård. Og det gør det trygt for de unge at gå ind i landbruget, mener forstanderen for Asmildkloster Landbrugsskole, Keld Mikkelsen.

LÆS ARTIKELNy dyrelov vil føre til smerte og lidelse

God ide at vente med at købe gård
At vejen frem for unge landmænd er at blive lønmodtagere frem for at blive selvstændige, er lektor i innovation og udvikling i landdistrikterne ved Syddansk Universitet Villy Søgaard enig i.

»Situationen i landbruget er kritisk i dag, så et godt råd er at vente med at købe egen gård«, siger han.

Direktør for Videnscenter for Landbrug og Udvikling Hans Peter Bay er overbevist om, at der vil være job til de mange ansøgere.

Danskere vil have dansk flæsk
»Lige nu er vi i en omstillingsproces på vej til at producere energi som for eksempel biobrændsel. Gårdene bliver mere teknologiske arbejdspladser med begavede medarbejdere, og det giver et spændende arbejdsmiljø«, siger han.

Den animalske produktion mener han heller ikke vil forsvinde ud af landet.

»Den danske forbruger vil allerhelst have dansk flæsk«, siger han.