Annonce
Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden

Uddannelse 23. maj. 2008 KL. 07.50

Efterskoler sætter elevrekord

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

26.500 unge begynder efter sommerferien på efterskole, og det er 10.000 flere end i 1990. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Det er primært ønsket om at tage 10. klasse på en anden måde, der trækker, og det giver vind i sejlene for efterskolerne.

»Vi kniber indimellem os selv i armen over, at det bliver ved at med at stige år efter år, men der er intet, som tyder på, at elevtallet vil stagnere«, siger sekretariatsleder i Efterskoleforeningen, Sophus Nielsen.

Prisen presser bredden
Ifølge foreningen åbner to nye efterskoler til august, så der vil være 261 skoler i Danmark. Dertil kommer, at 63 af de eksisterende skoler udvider for samlet set mere end en halv milliard kroner.

Ifølge Efterskoleforeningen er det skoler med en klar profil, der tiltrækker flest unge, og navnlig de skoler, der har et musisk eller andet kreativt tilbud, er efterspurgte. 40 steder kan allerede nu melde alt optaget i skoleåret 2009/2010.

»Der er sket en meget kraftig stigning i brugerbetalingen siden 2001. Alligevel vægter forældrene et efterskoleophold højt for deres børn. Nogle af de musiske og kreative skoler er dog blevet så dyre, at det kniber med at have den samme sociale bredde som for få år siden«, siger Sophus Nielsen.

DI savner samfundsgevinst
I Dansk Industri er man bekymret over, at efterskolerne fortsat går frem. Ifølge organisationen er det en dyr skolemodel for samfundet, og dertil kommer, at mange unge, der snildt kunne have begyndt på en ungdomsuddannelse, i stedet vælger at tage en 10. klasse på efterskole.

»Jeg savner en samfundsmæssig refleksion over, om det er sådan, man vil prioritere. Dels er det dyrt, og dels koster det et års forsinkelse i en tid, hvor vi har mangel på arbejdskraft«, siger forskningspolitisk chef Charlotte Rønhof, der dog understreger, at et ophold på efterskole kan være guld for nogle.

Navnlig de svageste, men da de stærke fylder så meget på skolerne, er der ikke megen hjælp at hente for dem, der kunne have brug for et løft. De drukner i mængden.

»Elevmassen er domineret af stærke unge, der lige så godt kunne være gået direkte på en ungdomsuddannelse. På langt sigt kommer det til at koste, at man ikke hjælper de elever, der har særligt behov«, siger hun.

Fællesskabet i centrum
Lektor på Roskilde Universitetscenter Ulla Ambrosius Madsen har forsket i dansk efterskolekultur, og hun mener, at skolerne har så stor søgning, fordi de giver de unge en pause fra sig selv.

»Efterskolen er en skoleform, der sætter fællesskabet i centrum frem for det individuelle. Og på den måde får de unge et år, hvor de priori- terer tid og ro og slipper lidt for sig selv. Det kan være meget anstrengende og en stor belastning kun at have sig selv at referere til, og det får de et pusterum for på skolen«, siger hun.

»Det kan godt være, at Dansk Industri har travlt, men det har eleverne ikke, og i virkeligheden er det et udtryk for en vældig ansvarlighed, at de unge reflekterer over, i hvilket tempo de kan udvikle sig«.

nyheder@pol.dk

Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Internationalt
11. feb. KL. 12.01

Dansker dræbt i lavine-ulykke

Dansk mand er dræbt i Italien i går. De pårørende er blevet underrettet

Medier
11. feb. KL. 12.43
Glæde. Lærke Posselt fejrede sine priser på journalisthøjskolen i aftes. Hun var - selv sagt - i aldeles godt humør. - Foto: Jonathan Grevsen

Ung Politiken-fotograf tager to internationale priser på én dag

Lærke Posselt vinder to store priser for portræt af dansk-iransk skuespiller.

Danmark
11. feb. KL. 08.46
Minde. Mange har lagt blomster på det sted, hvor Judy Meiniche Simonsen døde. - Foto: Ernst van Norde/Polfoto

Drabssigtet var for farlig til bosted

MIstænkt for pædagogdrab boede på en åben institution, selv om han var erklæret for farlig til stedet.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Idyl. Det kan nemt koste 700 kroner at få en let frokost på Glyptoteket, men til gengæld er det en af de mest stemningsfulde cafeer i byen. - Foto: Martin Bubandt
11. feb. KL. 09.00

Smagfuld museumscafé serverer dyr idyl

ibyen anbefaler

restaurant & cafe