Folkeskolen investerer i disse år millioner i computere til eleverne. Men når det gælder om at bruge det dyre udstyr på den bedste måde i undervisningen, er udviklingen langt bagefter.

Problemet er lærernes manglende uddannelse i at anvende computerne, fastslår to forskere fra Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU).

»Vi hører lærerne over det ganske land sige: »Det har vi ikke været på kursus i«, når de skal bruge it. Sådan hører vi sjovt nok aldrig eleverne sige«, siger Karin Tweddell Levinsen, DPU.

De nye lærere er ikke meget bedre
Dertil kommer, at de nye lærere, der uddannes fra seminarierne, stort set ikke er bedre rustet til at bruge moderne it-metoder i skolen end de ældre generationer af undervisere.

Undervisningsministeriet oplyser, at kun 168 lærere i år har meldt sig til en række nyudviklede kurser i at integrere it i de enkelte fag. Det er alt for få, lyder det fra både undervisningsminister Bertel Haarder (V) og Kommunernes Landsforening.

»Men jeg vil helst ikke hænge nogen ud og vil hellere rose dem, der gør det«, siger Bertel Haarder.

Lærernes mest brugte argument for, at de ikke inddrager it i undervisningen, er ellers netop mangel på efteruddannelse.

Eleverne i Gentofte tager kæmpe spring
Forskerne fra DPU har fulgt et udviklingsprojekt for it i Gentoftes skoler. Her er der gjort en ekstra indsats i forsøget på at udnytte computerne til helt nye undervisningsformer, der giver et langt større fagligt udbytte for eleverne.

»Vi har set mange eksempler på, at eleverne har taget kæmpe spring og blevet meget dygtigere, i en grad så lærerne blev helt benovede over det«, siger Birgitte Holm Sørensen, DPU, som forsker i it og læring.

Jorden rundt på computer
I en tværfaglig time i engelsk og matematik skulle elever i 6. klasse for eksempel rejse Jorden rundt og besøge forskellige engelsktalende lande ved hjælp af computeren.

En gruppe finder på internettet Cape Town i Sydafrika ved hjælp af koordinater i Google Earth. De søger på nettet efter hoteller og priser på online booking og bruger elektroniske regneark til at sammenligne deres forbrug med rejsebudgettet.

En anden dreng er virtuelt i Singapore og vil vide, hvad det koster at spise på en god og dyr restaurant i byen. Han finder prisen på rejseportalen LonelyPlanet.com, men i Singapore-dollar, hvorefter han går ind på danskebank.dk, omregner kursen til engelske pund og gør regnskabet færdigt.

Alle elever arbejder så dybt koncentreret, at de ikke opdager, at der er pause, så læreren må afbryde dem for at sende dem ud i frisk luft.

Mange skoler bruger computere som skrivemaskiner
Men på alt for mange skoler rundt om i landet står computerne det meste af tiden i et aflåst skab eller computerrum, eller de bliver mest brugt som skrivemaskiner og til at søge lidt på nettet.

Børn lærer i fritiden at skifte rundt mellem mange programmer og kombinere alt det, computeren er god til: lyde, billeder, søgning, direkte kommunikation, spil.

Det bliver de ikke nødvendigvis klogere af, men forstår læreren at bruge en lignende tilgang i undervisningen, åbner det en bred vifte af muligheder for at tilpasse undervisningen til hver enkelt elev, bruge mange forskellige læringsstile og gøre eleverne langt mere aktive i timerne.

»Børnene lærer langt bedre, når de selv er i gang og deltager aktivt, i stedet for bare at sidde og lytte til læreren«, siger Birgitte Holm Sørensen.

»It skal tænkes ind i hvert enkelt fag, og det skal ikke være it for dets egen skyld. Men fordi it både kan skabe bedre læring og bedre faglige resultater«, mener DPU-forskeren.