PISA-undersøgelsen, som bruges til at måle og sammenligne landenes uddannelsesniveau, er uvidenskabelig og producerer udelukkende politiske argumenter, der kan bruges efter smag og behag.

Sådan lyder kritikken fra 15 forskere fra syv europæiske lande, der mandag offentliggør en kritisk gennemgang af PISA-undersøgelsens formål og metoder.

»Landes placeringen i PISA er lige så tilfældig, som hvis den var lavet ved at kaste terninger«, siger professor Stefan Hopmann fra Wiens universitet.

Han har netop udgivet en bog om PISA og står i spidsen for de 15 forskeres arbejde. De mener, at det tydeligt skal fremgå, at PISA ikke er objektiv forskning, og at »det ikke siger noget om fagligheden på skolerne«.

Resultaterne fra PISA-undersøgelsen har været afgørende for udformningen af dansk uddannelsespolitik. PISA-undersøgelsen i 2004 medførte et nyt skoleforlig med nationale test, elevplaner, nye prøveformer og ny karakterskala. Og tirsdag offentliggøres den tredje PISA-undersøgelse, der offentliggøres hvert tredje år.

Engelsksprogede klarer sig bedst
Men forskerne mener, det er forrykt, at politikere bruger resultaterne til på videnskabelig vis at argumentere for deres skolepolitik.

»Rent teknisk er der så mange skavanker ved metoden, at man aldrig burde have offentliggjort den«, siger Stefan Hopmann.

Han peger på, at spørgsmål og opgaver i stor stil er lavet med udgangspunkt i engelsksproget kultur og logik, som resulterer i, at Canada, New Zealand og Australien får bedre resultater end andre lande.

»F.eks. var der et spørgsmål, hvor ordet hemisfære indgik, det er et almindeligt ord på engelsk, men danske, tyske og norske børn kunne ikke svare på spørgsmålet, fordi de ikke kendte ordet«, siger han.

Danmark klarer sig bedre
De dugfriske PISA resultater, der udkommer tirsdag, viser, at Danmark klarer sig bedre end hidtil.

»Det kan godt være, at danske elever er blevet bedre, men det kan også være PISA-spørgsmålene der har nærmet sig Danmark. Under alle omstændigheder er det synd at bruge så meget energi på PISA, for så dårlig er den danske folkeskole slet ikke i min optik«, siger den østrigske professor, der har haft sine børn i dansk skole.

PISA er en stor kvantitativ undersøgelse. Man måler på det, der er sammenligneligt i landene. Men kritikerne mener, at det er så lille en del af elevernes viden, der måles på, at det reelt ikke siger noget om det generelle uddannelsesniveau.

»Det er som melodi grandprix, selv om Olsen-brødrene vinder, så er det ikke et bevis på, at Danmark laver Europas bedste musik – det er ikke repræsentativt«, siger Stefan Hopmann.

Niels Egelund, formand for PISA-konsortiet i Danmark og professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, har hørt lignende kritik før.

»Der vil altid være kritik af sådan et projekt som PISA, for der vil være folk, der ikke bryder sig om det af ideologiske eller metodiske grunde«, siger han:

»Men jeg deler ikke deres negative tolkning. Der er gjort alt, hvad man kan for at undgå fejlkilder, og undersøgelsen bygger på erfaringer tilbage til 1959«.