Kilde: Psykiatrifonden m.fl.To elever fra specialklassen på Skibet Skole i Vejle havde glædet sig til at starte på en særlig it-uddannelse for unge med asperger-syndrom efter sommerferien.

Men begge har fået afslag fra deres kommune på at få bevilget de penge, den særlige uddannelse koster.

»Så nu sidder Christoffer derhjemme og spiller computer og laver ingenting. Og er ved at få kuller«, siger hans mor Eva Rask.

Fik afslag på it
Begrundelsen fra kommunen er, at der ikke er nogen bevillingsramme, som sagsbehandleren kan tage pengene fra, fortæller en frustreret Kirsten Thøgersen, som er leder af specialcentret på skolen.

I Fredericia har Eva Minamishimas søn Mikael på 16 sammen med en anden elev fra hans klasse fået blankt afslag på it-uddannelsen. Kommunen vil hellere sende Mikael på Teknisk Skole, hvor han skal gå på hold med 20-25 andre elever. Her lød begrundelsen, at det var en ?privat uddannelse?.

»Det er så ærgerligt. Han er interesseret i it; vi har været til informationsmøder og personlig samtale. Det er det eneste, den dreng har lyst til og har interesse for«, siger hans mor.

Gode erfaringer med AspIT
Asperger-elever lider af en forstyrrelse, der på nogle punkter ligner autisme. Men de er normalt eller højt begavede og kan, hvis de får trygge rammer og små klassestørrelser, ofte gennemføre en uddannelse og blive meget dygtige inden for et snævert område, for eksempel it.

Handelsskolen i Vejle har gode erfaringer med den særlige asperger-it uddannelse, AspIT, som nu kører på tredje år, og hvor de første elever allerede er på vej i job. Men efter at uddannelsen er begyndt at opkræve betaling fra elevernes hjemkommuner, er kassen blevet smækket i for elever, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse.

»Efter at vi er blevet betalingsuddannelse, har alle elever under 18 år fået afslag fra deres kommuner«, fortæller AspIT?s pædagogiske konsulent, Linda Bjerg.

Flere års tomrum
Folketinget vedtog i 2007 en lov, der netop skulle sikre unge med særlige behov ret til en treårig ungdomsuddannelse. Loven er rettet mod evnesvage og unge med andre behov eller handikap.

Men loven virker tilsyneladende ikke for asperger-eleverne. De får afslag med forskellige begrundelser, og mange af dem havner i flere års tomrum, fordi der ikke er relevante tilbud til dem, siger Winnie Skjødt, som er uddannelsesansvarlig i Landsforeningen for Autisme.

»Skal de så bare gå derhjemme og kigge ud ad vinduet? De risikerer at miste de sociale kompetencer, de trods alt har lært i skolen, og dertil kommer tab af selvværd og depressioner. Så kan de blive indlagt på ungdomspsykiatrisk afdeling og koste en masse penge dér«.

Kommuner er klemt
Kommunerne er mere villige til at betale for elever over 18, som kan få uddannelsen i form af revalidering. Men for en ung asperger, som er færdig med 9. eller 10. klasse på en specialskole, er det yderst skadeligt at blive bedt om at vente flere år på at komme i gang.

»Der er en høj grad af uvidenhed i kommunerne om de ressourcer, der ligger hos aspergerne«, siger direktør for Vejle Handelsskole Morten Weiss-Pedersen. Han sidder selv i byrådet i Middelfart Kommune og ved, at kommunerne giver afslag, fordi de føler sig klemt på økonomien.

»Presset på økonomien gør kommunerne utroligt fedtede, så de hele tiden leder efter det billigste tilbud. Det er i sig selv kritisabelt, at netop den mest sårbare gruppe ikke må få en uddannelse, der er kompetencegivende. Især når alternativet er 50 eller 60 år på førtidspension«, siger han.

Både penge og lovhjemmel
Undervisningsminister Bertel Haarder (V) er stærkt fortørnet over at høre om de mange kommunale afslag.

»Hvis kommunerne hævder, at der ikke er hjemmel i loven, så er det simpelthen forkert. Ikke blot er der lovhjemmel, der er også penge til det. Vi har netop lagt 150 millioner oven i beløbene til den særlige ungdomsuddannelse«, siger han. Bertel Haarder understreger, at AspIT-uddannelsen klokkeklart opfylder kravene til den særlige ungdomsuddannelse.

»Det er slet ikke til diskussion«, siger han. »Der er ikke nogen pligt for kommunen til at benytte lige præcis denne uddannelse, men de skal have en saglig begrundelse for at sige nej«.