Hun kigger kærligt op på ham. Hendes mand, der står på podiet og modtager hele salens applaus.

Han løfter armen og vinker ned til hende med trofæet. Tænk, at han vandt Årets Svensknøgle.

For en stund glemmer fru 2030, hvordan hun stadig slider for at betale de månedlige afdrag på den svimlende studiegæld. Hvorfor valgte hun også sådan et lavtlønnet job? Enhver ved da, at advokater ikke tjener mange penge.

Det er godt, at hun har ham, hr. 2030 – supermanden på scenen. Hans vvs-forretning blomstrer. Han er en god forsørger og også en god far. Han er måske ikke så dannet, som hun kunne have tænkt sig, men så igen:

Skulle hun have fundet en, der var bedre uddannet end hun selv, var hun kommet til at stå i kø sammen med alle de andre velbegavede kvinder.

Lørdag 28. juli 2007, dvs. i går, fik 46.002 ansøgere besked om, at de var blevet optaget på en videregående uddannelse.

Kvinder læser langt
Af dem er seks ud af ti kvinder, og tendensen er fortsat, at det er pigerne, der tonser ind på de længerevarende uddannelser.

De vil være læger, jurister og psykologer. Prestigefag, der tidligere har været mandsdomineret.

I det spil har en stor del af drengene tabt pusten og dermed lysten til at tilbringe fem-syv år yderligere på skolebænken.

De vælger i udpræget grad erhvervsuddannelserne, og de, der alligevel melder sig under fanen, holder sig til korte uddannelser som f.eks. datamatiker og multimediedesigner. Andre skipper helt uddannelsesræset og prøver i stedet lykken som iværksætter eller ufaglært.

Sociologernes bud
Hr. og fru 2030 er et tænkt par stykket sammen af tre sociologers bud på, hvordan kønsroller, arbejdsliv og prestigeparametre ser ud i ja – 2030, hvis uddannelsesmønstret fortsætter. Men ændrer samfundet sig, bare fordi kvinderne i fremtiden vil være de bedst uddannede?

»Det kommer helt an på, om man tror, at viden er magt, eller om man tror, at penge er magt«, forklarer Rasmus Willig, adjunkt på RUC og formand for Dansk Sociologforening.

Hvis viden er magt – og det altså skal gøres til en konkurrence – vil kvinderne være sikre vindere. Men mener man, at magten skal måles på tykkelsen af tegnebogen, må kvinderne nok forbedrede sig på en skuffelse.

Gamle mandehverv må afgive status
For selv om kvindernes nye favoritjob er velbetalte i 2007, er det ikke sikkert, at det er tilfældet i 2030. Ifølge Willig er mænd nemlig ualmindelig dygtige til at hive kapital til sig.

»Når mænd bevæger sig fra et fag til et andet, bliver de områder, de kaster sig over, højstatus og dermed velbetalte«.

Det vil betyde, at tidligere mandsdominerede erhverv – og i fremtiden kvindedominerede erhverv – må afgive status og højt lønniveau.

»Og mændene er gode til at iscenesætte sig selv, så mon ikke vi til den tid vil se anerkendelsesritualer i stil med Årets Byggematador og Den Gyldne Donkraft«, siger Rasmus Willig.

Må genopfinde sig selv
Og det kan de også blive nødt til, mændene.

For når nu kvinderne rykker ind på de domæner, der tidligere har tilhørt dem, må mændene genopfinde sig selv.

De vil dyrke og værne om de erhverv, der endnu er kvindefri, og hvor de kan tromme sig på brystet og være ’rigtig mænd’.

»Mandens rolle er allerede nu usikker. Han kan ikke rigtig finde ud af, om kvinden har brug for ham, som hun havde tidligere. Forsørgerrollen er under skred, men det betyder faktisk, at familien bliver mere demokratisk«, forklarer Kenn Warming, sociolog og mandeforsker.

Alt er iscenesættelse
Prisoverrækkelsen for Årets Svensknøgle er slut, og fru 2030 tripper hen ad den smukt anlagte gangsti mod deres store patriciervilla. Tripper, fordi de alt for høje stiletter har gnavet et lille hul på hver af storetæerne.

Det har gjort ondt i flere timer, men hun er ligeglad. For hun ved, at skoene får hende til at se høj og slank ud, og det er det, det handler om. Det skal se pænt ud. Af samme grund har hr. 2030 investeret hundredtusindvis af kroner i, hvad han med et glimt i øjet kalder »kropslig skadesforebyggelse«. På fruen, naturligvis.

»Man kan frygte, at stereotype kvindeikoner vil blive levet ekstremt ud. Kvinderne skal signalere en bestemt identitet, der har styr på det hele, er klog, smuk og super sexet. Alt er iscenesættelse«, vurderer Karen Sjørup, centerleder i Center for Ligestillingsforskning på Roskilde Universitetscenter.

Egentlig kan hr. 2030 godt lide, når fruen er væk et par dage for at få rettet på plastikkirurgien.

Så hygger han og ungerne sig. De går tit i zoo eller i parken for at spille bold. Han føler, at børnene er et fællesprojekt, men at fru 2030 sommetider har svært ved at lade ham komme til.

I morgen skal fru 2030 i retten, hvor hun repræsenterer en mand, der gerne vil have delt forældremyndighed over sit og ekskonens barn. Det er egentlig en lidt spøjs situation, når de sidder der; begge advokater er kvinder, og det er dommeren også.

Fru 2030 tror ikke selv på, at manden vil få del i forældremyndigheden. Hun har set for mange af den slags sager.

»Hvis retsvæsnet er domineret af kvinder, kan man godt forestille sig, at kønsbiasen (sympati og forståelse for eget køn, red.) vil spille en rolle. Altså, hvor sagerne kan falde ud til kvindernes fordel, fordi mennesker har en tendens til at favorisere eget køn«, siger Karen Sjørup.

I dobbeltsengen rækker Fru 2030 ud efter sin præmiemand.

»Ikke i aften, skat«, siger han og slukker sengelampen.