Bo Blichfeldt Henriksen har ikke slidt sine bukser blanke på auditoriesæderne på Københavns Universitets Humanistiske Fakultet.

Han har regnet lidt på, hvor meget undervisning han har modtaget, når han til sommer formentlig kan kalde sig cand.mag. i historie.

»Det ser værre ud, end jeg havde frygtet«, siger han, da vi møder ham i det grå og næsten mennesketomme betonbyggeri på Amager.

I løbet af de næsten fem års studier har han modtaget 618 timers undervisning. Omregnet svarer det til omkring fire måneders undervisning på fuld tid.

»Så det er ikke en overdrivelse, når nogen siger, at vi har mellem tre og syv timers undervisning om ugen«, siger han.

Organisationer ønsker flere penge
Bo Blichfeldt Henriksen bekræfter dermed de bekymringer, som DJØF, Dansk Magisterforbund, Dansk Industri og fem andre organisationer netop har fremført i et fælles brev til videnskabsministeren og universitetsordførerne i Folketinget.

Der er brug for flere penge til de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser på universiteterne i form af højere taxametertilskud, mener de.

Andre uddannelser får meget mere
De to uddannelsesområder får cirka 40.000 kr. om året per studerende, der består deres eksamener, mens de tekniske, natur- og sundhedsvidenskabelige uddannelser får op mod 100.000 kr.

En del af forskellen i taxametertilskuddene skyldes udgifter til laboratorier og udstyr. Men det korte af det lange er, at de humanistiske og samfundsvidenskabelige fakulteter uddanner 70 pct. af kandidaterne på universitetet, men har kun 30 pct. af de videnskabelige undervisere at gøre godt med.

»Forskellen er skræmmende«
Bo Blichfeldt Henriksen nåede at læse trekvart år på ingeniørstudiet, før han i 2004 sadlede om til historie og statskundskab som tilvalg.

»Forskellen var skræmmende«.

På ingeniørstudiet havde han 5-7 timers undervisning hver dag. Det betød, at der var et godt studiemiljø, fordi de studerende tilbragte mange timer sammen.

De to første semestre på universitetet bød på 11 timers undervisning om ugen.

»Det var der, det gik hårdest for sig«, siger han: »På andet år gik det for alvor ned ad bakke«. Nærmere bestemt til syv timer om ugen på tredje semester og tre timer på fjerde.

»Sidste semester havde jeg også tre timer om ugen, og nu, hvor jeg det næste halve år skal skrive speciale, har jeg ingen timer. Der har jeg måske 6-8 vejledningsgange«.

Mønsterbryder fra Køge
Bo Blichfeldt Henriksen er student fra det tekniske gymnasium i Køge. Mønsterbryder er han også, da ingen af hans forældre har en akademisk baggrund. Ved siden af studierne passer han et studiejob 10-15 timer om ugen. Og han er en af de få, der ventes at gennemføre studiet på normeret tid.

Han kan godt nikke genkendende til de otte organisationers bekymring over, at der er forholdsvis få fastansatte undervisere med forskningsforpligtelse.

»Man skal ikke forvente at være omgivet af professorer«, siger Bo Blichfeldt Henriksen.

Frafald og faglige begrænsninger
Undervisningen er foregået som forelæsninger i auditoriet med 100-120 studerende, men især som klasseundervisning med 15-30 studerende. Og generelt har han været tilfreds med undervisningen.

»Men der kunne godt være mere«.

Hans erfaring er, at den begrænsede undervisning har to konsekvenser. Blandt andet et større frafald.

»Det første år, hvor vi trods alt var her 11 timer om ugen, oplevede jeg et meget større fællesskab«, siger han: »Når man kun sidder sammen tre timer om ugen, så lærer man ikke hinanden at kende, og der er ingen faglig udveksling. Og der er ingen tvivl om, at det sociale studiemiljø holder sammen på folk og mindsker frafaldet«.

Det har en faglig konsekvens
Der er også en faglig konsekvens, mener han. For når man kun skal forberede sig til tre timer om ugen, så kommer man nemt til at fokusere på sit eget område og den næste opgave eller eksamen.

»Det begrænser helt klart ens faglige basis«, siger han: »Hvis du i stedet skulle forberede dig til måske 10 timer og skulle læse om alle mulige begreber og perioder, ville du få et bredere fundament«.

Og med så få timers undervisning er der også risiko for, at man læser 300 sider på egen hånd, men aldrig får bekræftet, om man har fanget hovedpointen.

»Det har jeg set mange gå døde på«, siger Bo Blichfeldt Henriksen.

Har ikke overvejet at droppe ud
Har du selv overvejet at droppe ud undervejs?

»Nej. Og jeg er helt sikker på, at de, der klarer sig igennem, inklusive mig selv, er dem, der virkelig brænder for deres fag. Det tror jeg er en nødvendig forudsætning«, siger han.

Formanden for universiteternes Rektorkollegium, Jens Oddershede, mener også, at tre timers undervisning er i underkanten.

»Men det er klart, at når taxametertilskuddet er så lavt, så er det svært at tilbyde ret meget undervisning«, siger han.