Flere end 52.500 ansøgere får i dag besked om, at de er blevet optaget på deres ønskede uddannelse – det er næsten 6.000 flere end sidste år og en historisk rekord.

Eva Theilmann, som leder Den Koordinerede Tilmelding, glæder sig over, at det samlede puslespil går bedre op, end hun havde turdet håbe.

»Jeg ved ikke, om universiteterne skal have æren, for det er i høj grad ansøgerne, der har søgt ind nogle af de steder, hvor der er plads«.

FAKTAHer er dommen over de håbefulde unge 2010

Når universiteterne således kan optage næsten 3.000 flere studerende end sidste år, skyldes det ikke, at de har udvidet antallet af pladser i større omfang, men derimod, at de eksisterende pladser bliver udnyttet bedre.

»Faktisk ser vi en tendens til, at søgningen er faldet på nogle af de stærkt begrænsede studier som psykologi og medicin og steget på de uddannelser, hvor der er plads til alle kvalificerede«, siger Eva Theilmann.

Studerende bliver yngre
De unge er altså blevet mere pragmatiske i deres valg – de søger det sikre. De er også blevet yngre: Hele 64 procent af de nyoptagne på universiteterne er i år 21 eller yngre. I 2001 var det tilsvarende tal kun 49 procent.

Ungdomsforsker Noemi Katzenelson fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole taler om en generation af unge, der oplever et kæmpepres for at skynde sig ind på uddannelserne.

»De unge prøver at vælge de sikre bud, hvor de tror, der er størst mulighed for at lykkes. Vi er langt fra de generationer, som drømte om at blive mediestjerner eller skuespillere – de skal i hvert fald lige tage en læreruddannelse først. De har måske en drøm, men de har mange plan B’er«, siger hun.

Fordi antallet af ansøgere samtidig slog alle rekorder i år, vil der også være rekordmange, der bliver afvist. Omkring 15.000 vil i dag modtage et skuffende afslagsbrev.

Mange får afslag
Mens de unge i den grad har taget budskabet om uddannelse til sig, kritiserer erhvervslivet, at politikere og uddannelsesinstitutioner ikke sørger for at stille endnu flere studiepladser til rådighed.

»Prognoser viser, at vi kommer til at mangle op mod 6.000 kloge hoveder i 2015, og det står i en skærende kontrast til, at der er en masse unge, der nu bliver afvist ved indgangsdøren til universitetet«, siger forskningschef Jannik Schack Linnemann fra Dansk Erhverv.

I industriens arbejdsgiverorganisation, DI, skyder uddannelsespolitisk konsulent Mads Eriksen på universiteterne, som i år afviser næsten 8.000 ansøgere.

»Sidste år blev der også afvist 8.000, så jeg kan ikke forstå, at de siger, at det kommer bag på dem. Jeg synes faktisk, det er nærmest at gamble med Danmarks fremtid, at de ikke hele tiden arbejder for at få flere pladser«, siger han.

Erhvervsliv savner aktivitet
DI efterlyser langt mere kreativitet hos universiteterne i at udnytte ressourcerne.

»Hvis du går en tur på Københavns Universitet , så er deres lokaler ikke ligefrem udnyttet lige meget hele tiden. Der er heller ikke meget aktivitet efter kl. 16 om eftermiddagen«, siger Mads Eriksen.

Den beskyldning vil universitetsrektorernes formand, Jens Oddershede fra Syddansk Universitet, ikke finde sig i.

»Den type debat er langt under lavmålet. Der er faktisk meget travlt på universiteterne uden for normal arbejdstid, og jeg vil gerne invitere DI til at komme og besøge os og se, hvordan det foregår i virkeligheden«, siger han.

»Vi tænker os faktisk lidt om«
Jens Oddershede peger på, at universiteterne i år optager 13 procent flere end sidste år. Han medgiver, at det først og fremmest skyldes et mere realistisk søgemønster blandt de unge.

»Men det er utroligt mange flere med stort set de samme ressourcer. Jeg ved ikke, hvor mange af DI’s medlemmer der har en produktivitetsfremgang på 13 procent på et år. Og jeg ved ikke, hvad DI ville sige til, hvis vi bare lukkede op for uddannelser, hvor der ikke er et behov på arbejdsmarkedet, som psykologi for eksempel«, siger han og tilføjer:

»Vi tænker os faktisk lidt om«, siger han.