Mens andelen af etnisk danske unge mellem 16 og 19 år i uddannelse var uændret fra 2007 til 2008, steg antallet af indvandrere i uddannelse markant.

For mændenes vedkommende steg andelen fra 64 til 68 procent, for kvindernes vedkommende steg den fra 66 til 72 procent. Det viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik.

»Stigningen er faktisk stejlere for indvandrerkvinder end for de etnisk danske kvinder. Det ligner, at de unge indvandrere begynder at nærme sig de etnisk danske unges uddannelsesmønster«, siger Camilla Hvidtfeldt, sociolog fra Rockwoolfondens forskningsenhed.

God måde at komme frem på
Camilla Hvidtfeldt udgav sammen med et par kolleger forskningsrapporten ’Indvandrerne og det danske uddannelsessystem’ i efteråret. Og de nye tal fra Danmarks Statistik stemmer fint overens med deres forskning.

»Der er mange indvandrere, der har indset, at uddannelse er en god måde at komme frem i det danske samfund på. Det kunne være en forklaring«, siger hun.

Indvandrerdrenge i balladeposition
Antropolog Laura Gilliam fra Danmarks Pædagogiske Universitet har forsket i identitet og muslimske fællesskaber blandt etniske minoritetsbørn i den danske folkeskole.

Når indvandrerpigerne er langt foran drengene uddannelsesmæssigt, kan det skyldes, at mange etniske minoritetsdrenge ender i, hvad hun kalder en »balladeposition«, som gør, at de ikke får det optimale udbytte af undervisningen i folkeskolen og derfor ikke er rustede til at læse videre.

»Ser man på forskellige grupper på tværs af samfund og lande, er det ofte de marginaliserede drenge, der ender i balladepositionen som den seje dreng, hvor de ikke kan være den gode elev samtidig«, siger Laura Gilliam og understreger, at hverken kønsroller eller kultur er forklaringen, som mange hævder.

»Hvis man kigger bare en generation tilbage, var det det, arbejderklassens drenge gjorde i Danmark«, siger hun

»Hvis man kigger på de lande, forældrene kommer fra, er det jo ikke sådan, at drengene er i opposition til skolen eller særlige ballademagere. Der klarer drengene sig efter sigende lige så godt som pigerne«, siger Laura Gilliam.

Lærere tackler drenge og piger forskelligt
Hendes forskning viser, at der er markant forskel på, hvordan lærere håndterer piger og drenge. Ofte har de mere ondt af pigerne, fordi de har en forestilling om, at de bliver undertrykt derhjemme. Og det er måske en del af forklaringen på, at det langt oftest er drengene, der ender med at definere deres identitet i modsætning til den flittige skoleelev.

»Lærerne har en helt anden sympati for pigerne, og det skaber en relation, der i langt højere grad motiverer til at kæmpe for at klare sig i skolearbejdet«, siger Laura Gilliam – og opfordrer skolerne til i højere grad at inddrage det multikulturelle i undervisningen. Gør man ikke det, risikerer man at signalere, at det kun er det danske, der dur, mener hun.

»Man bør vise børnene, at deres tosprogethed er en kompetence i stedet for at behandle den som et problem og deres ’perkerdansk’ som et tegn på manglende begavelse«, siger Laura Gilliam.

Forældrenes uddannelse spiller stor rolle
På Avedøre Gymnasium er omkring 40 procent af eleverne tosprogede. Rektor Christian Jakobsen genkender, at piger langt hurtigere tilpasser sig, hvad han kalder »skolekoden«. Men det gælder også etnisk danske elever, mener han.

»Min oplevelse er, at det ikke giver mening at sige, at indvandregrupperne udgør en særlig problemstilling«, siger Kristian Jacobsen. Han oplever i langt højere grad, at forældrenes uddannelsesbaggrund har betydning for de unges uddannelsesvalg. Etnisk dansker eller ej.