Det er svært at forstå. Og hvad skal man egentlig bruge det til?

Sådan lyder det fra de fleste elever i 7. klasse på Stengård Skole i Gladsaxe, når man spørger dem, hvordan de har det med fagene fysik, kemi, biologi og geografi. Og den oplevelse deler de med mange danske skoleelever.

Det viser den PISA-undersøgelse, som blev præsenteret af undervisningsminister Bertel Haarder (V) i dag.

Danske elever har mindre interesse
OECD’s store internationale undersøgelse af 15-årige skoleelevers færdigheder har denne gang haft fokus på naturfag.

Selv om de danske elever i testen klarer sig markant bedre i naturfag end ved testen i 2003, beklager forskere og fagfolk, at elevernes generelle interesse for faget er mindre end gennemsnittet af OECD-landene. Det samme gælder for de øvrige nordiske lande.

»Det er bare kedeligt«, siger 13-årige Kiawash om fysik og kemi, mens han er i færd med at opvarme et glas vand med isterninger. Han og resten af klassen skal undersøge, hvad der sker med isterningerne, når de bliver omdannet til vand igen.

Hans makkere, Adam og Anders, synes nu, faget kan være meget sjovt. Især når de får lov til at lave forsøg i stedet for bare at sidde og lytte til Carsten Haag, som underviser dem.

»Nu kan man for eksempel se, at der kommer noget bundfald fra isterningerne«, forklarer Anders. »Det er lettere at forstå, hvad stofegenskaber er, når man får lov til at prøve det selv«, mener han.

Mads fra en af de andre grupper synes også, forsøgene gør opgaverne sjovere. »Men naturfag føles stadig som et helt fremmed sprog. Der er så mange nye ord, man skal forstå«, siger han.

Naturfag ikke så vigtigt
Om eleverne kan lide naturfag eller ej, hænger sammen med, dels hvor gode de er til faget, dels om de mener, at fysik eller biologi overhovedet kan bruges til noget.

PISA-undersøgelsen viser, at de danske 15-årige har svært ved at se det vigtige ved naturvidenskaben, selv om politikere og erhvervsfolk peger på, at det især er på dette felt, Danmark skal hente pengene hjem i fremtiden. Målt på, hvor mange procent af eleverne, der svarer, at det er vigtigt at klare sig godt i naturfag, ligger Danmark omkring nummer 41 ud af 57 lande.

Forsøget med de kogte isterninger er muligvis sjovt at gennemføre. Men Laura, Thea og Ida kan ikke umiddelbart redegøre for, hvad de skal bruge det til.

»Vi får ikke rigtig at vide, hvorfor vi skal lære de forskellige ting«, siger Thea.

Arkæolog og dyrlæge
De tre piger svarer benægtende til spørgsmålet, om de kunne tænke sig at beskæftige sig mere med naturvidenskab efter grundskolen. Men Ida vil være arkæolog og Thea dyrlæge, når de bliver voksne. Begge dele kræver en god portion viden om naturvidenskab.

»Det havde jeg ikke lige tænkt over«, griner Thea.

Lidt over 60 procent af alle deltagere i PISA fandt det nyttigt at lære naturfag med henblik på deres fremtidige liv og job. Her ligger de danske elever cirka som gennemsnittet.