Klassekvotienten i gymnasierne har fået endnu et nøk opad. I forvejen har den været stigende i flere år.

Eksplosionen i elevtallet i klasserne sker, fordi flere unge går i gymnasiet. Og for to år siden år overgik gymnasierne til selveje. Det betyder, at de enkelte skoler frit kan bestemme klassestørrelserne.

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) er glade for, at mange unge vil have en ungdomsuddannelse, men de er bekymret over de forhold, som mange gymnasier må byde eleverne.

Stigning på 23 procent
En undersøgelse, som DGS har lavet, afslører, at rigtig mange elever kommer til at sidde i vindueskarmene i dette skoleår. Og at lærerens opmærksomhed vil kunne tælles i sekunder per lektion.

Der bliver oprettet 638 klasser rundt om i landet, hvor der sidder mere end 28 elever i hver. Det er en stigning på 23,4 procent i forhold til sidste år.

»Det er langt ude over, hvad man kan kalde optimal undervisning. Det er hæmmende for indlæringen. Det er i den grad svært at tage noter, når man sidder i en vindueskarm. Og det er svært at følge med, når du sidder med hovedpine på grund af iltmangel«, siger Bjarke Dahl Mogensen, formand for DGS, og henviser til at langt de fleste lokaler kun er bygget til 24 elever.

Undergraver egen målsætning
Han mener, at rigtig mange elever - blandt andet fra ikke-boglige hjem - bliver tabt på gulvet på grund af de mange elever i klassen.

»Med under et minuts opmærksomhed til hver elev mister gymnasierne de elever, der har brug for støtte og vejledning. Det er absurd. Og på den måde undergraver regeringen deres målsætning om at flere skal have en uddannelse. Det hænger jo slet ikke sammen med de penge, der er afsat«, siger Bjarke Dahl Mogensen.

En nød til finansloven
Også formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening, Peter Kuhlman, beklager de pædagogiske konsekvenser af den høje klassekvotient:

»Det er mange års besparelser på ungdomsuddannelserne. Den eneste måde at spare på er ved at sætte flere elever i klassen, for det er der ingen regler for. Mens det er et krav om, at gymnasieeleverne skal have 2.470 undervisningstimer«, siger Peter Kuhlman, der til dagligt er rektor ved Frederiksborg Gymnasium i Hillerød.

Han tilføjer:

»Det ville være rigtig rart med 24 elever i klassen. Lærerne ville kunne nå bedre rundt blandt eleverne og støtte dem, der har startvanskeligheder i 1. G. Det ville helt sikkert mindske frafaldet. Den nød kan vi ikke selv knække. Den skal knækkes på finansloven«, siger rektorformanden.

SF vil have loft
Også SF mener, at der er behov en hurtig politisk handling. Derfor kalder de nu undervisningsminister Bertel Haarder (V) i samråd om de store gymnasieklasser.

»Han må tage ansvar for - at klassekvotienterne stiger år efter år. Selv om det helt oplagt får fagligheden til at falde, så sker der ingen ting. Vi har flere gange forslået et loft, men det afviser undervisningsministeren gang på gang, så nu vil vi gerne høre hans løsning på problemet«, siger uddannelsesordfører Nanna Westerby fra SF til politiken.dk.

Hun tilføjer:

»Det her nærmer sig en farce«.