Klasser med 30 eller flere elever er blevet reglen frem for undtagelsen i mange af landets gymnasier.

Ved studiestart i år oplevede over 18.000 elever i 1. g at starte i en klasse med 30 studerende eller mere.

Det er en stigning på knap 24 procent i forhold til sidste år, viser beregninger lavet af Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

Risikerer større frafald
»Det er et problem, fordi den altafgørende lærer-elev-tid bliver kraftigt forringet. Ekstra elever giver færre minutter til resten af klassen, og de svageste elever kommer til at hænge med røven i vandskorpen«, siger gymnasieelevernes talsmand, Frederik Gjørup Nielsen.

LÆS ARTIKELGymnasieelever stuves sammen

Han mener, at 28 elever i hver klasse vil være det rette leje, selv om der ikke er noget lovbestemt loft for klassestørrelserne.

Formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening er enig i, at store klasser kan have konsekvenser.

»Hvis ikke man normerer mere end en lærer per klasse, risikerer vi et større frafald af elever, og at nogle af eleverne får dårlige resultater«, siger Gorm Leschly.

Akademisk baggrund spiller ind
De seneste år har frafaldet ifølge Undervisningsministeriet været 16 procent.

Ifølge lektor Lars Ulriksen fra Københavns Universitet findes der ingen videnskabelige beviser på, at klasser med 31-32 elever generelthar en negativ effekt, men han har lavet en undersøgelse, der viser, at mange i klassen kan have en negativ betydning for en del af eleverne – nemlig dem, hvis forældre ikke har taget en gymnasieuddannelse eller lignende.

LÆS ARTIKELHaarder vil skærpe indsats mod frafald

Det gælder ca. 45 pct. af eleverne, som efter alt at dømme har højere risiko for at droppe ud og få dårligere karakterer.

»De elever har løbende brug for hjælp til at gennemskue forventningerne til dem. Det gøres i høj grad ved feedback og dialog, så eleverne ved, hvad de skal gøre anderledes«, siger han og tilføjer:

»Men i en klasse med 31-32 elever er der alt andet lige dårlig mulighed for at have den dialog. Nogle skoler forsøger at løse problemet med gruppearbejde, men der vil jo være mange grupper, læreren skal rundt til, og dermed mindre tid til den enkelte«, siger Lars Ulriksen og anbefaler to lærere i de store klasser for at undgå højt elevfrafald og dårlige karakterer.

Finaskrise betyder flere studerende
I Københavnsområdet mærker man også den store interesse for gymnasiet.

»Der har aldrig været så mange klasser med så store elevtal som nu«, siger udviklingschef i Region Hovedstaden, Søren Ring. Årsagen er den økonomiske krise, mener han:

»Før i tiden kunne de unge lettere få et praktikjob. Nu er jobbene blevet færre, og så vil mange unge hellere vælge det sikre og tage en gymnasieuddannelse«.

LÆS ARTIKEL Populære gymnasier håndplukker elever

Formand for Gymnasiernes Rektorforening Jens Boe Nielsen kan ikke afvise, at der kommer endnu større klasser.

»Det kan være skruen uden ende. Men vi ved, at det er en meget begrænset årrække, at der er behov for ekstra plads. Om tre til fem år vil der formentligt være tomme pladser«, siger han.