26.500 unge begynder efter sommerferien på efterskole, og det er 10.000 flere end i 1990. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Det er primært ønsket om at tage 10. klasse på en anden måde, der trækker, og det giver vind i sejlene for efterskolerne.

»Vi kniber indimellem os selv i armen over, at det bliver ved at med at stige år efter år, men der er intet, som tyder på, at elevtallet vil stagnere«, siger sekretariatsleder i Efterskoleforeningen, Sophus Nielsen.

Prisen presser bredden
Ifølge foreningen åbner to nye efterskoler til august, så der vil være 261 skoler i Danmark. Dertil kommer, at 63 af de eksisterende skoler udvider for samlet set mere end en halv milliard kroner.

Ifølge Efterskoleforeningen er det skoler med en klar profil, der tiltrækker flest unge, og navnlig de skoler, der har et musisk eller andet kreativt tilbud, er efterspurgte. 40 steder kan allerede nu melde alt optaget i skoleåret 2009/2010.

»Der er sket en meget kraftig stigning i brugerbetalingen siden 2001. Alligevel vægter forældrene et efterskoleophold højt for deres børn. Nogle af de musiske og kreative skoler er dog blevet så dyre, at det kniber med at have den samme sociale bredde som for få år siden«, siger Sophus Nielsen.

DI savner samfundsgevinst
I Dansk Industri er man bekymret over, at efterskolerne fortsat går frem. Ifølge organisationen er det en dyr skolemodel for samfundet, og dertil kommer, at mange unge, der snildt kunne have begyndt på en ungdomsuddannelse, i stedet vælger at tage en 10. klasse på efterskole.

»Jeg savner en samfundsmæssig refleksion over, om det er sådan, man vil prioritere. Dels er det dyrt, og dels koster det et års forsinkelse i en tid, hvor vi har mangel på arbejdskraft«, siger forskningspolitisk chef Charlotte Rønhof, der dog understreger, at et ophold på efterskole kan være guld for nogle.

Navnlig de svageste, men da de stærke fylder så meget på skolerne, er der ikke megen hjælp at hente for dem, der kunne have brug for et løft. De drukner i mængden.

»Elevmassen er domineret af stærke unge, der lige så godt kunne være gået direkte på en ungdomsuddannelse. På langt sigt kommer det til at koste, at man ikke hjælper de elever, der har særligt behov«, siger hun.

Fællesskabet i centrum
Lektor på Roskilde Universitetscenter Ulla Ambrosius Madsen har forsket i dansk efterskolekultur, og hun mener, at skolerne har så stor søgning, fordi de giver de unge en pause fra sig selv.

»Efterskolen er en skoleform, der sætter fællesskabet i centrum frem for det individuelle. Og på den måde får de unge et år, hvor de priori- terer tid og ro og slipper lidt for sig selv. Det kan være meget anstrengende og en stor belastning kun at have sig selv at referere til, og det får de et pusterum for på skolen«, siger hun.

»Det kan godt være, at Dansk Industri har travlt, men det har eleverne ikke, og i virkeligheden er det et udtryk for en vældig ansvarlighed, at de unge reflekterer over, i hvilket tempo de kan udvikle sig«.