Krise? Ikke her. Efterskolerne nærmest vælter sig i succes. Og i elever.

28.500 unge begyndte efter sommerferien på en af landets 263 efterskoler. Det var 1.500 flere end året før og rekord i efterskolernes historie. Og det svarer til, at lidt under halvdelen af en ungdomsårgang tager enten 8., 9. eller 10. klasse på efterskole.

LÆS Efterskoler sætter elevrekord

Derfor er det ikke så mærkeligt, at efterskolernes formand, Troels Borring, har svært ved at få armene ned.

»Efterskolen kan sætte retning på, hvad der skal ske efter grundskolen, give de unge lidt tryk og lidt modtryk. Og den kan give eleverne et nyt pust, noget nyt mod på at fortsætte med uddannelse, hvis de er kørt lidt træt i skolen efter ni eller ti år«, siger han.

Skolerne er fyldt med børn fra stærke familier
Han er selv tidligere forstander gennem 13 år for Sønder Nærå Efterskole uden for Odense. Og far til fire børn, som alle har gået på efterskole. Han har oplevet den markante udvikling, der er sket, fra dengang i 1970’erne, da en stor del af eleverne var ’problembørn’, der blev sendt på efterskole som en slags sidste udvej.

»Jeg husker selv fra min 9. klasse i Sønderjylland, da en kammerat skulle på efterskole, at man tænkte: Hvad var nu det for noget?«.

I dag er efterskolerne fyldt til randen med børn fra stærke familier, som vælger efterskolen for oplevelsens og fællesskabets skyld. Tidsånden tilsiger, at flere og flere efterskoler markerer sig med en særlig faglig profil: musik, idræt, sport, gymnastik. Mere musik. Teater og musik. Og mere idræt ...

Musik og idræt er meget populært
En enkelt efterskole har valgt de populære rollespil som sin specielle tilgang til undervisningen – her kan eleverne skiftevis opleve at være borgere i antikkens Rom, generaler i Churchills war room eller dommere i inkvisitionen mod Galilei.

Et forsøg fra Dansk Skakunion på at oprette en særlig skakefterskole var dog ikke nogen succes. Men især musik- og idrætsefterskolerne har lange ventelister.

Det afspejler i lige så høj grad den almindelige grundskoles forsømmelser, vurderer Troels Borring:

»Idræt har i mange år levet en forhutlet tilværelse, hvor det har været en kamp at få plads til det i skolen. Men i takt med at vi får en anden indstilling til sundhed, har vi omsider erkendt, at det at bevæge sig og bruge sin krop har en fantastisk virkning på både krop og hoved«.

I folkeskolen er man ved at finde ud af, at børn, der løber om morgenen eller fordobler deres timetal i idræt, lærer bedre. Musik er derimod stadig henvist til fritidslivet, og for mange elever er et år på efterskole, hvor de får mulighed for at dyrke deres musikinteresse, opfyldelsen af en drøm.

Også skole for de mindre stærke
Men inden det hele ender som oase af selvrealisering for den kreative klasses velstimulerede børn, vil efterskolen gerne holde fast i, at der også skal være plads til dem, der måske har allermest brug for det ekstra skub fremad i livet, et år på efterskole kan give.

Efterskolen er nemlig god til at bryde den negative sociale arv, viser en undersøgelse fra sidste år.

»Vi kan se, at frafaldet på ungdomsuddannelserne er mindre blandt den gruppe, der også har været på efterskole. Når man tilbringer døgnets 24 timer sammen med voksne, så får man en slags coaching i livets store problemstillinger«, siger Troels Borring.

Et år på efterskole kan træde i stedet for 8. eller 9. klasse. Eller det kan udgøre et ekstra skoleår i 10. klasse.

Regeringen vil helst have at 10. klasse springes over
Det er ikke nogen hemmelighed, at regeringen helst ser, at flere springer 10. klasse over og går direkte fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse. Men det budskab er tydeligvis ikke trængt igennem hos hverken forældre eller elever på efterskolen.

LÆS10. klasse fortsætter trods regeringens modstand

Over halvdelen af efterskolens elever går i 10. klasse, og intet ser ud til at kunne vende den tendens.

Men lovgiverne har bestemt, at en elev i 10. klasse skal udløse godt 8.000 kroner mindre i taxametertilskud end elever i 8. eller 9. klasse. Den forskelsbehandling vil efterskolerne gerne have afskaffet, og det diskuteres løbende med politikerne.

»Men vi vil ikke gå og være sure. Vi vil hele tiden bringe vores skoleform videre og vise, at vi gerne vil tage et samfundsansvar og bidrage til, at unge får en ungdomsuddannelse. Det synes vi er ualmindelig vigtigt. Og det er fedt at konstatere, at det virker«, siger Troels Borring.