Annonce
Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden

Uddannelse 19. maj. 2008 KL. 14.06

Studerende fik facit udleveret til juraeksamen

Jurastuderende fik censors rettevejledning med de rigtige svar udleveret med eksamensopgaverne. Men eksamen fortsatte.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

En ren farce. Og en uretfærdig forskelsbehandling.

Sådan beskriver flere jurastuderende ved Københavns Universitet deres eksamen i faget ejendomsret, der fandt sted i fredags.

Da de 3. års studerende fik udleveret deres eksamensopgaver, fik de ved en fejltagelse også udleveret de rigtige svar på de seks opgaver. Det fortæller flere studerende til politiken.dk.

Facit på den hårdeste eksamen
Rettevejledningerne burde naturligvis kun være givet til censor.

De jurastuderende troede i første omgang, at papirarket var en rettelse til opgaveteksten. Men det var facit på den eksamen, som mange af de studerende betragter som en af de hårdeste på studiet.

Eksamenseleverne var fordelt i flere forskellige lokaler, så det var kun nogle af de studerende, der sad med de rigtige svar i hånden i op til flere minutter, mens andre så dem kort - og en del nåede aldrig at se dem.

Rygter går på studiet
Siden er rygterne gået blandt de studerende. Flere af dem er rasende over, at eksamen fik lov til at løbe af stablen som om, intet var hændt. De anser det som en unfair forskelsbehandling.

»Det er dybt, dybt uacceptabelt, at eksamen bare fortsætter, hvis nogen har fået en rettevejledning«, siger Maria Kiesbye Damborg, der var til eksamen i lokale E3 på Peter Bangsvej 36, som ikke fik noget facit udleveret.

Men det gjorde de - ifølge flere studerende - i nabolokalet E2.

Panik før start
Maria Kiesbye Damborg fortæller, at en tilsynsførende kvinde kom styrtende ind i hendes lokalet et minut i eksamensstart og råbte, at det grønne ark ikke måtte udleveres.

Og hvis det var omdelt, så skulle det indsamles NU og holdes helt væk. De studerende sad og kiggede spørgende på hinanden, mens kvinden ilede videre til det næste lokale.

Maria Kiesbye Damborg er ikke i tvivl om, at man med få blikke på rettearket, vil kunne lave en meget bedre præstation:

»Man vil kunne lure problemstillingen i opgaven på et øjeblik, hvis man kan se facit«, påpeger hun.

Den burde gå om
Flere andre studerende er rasende og mener, at eksamenen burde gå om - også selv om de nødigt vil igennem den hårde eksamen en gang mere.

De vil ikke stå frem med deres navne af frygt for deres fremtidige bedømmelser på studiet.

»Det fyger med rygter og negativ stemning om den eksamen, men vi har intet hørt fra fakultetet. Det havde været på sin plads med klar information om, hvorfor det skete - og hvad de gør. Det ville da være rart at vide, om vi alle skal til en ekstraordinær reeksamen«, siger en af de studerende.

Det er faktisk allerede betænkeligt, hvis en rettevejledning befinder sig i samme lokale, som dem der er til eksamen, påpeger Maria Kiesbye Damborg.

Inddraget inden eksamen startede
Studieleder ved det juridiske fakultet, Mette Hartlev, siger, at det er korrekt, når der blev udleveret retteark sammen med eksamensopgaverne.

» Som jeg er blevet informeret fra vores eksamensmedarbejdere og eksamenstilsynet, er der nogle af de studerende, der fejlagtigt har fået et retteark sammen med deres eksamensæt. Rettearket blev dog inddraget, inden eksamen gik i gang«, siger Mette Hartlev.

Under en eksamen på jurastudiet får de studerende udleveret eksamensopgaverne med bagsiden opad. Først når eksamen officielt er i gang, må de vende papirerne om og begynde at læse.

Ingen ny eksamen
Ifølge Mette Hartlev kan det kun være studerende, der har snydt og kigget på opgaverne inden eksamens officielle start, som har kunnet nå at se rettearket igennem.

»Det blev opdaget inden eksamen gik i gang, at der var sket en fejl. Derfor mener vi, at eksamen formelt er blevet afholdt, som den skulle. Ud fra de foreliggende oplysninger, er der ikke noget, der taler for, at den skal gå om. Det ville også være til stort besvær for de mange studerende, der allerede har svedt sig igennem én gang«, siger hun.

Mette Hartlev beklager, at hun først blev informeret om episoden sent fredag og derfor først senere kan fortælle sine studerende, hvad der kommer til at ske.

I en officiel erklæring på jurastudiets hjemmeside står der, at »Fakultetet beklager stærkt fejlen og den forvirring, som er opstået«.

Her vurderes det også, at der ikke er grundlag for en omeksamen.

Har prøvet forskelsbehandling før
Det er ikke første gang, at de studerende på Jura langer ud efter studieledelsen på grund af forskelsbehandling til eksamen.

Sidste semester blev der lavet en underskiftindsamling i protest mod, at nogle studerende havde adgang til computer med it-support og Karnovs lovsamling i en elektronisk, opdateret udgave, mens andre ikke havde de samme forhold.

Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Internationalt
13. feb. KL. 19.20
dødsfald. De to danske piger blev fundet indebrændt i denne bil 12. august sidste år i nærheden af Berlin. - Foto: PAUL ZINKEN/AP

Familiefar anklaget for drab på to døtre

Ifølge politiet slog han sine døtre ihjel i en bilbrand i en tysk skov. I næste uge kommer manden for retten.

Budget. Obamas budget får hårde ord med på vejen af republikanerne. - Foto: Charles Dharapak/AP

Obamas skatter rammer USA's rige

Republikanerne raser over skattestigninger for de mest velstillede amerikanere.

Berlinale 2012
13. feb. KL. 17.47
Gidsel. Pilou Asbæk, der er blevet hvermandseje takket være sin rolle som spindoktor i 'Borgen, bliver kidnappet i et nyt filmdrama. - Foto: Jan Unger (arkiv)

Råt dansk kidnapningsdrama satser på Cannes

Pilou Asbæk genoptager samarbejdet med Tobias Lindholm i 'A Hijacking'.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Americana. Blandingen af forfinet støj og traditionel rock holder formen. - Foto: PR-foto
13. feb. KL. 19.02

Suverænt rockband kan også uden stjerneguitarist

ibyen anbefaler

restaurant & cafe