Annonce
Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden

Uddannelse 30. jul. 2009 KL. 03.00

Universiteter kræver flere pladser

500 flere studiepladser om året. Sådan lyder et forslag fra universiteterne, efter at de har afvist rekordmange ansøgere.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Hele 13.794 unge vil i dag modtage et brev om, at de ikke er kommet ind på deres drømmestudium.

Tallet er rekordhøjt og får nu flere rektorer og studiechefer til at advare om, at universiteterne mangler plads til de mange unge, der er blevet afvist.

»Alle ved, at det giver pengene rigtig mange gange igen at investere i unges uddannelse. Og derfor bør vi tage det meget alvorligt, når der bliver afvist så mange, som er både parate og villige til at søge ind på en uddannelse«, siger Aarhus Universitets rektor, Lauritz B. Holm-Nielsen.

Flere studiepladser vil koste 50 millioner
Alene på universiteterne afvises op mod 8.000 i år. Rektorforeningen vil derfor nu arbejde på højtryk for at få øget antallet af studiepladser på universiteterne med 500 om året. Men det kræver flere penge fra regeringen til nye bygninger, flere undervisere og mere forskningen.

LÆS ARTIKELUniversiteter slår alle rekorder

Alt i alt vil det koste 50 millioner om året, siger rektorforeningens formand, Jens Oddershede:

»Vi kan se, at ungdomsårgangene stiger, og derfor skal vi til at skrue op for optaget. Ellers holder vi for mange unge mennesker ude«.

Studiechef: Afvisningen er alt for massiv
Også studiechef på Københavns Universitet Jacob Lange advarer om, at afvisningen af studerende har været for massiv. Han ønsker, at politikerne tager hele universitetssystemet op til revurdering:

»Det kræver en større plan. Politikerne må finde ud af, om der skal bygges til på universiteterne, og om der skal sættes flere lærere til de mange nye studerende, der gerne vil ind«, siger Jakob Lange

Dansk Erhverv: Vi har ikke råd til at afvise de unge
Universiteterne får også støtte fra erhvervslivet.

Forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv Jan Linnemann siger, at arbejdsmarkedet vil efterspørge akademikere massivt de kommende år, og at det vil koste dyrt for dansk økonomi, hvis ikke der kommer flere studiepladser:

»På lang sigt er der ikke råd til at sige nej til så mange studievillige unge. Hvis antallet af afslag bliver lige så højt de kommende år, får vi et problem«.

Minister: Paradoksalt at der er 4.000 ledige pladser
Videnskabsminister Helge Sander (V) vil gerne hilse flere studiepladser velkommen.

Men i første omgang vil han sætte fokus på de rekordmange unge, som i dag får dårligt nyt med posten.

»Det er paradoksalt, at 7.500 ansøgere til universiteterne får afslag, samtidig med at der er 4.000 ledige studiepladser på 180 uddannelser. Dem kan de unge stadig søge, og derfor vil jeg gerne opfordre de unge mennesker til at være lidt mere mobile i deres valg«, siger Helge Sander.

De yngste ansøgere har en fordel
Samtidig har regeringen i år belønnet helt unge ansøgere. Hvis man søger ind inden for to år efter studentereksamen, kan man gange sit karaktergennemsnit med 1,08. Dermed kan man overhale ældre ansøgere med samme gennemsnit.

»Og det er helt uholdbart«, siger studiechef på Aarhus Universitet, Eva Teilmann: »Vi risikerer at miste en masse gode mennesker, som nu står i en klemme. Ordningen bør simpelthen laves om, hvis den forhindrer folk i at komme ind og læse på en videregående uddannelse«.

En af de ældre ansøgere, som bliver overhalet indenom af yngre ansøgere, er Martin Grøndahl på 24 år. Blandt andet derfor er han pessimistisk, før brevet i dag kommer ind ad døren.

»Jeg har søgt ind på to ingeniøruddannelser. Men med det store ansøgerpres er jeg ikke sikker på, at jeg kommer ind på hverken DTU eller Syddansk Universitet. Så må jeg vel tage et sabbatår mere«.

Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Økonomien i krise
12. feb. KL. 23.50
Uro. Flere bygninger blev stukket i brand under gadekampene i Athen. - Foto: KOSTAS TSIRONIS/AP

Grækerne stemmer ja til sparepakke

Det græske parlament har godkendt kontroversiel sparepakke.

Penge & Bolig
13. feb. KL. 03.00

Voldsom forskel på pris og kvalitet af eleftersyn

Det dyreste eleftersyn er mere end tre gange så dyrt som det billigste.

Danmark
12. feb. KL. 22.50

800.000 danskere er på overførselsindkomst

Der blev gjort for lidt under opsvinget i 2004 til 2008 for at hjælpe folk i gang, vurderer fagfolk.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Københavnersmart. Kælen lyssætning. Marineblå modestrik. Delvis frisering. Sådan ser en falstring ikke ud. Og man bliver ikke udkantsdansker med et trylleslag, blot man sætter sig i et uddateret lædertabermøbel, påpeger Djævlens Advokat over for komikeren Mick Øgendahl, der pynter sig med lånte provinsfjer. - Foto: PR-foto
12. feb. KL. 18.00

Mick Øgendahl: Jeg er begyndt at drikke dåsebajere uden at flække et søm i toppen

ibyen anbefaler

restaurant & cafe