Københavns Universitets Humanistiske Fakultet skruer bissen på over for de kommende studerende på den toårige kandidatoverbygning.

Hvis du ikke er færdig inden tre år, risikerer du at blive smidt ud, lyder det. På samme måde skal det treårige bachelorforløb gøres færdigt inden for fem år.

»Det er det glade vanvid at svinge pisken over de studerende på den måde«, siger stud.mag. Martin Leider Olsen fra studenterorganisationen Frit Forum:

»Det kommer til at skabe en social massegrav«.

Mange ville være smidt ud
Fakultetets prodekan for uddannelse, Hanne Løngreen, står fast:

»Vi er nødt til at markere, at en humanistisk universitetsuddannelse ikke er en livslang uddannelse, men en uddannelse til arbejdsmarkedet«.

Det Humanistiske Fakultet på Amager har omkring 12.000 studerende. Tal for 2007 viser, at hver tiende gennemførte den toårige kandidatoverbygning til tiden.

Efter tre år var over halvdelen stadig ikke færdige og ville med de nye regler have stået til at blive smidt ud.

Når studierne trækker ud, skyldes det ifølge de studerende relevante studiejob, praktikophold og studier i udlandet; aktiviteter, som gør humanisterne mere attraktive og ruster dem til arbejdsmarkedet.

Kulturændring
Samtidig presser stramme SU-regler og stigende priser de studerende til at tage mere erhvervsarbejde, lyder det.

»Når det sammenholdes med, at vilkårene for at gå til syge- og reeksamen er elendige, så bliver man hurtigt forsinket«, siger Martin Leider Olsen fra Frit Forum.

De studerendes protest kommer ikke bag på prodekan Hanne Løngreen. Hun medgiver, at humaniora traditionelt har haft et skær af evighedsstudenter og specialesump over sig.

»Så det er en kulturændring, vi er i gang med på humaniora«, siger hun:

»I dag stilles der politiske krav om, at studerende – og altså også humanister – skal hurtigt ud i den anden ende«.

Økonomisk bonus til de hurtige
I 2006 besluttede regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne som en opfølgning på velfærdsaftalen at udstyre taxametersystemet med en bonusordning – hvis de studerende bliver færdige inden for en bestemt tidsgrænse, udløser det en ekstra pose penge til universitetet.

Derfor kæmper alle landets universiteter i disse år med at øge gennemførelseshastigheden på studierne. Blandt andet ved at indføre flere tvungne afleveringer og bedre vejledning.

Tidsgrænserne på Københavns Humanistiske Fakultet står da heller ikke alene, understreger prodekanen.

De skal ses i sammenhæng med en ny studieordning, der i højere grad end tidligere understøtter og synliggør vejen gennem studiet for de studerende. Der holdes også bedre øje med, om de studerende er aktive.

Endelig kræver man altså, at den treårige bachelor skal gøres færdig inden fem år og den toårige kandidatoverbygning på tre år.

»Det synes jeg egentlig er meget large«, siger prodekan Hanne Løngreen og henviser til, at studietid og afleveringer jo heller ikke er til forhandling i folkeskolen eller gymnasiet.

Hvis en studerende falder for deadlinen, kommer han eller hun til en samtale, hvor man ser, om der kan laves en realistisk plan for at gøre studiet færdigt. Ellers er det farvel og tak.

»Selv om vi nu sætter den deadline på, så er vi jo på ingen måde interesseret i at smide folk ud«, siger Hanne Løngreen.

Humanister skal levere til tiden
Hvilken dokumentation har I for, at en deadline får de studerende hurtigere igennem?

»Jamen, det handler ikke bare om at få de studerende hurtigt igennem«, siger Hanne Løngreen: »Det handler mindst lige så meget om, at der på alle niveauer på arbejdsmarkedet stilles krav om, at man skal kunne levere resultater til tiden – og det gælder også humanister«.

Men er det ikke netop på kandidatdelen, man som studerende skal have tid til at fordybe sig?

»Ideen om tid til fordybelse hører industrialderen til. Vi bliver nødt til at bringe humaniora ind i det 21. århundrede og videnssamfundet«, siger Hanne Løngren: »Målet er at skabe humanister, der kan levere en vare af høj kvalitet inden for en given deadline«.

Den udtalelse får Martin Leider Olsen fra Frit Forum op i det røde felt.

»Hvis prodekanen tror, at overholdelse af deadlines er udtryk for universitær faglighed i globaliseringens tidsalder, så ser det sort ud for Danmarks fremtid som videnssamfund«, siger han:

»Som studerende må vi insistere på en reel forskningsbaseret faglighed med tid til fordybelse, der kan ruste den studerende til fremtidens arbejdsmarked«.

Studiejob er godt
Til gengæld kan parterne godt blive enige om, at et relevant studiejob kan være en god ide.

»Vi vil da gerne have, at de studerende arbejder, men ikke mere end 12 timer«, siger Hanne Løngreen: »Studiet på universitetet er og bliver et fuldtidsjob på 37 timer om ugen«.

Danske Studerendes Fællesråd er generelt imod at jage de studerende gennem uddannelsen, siger paraplyorganisationens formand, Bjarke Refslund:

»Og en trussel om udsmidning er meget radikalt og næppe det, politikerne havde forestillet sig, da de indførte færdiggørelsesbonussen«.

Formanden for Rektorkollegiet, Jens Oddershede, vil ikke blande sig i om tidsgrænsen på Det Humanistiske Fakultet er en god idé.

»Men det er klart, at når Folketinget laver et økonomisk incitament til, at de studerende skal blive hurtigere færdig, kan vi ikke bare sidde med hænderne i skødet«, siger Jens Oddershede, som tillige er rektor på Syddansk Universitet.

SKRIV:Skal der sættes en fast tidsgrænse for et studium?