Mere end hver femte af landets unge mellem 20 og 40 år har ikke anden uddannelse end folkeskolen.

Det præcise tal er 22 procent i 2008, og det er kun én procent mindre end i 2002, skriver Ugebrevet A4.

I ni af landets 98 kommuner går det endda tilbage, så færre unge får anden uddannelse end de ni eller ti år i folkeskolen. De ni kommuner ligger samtidig i landets udkantsområder, og det får professor Anders Holm, fra Sociologisk Institut på Københavns Universitet, til at frygte, at alle med lyst til at uddanne sig forlader store dele af provinsen.

LÆS ARTIKELStor forskel på hvem der får studenterhue

»Den sorte teori er, at Danmark bliver mere regionalt opdelt mellem, hvor de ubegavede og de begavede bor. Byerne huser de veluddannede, og tilbage på landet bor de mennesker, som ikke har et formål med at flytte sig selv«, siger Anders Holm ifølge ugebrevet.

Det er blandt andet nord for Limfjorden, på Vestsjælland, Lolland-Falster og i enkelte kommuner i Sønderjylland og på Fyn, at udviklingen er gået den forkerte vej.

5.000 ekstra praktikpladser
Regeringen har en målsætning om, at 85 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse næste år. Tallet var i 2008 på 78 procent, men det kan stadig lade sig gøre, vurderer undervisningsminister Bertel Haarder (V).

Regeringen har nemlig afsat en milliard kroner ekstra, der blandt andet vil give 5.000 ekstra praktikpladser.

At det er gået lidt trægt med at få unge på skolebænken, skyldes ifølge ministeren, at de unge har valgt et job i stedet i de år, hvor det gik godt. Men nu kradser den økonomiske krise, og tingene ser helt anderledes ud, forklarer Bertel Haarder.