Knap hver tredje danske folkeskole tager særlige hensyn til religiøse mindretal.

Det gælder ikke kun skoler i de store byer med mange indvandrere; de religiøse særhensyn findes på skoler over hele landet, viser en rundspørge til landets folkeskoler, som Politiken har foretaget.

Men de mange særhensyn skader integrationen, mener Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, Marlene Harpsøe.

»I Danmark har vi et bestemt sæt af værdier, og folkeskolen er et godt sted at lære dem, så der skal ikke være særlige vilkår«, siger Marlene Harpsøe.

S: Skolen skal være et ikke-religiøst rum
Også Socialdemokratiets uddannelsesordfører, Christine Antorini, mener, at skolerne skal være varsomme med at tage for mange særhensyn af religiøse grunde.

»Folkeskolen skal som udgangspunkt være et ikkereligiøst rum«, siger Antorini.

For mange små mindretal
Ifølge integrationskonsulent Esma Birdi er der efterhånden så mange religiøse mindretal, at det ikke giver mening at tage særlige hensyn til alle.

»Hvis en skole har ti elever fra pinsebevægelsen og ti jøder og femten muslimske børn, skal der så tages særlige hensyn til dem alle? Gør man det, kommer man til at gruppere folk«, siger Esma Birdi, der selv har tyrkisk baggrund.

Skolelederne: Vi har styr på det
Formanden for landets skoleledere, Anders Balle, mener, at hensynene blot er tegn på, at skolerne tilpasser sig det multikulturelle samfund. Han medgiver, at de religiøse hensyn kan tage overhånd, men afviser, at de har gjort det.

»Det er en balance. Naturligvis kan man indføre så mange hensyn, at det bliver besværligt at drive skole, men de grundlæggende hensyn kan vi godt finde ud af at tage«, siger Anders Balle.

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) vil ikke blande sig i, hvad de enkelte skoler gør.