Annonce
Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden

Uddannelse 6. okt. 2009 KL. 20.15

Unge marcherede for uddannelse

Efter en dag med skoleblokader demonstrerede 30.000 for bedre uddannelser. Balloner, bannere og beats fyldte luften.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Et 'uhh' går gennem menneskeflokken, da tusindvis af hvide og orange heliumballoner bliver sluppet fri og stiger mod efterårshimlen.

Tilbage nede på jorden står endnu flere tusinde studerende fra et bredt udsnit af Danmarks skoler. Med Rådhuspladsen under fødderne og flag og bannere i hænderne.

LÆS ARTIKEL Elever nedlægger undervisningen på stribe

De er på gaden for at demonstrere for flere investeringer i uddannelse. Demonstrationen bærer navnent: »Ud af krisen - ind i fremtiden«

Cultura og kakao
Efter ballonerne er sendt afsted, begynder massen at slange sig mod Christiansborg Slotsplads. For at høre »flere store politikere, Niarn og Lucy Love«, som det bliver annonceret fra scenevognen.

To unge fyre går med et et banner, hvor der står »uddannelse skaber velfærd«.

»Vi er utilfredse med regeringens nedskæringer«, siger Laurits Rasmussen, der bærer bannerets højre halvdel. Han kommer fra Metropolitanskolen, hvor de har strejket hele dagen, og han tror på, at politikerne vil lytte, når så mange er på gaden.

LÆS ARTIKEL»Danmarks råstof« klemt sammen i protest

Luften er fyldt med bannere, balloner og beats fra højttalervognen. Længere henne i demonstrationstoget går to andre fyre med en ladcykel. Den ene drikker Mathilde kakao-mælk og den anden Cultura drikke-yoghurt.

Der er altså ikke meget druk-demonstration over dem.

»Vi har haft en meget hård politik om at undgå stoffer og alkohol. Det ville svække det politiske statement«, fortæller cultura-drengen, som hedder Frederik Toolund Joutilainen, som går i 2.g på Christianshavns Gymnasium.

De har været med til at blokere deres gymnasium siden i går eftermiddags og fortæller, at de fleste af gymnasiets elever har overnattet på skolen.

»Christiansborg må invester'«
På Stormgade bliver en turistbus med ældre japanere fanget i menneskestrømmen. En hvidhåret japanerkvinde laver V-tegn til demonstranterne. De vinker tilbage og hujer.

Men det er ikke kun gymnasieeleverne, der er på gaden. Også folk fra tekniske skoler, mellemlange uddannelser og universiteterne er ude og gå.

»Krisen kradser, hør nu her. Christiansborg må invester'«, råber en flok universitetsstuderne i kor.

»Der er for mange studerende, der har alt for få timer«, forklarer Ane Stær Nissen, der studerer sociologi på Københavns Universitet.

Men tror du, der er nogen der lytter efter, fordi I demonstrerer?

»Jeg tror, det er den eneste måde at komme igennem på. Jeg ville ikke gøre det, hvis jeg ikke troede, det gjorde en forskel.

Kongens hest med flag i kæften
Fremme på Christiansborg Slotsplads får Christian IX's hest stukket et flag i bidslet, og fra toppen af sin flagende hest ville den gamle konge kunne skue ned på den spraglede flok, hvis blot han var i stand til at dreje hovedet.

Ved siden af kører København videre, som intet var hændt.

Første taler er Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten, som slår fast, at hun synes, der er en god grund til, at demonstranterne er mødt frem.

»Jeres krav koster 3 millarder at opfylde. Det er mange penge. Men regeringen kan godt bruge 15 milliarder på nye kampfly, og så siger de, der ikke er råd til uddannelse«, siger hun og høster jubel.

Så går rapperen Niarn på scenen.

»Åhh motherfuckers. Lad mig se jeres hænder«, råber han, og musikken går i gang.

Skuffende politikere
Bagerst på pladsen står Bjarke Dahl Mogensen, som er talsmand for 'Ud af krisen - ind i fremtiden'.

»Så du at Helge Sander og Bertel Haarder var her og udtalte sig til medierne?«, spørger han.

Han fortæller, at de havde inviteret dem begge til at komme og tale til demonstrationen.

»Det er noget af det mest skuffende, jeg har oplevet. De vil gerne tale med medierne, men ikke med de studerende, der søger svar«, siger han.

Til gengæld kom både partilederne var både Socialdemokratiet, SF, og de radikale og talte senere.

Demonstrationen var dog ikke begrænset til København. Også i resten af landets store byer demonstrerede de. Ifølge arrangørerne var der i alt over 30.000 på gaden i dag.

Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Økonomien i krise
12. feb. KL. 23.50
Foto: KOSTAS TSIRONIS/AP

Grækerne stemmer ja til sparepakke

Det græske parlament har godkendt kontroversiel sparepakke.

Film
12. feb. KL. 23.00 opdateret KL. 23.26
Hæder. Jean Dujardin, Thomas Langmann og Michel Hazanavicius med beviserne på deres priser ved Bafta-uddelingen i London. - Foto: IAN WEST

The Artist får engelsk Oscar for stumfilm

Filmen The Artist løb af med den prestigefyldte britiske Bafta-pris i kategorien bedste film.

Fodbold
12. feb. KL. 21.17
Jubel. City-spillerne kan glæde sig over tre vigtige point i topstriden efter sejr over Aston Villa. - Foto: JON SUPER/AP

Forsvarsspiller sender City til tops

Med en 1-0-udesejr over Aston Villa er Manchester City tilbage på førstepladsen i Premier League.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Københavnersmart. Kælen lyssætning. Marineblå modestrik. Delvis frisering. Sådan ser en falstring ikke ud. Og man bliver ikke udkantsdansker med et trylleslag, blot man sætter sig i et uddateret lædertabermøbel, påpeger Djævlens Advokat over for komikeren Mick Øgendahl, der pynter sig med lånte provinsfjer. - Foto: PR-foto
12. feb. KL. 18.00

Mick Øgendahl: Jeg er begyndt at drikke dåsebajere uden at flække et søm i toppen

ibyen anbefaler

restaurant & cafe